15. marts 2011

Kommuner satser på teknologien

Kommunerne har for alvor taget de velfærdsteknologiske muligheder til sig. Ny opgørelse viser, at hele 75 procent af de midler, ABT-fonden gav i støtte til teknologiprojekter i 2010, gik til en kommune. I 2009 fik kommunerne kun godt 20 procent af midlerne. Den økonomiske krise og fremtidige arbejdskraftmangel gør, at vi vil se endnu mere velfærdsteknologi i fremtiden, mener ekspert. ABT-fondens formand håber, at kommunerne i fremtiden oftere vil gå sammen om større projekter.

Affaldskurve, der selv komprimerer affaldet, computere med touch-skærm sat til tv’et, så ældre borgere kan kommunikere med hjemmehjælpen via direkte videokontakt, og intelligente lagerstyringssystemer, der holder styr på bibliotekets bøger.

Ovenstående er blot nogle af de teknologiske projekter, kommunerne indledte i 2010. Det blev året, hvor kommunerne for alvor meldte sig ind i kampen om midlerne i Anvendt Borgernær Teknologi-fonden, viser en opgørelse, som ABT-fonden har udarbejdet for Momentum. Kommunerne rendte nemlig med 71,4 millioner kroner svarende til 75 procent af de midler, ABT-fonden uddelte i 2010, mens regionerne fik 21 procent og staten de sidste fire procent. Meget har dermed ændret sig i forhold til 2009, hvor kommunerne kun fik andel i lidt over 20 procent af midlerne. Og flere kommuner er også kommet til, så hele 61 kommuner nu er involveret i et eller flere projekter støttet af ABT-fonden.

Indtast alt-tekst her.

Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, glæder sig over, at kommunerne er kommet mere op på mærkerne i forhold til ABT-fonden.

»Det er godt at se, at kommunerne har fået øjnene op for de gode muligheder for at få støtte til at udvikle velfærdsteknologien, som ABT-fonden giver,« siger Erik Nielsen.

Han er sikker på, at det er den helt rigtige vej, kommunerne er slået ind på.

»I den dårlige økonomiske situation, vi står i, og med en fremtid, hvor vi kommer til at mangle hænder, er det vigtigt, at vi fortsætter med at udbygge vores velfærdsteknologiske redskaber. Det kan være med til at gøre vores arbejde lettere og mindre personalekrævende, hvis vi skal sikre en fortsat god service til borgerne,« siger Erik Nielsen.

Smarte skraldespande kan spare tid og penge

Økonomien er en væsentlig del af grunden til, at Viborg Kommune har startet et projekt med skraldkomprimerende affaldskurve, forklarer John Allan Pedersen, afdelingsleder for Park & Vej i Viborg Kommune. Kommunen bruger i dag mange ressourcer på at tømme affaldskurve flere gange ugentligt, og i områder som gågaden og ved banegården endda dagligt, og fjerne affald, der er blevet smidt på gader, i parker og så videre.

Kommunen har derfor med hjælp fra ATB-fonden startet et projekt, hvor man vil benytte nye skraldespande, der ved hjælp af strøm fra solceller komprimerer affaldet, så de kan rumme 5-6 gange mere affald end normalt. Samtidig er affaldskurven udstyret med trådløse sensorer, der fortæller renovationscentralen, hvornår den skal tømmes, uden at skraldemændene skal ud til kurven og tjekke, om den er fuld.

»Vi bestræber os hele tiden på at effektivisere, og på den her måde kan vi effektivisere i forhold til arbejdstid og mandskab, samtidig med at vi kan gøre noget godt for klimaet og nedsætte CO2-udslippet, fordi vi ikke skal køre så mange gange,« siger John Allan Pedersen.

Hvis den nye ordning kommer til at fungere, vil det ikke blot reducere antallet af gange, affaldskurvene skal tømmes. Affaldskurven skal også gøre det sjovere for borgerne at smide deres affald ud ved enten at lyse, blinke eller sige en lyd, der giver indtryk af, at affaldskurven er meget dyb.

»Der er ingen tvivl om, at børn vil finde det spændende, og hvis man generelt kunne gøre folk interesseret i at benytte affaldskurvene, vil der blive langt færre opgaver med at holde gaderne rene,« siger John Allan Pedersen.

Hvis projektet bliver en succes og indført i hele landet, forventes det, at kommunerne vil kunne spare over 500 årsværk ved at benytte skraldkomprimerende affaldskurve.

Bent Greve, professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet, er heller ikke i tvivl om, at det er muligt at spare penge og arbejdskraft på en række områder ved i højere grad at anvende teknologi.

»Man kan omlægge arbejdsgange og få en mere optimal udnyttelse af ressourcerne. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at mere rengøring kommer til at foregå ved, at der kører en robotstøvsuger rundt, vil de ældre, der kun har behov for den type hjælp, på sigt kunne klare det selv,« siger Bent Greve.

Nytænkning er nødvendig

Selv om der kan være skepsis fra medarbejdere, der er bekymret for, at teknologien overflødiggør deres job, og andre vil frygte, at vi mister noget af den menneskelige omsorg, er Bent Greve ikke i tvivl om, at der vil komme endnu større fokus på, hvordan teknologien kan hjælpe os i fremtiden.

»Vi er i en presset økonomisk situation, så muligheden for at spare penge vil skubbe på udviklingen. Men også det faktum, at vi kommer til at mangle arbejdskraft om fem til syv år, gør, at det bliver nødvendigt at tænke nyt. Til sidst foretrækker nogle borgere at have teknologi i huset, så de kan blive mere uafhængige, end hvis andre skal komme og hjælpe dem. Så der kan være flere interesser i at få det her til at spille sammen,« siger Bent Greve.

ABT-fonden investerer i projekter, som afprøver og udbreder nye velfærdsteknologier og digitale løsninger, der kan gøre den offentlige sektor mere produktiv. Og fondens formand Thomas Børner er glad for, at flere kommuner benytter sig af muligheden for at få medfinansiering af projekter fra ABT-fonden.

»I starten var det mest hospitalsområdet, som søgte penge hos os, men heldigvis er kommunerne i stigende udstrækning kommet med. Og det er også en god tendens, at det ikke kun er på det administrative område, kommunerne tænker teknologien ind, men også i kerneydelserne,« siger Thomas Børner.

Han har dog et ønske for fremtiden, nemlig at flere kommuner vil gå sammen om større projekter, da det kan være svært at dokumentere forbedringer i produktivitet og serviceniveau, som er humlen i ABT-fondens arbejde, hvis projektet er for lille.

»Vi ser faktisk et stigende samarbejde mellem kommunerne. I de fleste projekter er der to eller tre kommuner, der er gået sammen, og det er vi meget glade for, men vi vil meget gerne have nogle rigtig store projekter,« siger Thomas Børner, som også mener, at det ville have mange fordele for kommunerne.

»Kommunerne har jo de samme problemer, om vi så må sige, og de kan i vid udstrækning også betjene sig af nogenlunde de samme løsninger. Men det er svært at være innovativ, og opstartsomkostningerne er jo altid relativt store, når du går ind i sådan noget, så hvis du er flere om det, fordeles udfordringerne og omkostningerne på flere skuldre,« siger Thomas Børner.

Sjællandsk samarbejde om selvbetjening

Et af de projekter, hvor en stribe kommuner er gået sammen, foregår på Sjælland, hvor Frederikssund, Fredensborg, Furesø, Holbæk og Sorø deltager i et projekt om online borgerbetjening i forhold til jobcenter og borgerservice. Her vil kommunerne i fællesskab videreudvikle en online selvbetjeningsløsning, så borgerne kan afklare deres ærinde på nettet. For eksempel kan arbejdsledige på forhånd sætte sig ind i rettigheder og pligter samt forberede sig på de krav, der stilles i forbindelse med mødet i Jobcenteret. Derved bliver der skabt mulighed for en mere effektiv personlig sagsbehandling.

Herudover vil kommunerne udvikle en fælleskommunal selvbetjenings-hotline, som kan hjælpe borgerne, hvis de skulle støde ind i problemer med selvbetjeningen uden for almindelig åbningstid, fortæller Britt Christensen, borgerservicechef i Frederikssund Kommune. Hun mener, at både kommunerne og borgerne vil vinde på løsningen.

»De borgere, der gerne vil og kan, har mulighed for afklare deres spørgsmål på det tidspunkt, der passer dem bedst. Og selvbetjenings-hotlinen kan understøtte dem, der skal have en lille smule hjælp. Dermed bliver der bedre tid til at hjælpe dem, som har brug for mere hjælp i borgerservice eller jobcentret,« siger Britt Christensen.

Hun er derfor også rigtig glad for, at man har fundet sammen i et godt samarbejde med de andre kommuner, da hun tvivler på, at projektet overhovedet var blevet til noget uden et samarbejde.

»Kommunerne er jo pressede økonomisk, så at stable et så udvidet servicetilbud på benene alene kunne godt være noget, vi ikke rigtig havde råd til. Vi fem kommuner valgte derfor at gå sammen og sige, at vi tror på den her idé,« siger Britt Christensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE