11. oktober 2011

Kommuner opruster hjælpen til hjerneskadede

Stort flertal af kommunerne har nedsat et team, der koordinerer indsatsen over for hjerneskadede, og endnu flere har planer om at gøre det. Det viser ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale socialdirektører. Og det er vigtigt for rehabiliteringen, mener ekspert og Hjerneskadeforeningen. Generelt har kommunerne oprustet indsatsen over for hjerneskadede, viser undersøgelsen.

En hjerneskade er en kompliceret sag, og det kræver ofte en bred indsats med både fysisk og psykisk behandling og fokus på sociale færdigheder, uddannelse og jobmuligheder, før en hjerneskadet forhåbentlig kan vende tilbage til et nogenlunde normalt liv. Det betyder også, at en myriade af fagpersoner ofte er involveret i at give den bedst mulige hjælp til den hjerneskadede.

For at holde styr på det hele har to tredjedele af kommunerne derfor nedsat et team, der på tværs af forvaltninger skal koordinere indsatsen over for den hjerneskadede. Og yderligere næsten en femtedel af kommunerne har planer om det, viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale socialdirektører.

Indtast alt-tekst her.

Undersøgelsen viser også, at 58 procent af kommunerne har ansat en decideret hjerneskadekoordinator, mens yder-ligere 26 procent har planer om at gøre det i bestræbelserne på at skabe sammenhængende forløb i de hjerneskadedes rehabiliteringsforløb.

En af de kommuner, der med stor succes har indført forløbskoordinatorer og koordinationsteam, er Tønder Kommune.

»Når der er så mange forskellige faggrupper involveret, kan man komme til at spænde ben for hinanden i en rehabiliterende indsats. Men det undgår vi med koordinationsteamet, som skaber sammenhængende forløb af høj kvalitet med udgangspunkt i borgerens målsætninger. Derved kan borgerne hurtigere komme tilbage til det liv, de havde, eller så tæt på som det er muligt,« fortæller Karen Lund, forløbskoordinator i Tønder Kommune.

Team giver bedre rehabilitering

Hans Lund, lektor og studieleder på Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi ved Syddansk Universitet, har været med til at undersøge betydningen af tværgående rehabiliteringsindsatser. Og han er ikke i tvivl om, at koordinerende team har stor betydning for succesen af et rehabiliteringsforløb.

»Hvis vi virkelig skal lykkes med at sikre, at en person fungerer ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt i sit eget miljø, så må rehabilitering foregå der, hvor de arbejder, bor og lever. Og den skal være styret i et teamarbejde. For hvis man har en koordinerende funktion eller et team, er der ikke nogen tvivl om, at alle får en bedre effekt i den sidste ende. Borgeren bliver bedre hjulpet, og kommunen ender måske oven i købet med at spare penge,« siger Hans Lund.

Undersøgelsen viste, at tværfagligt teamarbejde fremmer effekten på en lang række områder som bedre effekt på funktionsevne, kortere hospitalsindlæggelse, færre hospitalsindlæggelser, bedre overlevelse, færre komplikationer efter operationer, mindre afhængighed af hjælp, hurtigere tilbagevenden på arbejdsmarkedet og mindre sygefravær.

Indtast alt-tekst her.

I Hjerneskadeforeningen er landsformand Niels-Anton Svendsen også glad for, at koordinatorer og koordinerende team er blevet meget udbredt, da de er med til at lette de pårørende og hjerneskadedes kommunikation med kommunen.

»En hjerneskade er jo ikke sektor- eller forvaltningsopdelt. Førhen rendte vi fra Herodes til Pilatus. Og det kan jo ikke være rimeligt, at rehabiliteringen afhænger af, om de pårørende har kræfter til at kæmpe med systemerne, i stedet for at kommunen sikrer den koordination,« siger Niels-Anton Svendsen.

Han håber derfor, at alle kommuner følger trop, og man sikrer, at koordinatorerne får stærke beføjelser til at styre forløbene, også selv om det rækker ind over andre forvaltningsområder.

Fremgang i kommunerne

Momentum-undersøgelsen viser også, at kommunerne udover koordinatorer og koordinationsteam er godt i gang med at udbygge kompetencerne til at varetage genoptræningen og rehabiliteringen af hjerneskadede. Seks ud af ti kommuner har i dag et team af medarbejdere, der har særlige kompetencer til at genoptræne hjerneskadede, og derudover har 15 procent af kommunerne planer om at få det.

Indtast alt-tekst her.

Anny Winther, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL og borgmester i Rebild Kommune, mener på den baggrund, at kommunerne må siges at have taget ansvaret på sig for rehabiliteringen af mennesker med hjerneskade efter udskrivningen fra sygehusene, som kommunerne fik ved strukturreformen i 2007.

»Intentionen med at placere rehabiliteringen ved kommunerne var at sikre en bedre sammenhæng, nære tilbud og fokus på opgaven. Og jeg synes, det er lykkedes. Som undersøgelsen også viser, er kommunerne i fuld gang med at skabe nye helhedsorienterede tilbud, hvor der er en koordineret, tværfaglig og målrettet indsats i borgerens nærmiljø,« siger Anny Winther.

I Tønder Kommune har man udover hjerneskadeteamets rehabiliteringsindsats også ansat fem terapeuter, der hovedsageligt arbejder med borgere med neurologiske problemstillinger, hvor en del af arbejdet handler om genoptræning af de hjerneskadedes fysiske og tankemæssige funktioner. Og det, at kommunerne er tæt på borgerne, er en klar fordel i genoptrænings- og rehabiliteringsarbejdet, mener Karen Lund, forløbskoordinator på hjerneskadeområdet i Tønder Kommune.

»Vi kan arbejde meget mere konkret ud fra borgerens målsætninger, for vi er dér, hvor de er i deres hjem. Og jeg synes også, at vi via en god udredning har fået folk tilbage i arbejde igen langt tidligere, end man kunne før. Vi kan for eksempel ændre træningsdelen, så noget af træningen kan foregå på arbejdspladsen. Der har vi en stor force,« siger Karen Lund.

Indtast alt-tekst her.

I Hjerneskadeforeningen er landsformand Niels-Anton Svendsen enig i, at kommunerne er på rette vej, men han mener dog, at udviklingen skulle gå endnu hurtigere.

»Kommunerne er bestemt på vej, men jeg er også nødt til at sige, at der er et godt stykke vej endnu, før vi har alle 98 kommuner med. Kommunalreformens potentiale er jo, at man har samlet rehabiliteringen på ét niveau. Og der oplever vi, at nogle kommuner er godt i gang med at løfte opgaven på rigtig god vis, men også at der stadigvæk i mange kommuner er et langt stykke vej endnu,« siger Niels-Anton Svendsen.

Han er dog ikke i tvivl om, at kommunerne er det rigtige sted at forankre hjerneskadeområdet:

»Vi synes, at rehabiliteringen skal ligge ved kommunerne, for når man taler om det, man kan kalde hverdagsrehabiliteringen som arbejde, uddannelse, bolig, fritid, kultur og så videre, ligger ansvaret for de dele jo i kommunerne og ikke i regionerne.«

Specialviden skal udnyttes bedre

Sundhedsstyrelsen skønner, at der hvert år er cirka 18.000 voksne og mellem 125 og 375 børn og unge med hjerneskade, der har behov for rehabilitering. Det er dog langt fra nogen homogen gruppe, da det omfatter mennesker, der har alt lige fra ganske små skader, som man næsten ikke kan få øje på, til folk, der ligger i årevis uden at kunne noget. Kommunerne står derfor ifølge Niels-Anton Svendsen med nogle store udfordringer, når det gælder specialviden på hjerneskadeområdet, selv om kommunerne er blevet større efter kommunalreformen.

»I de komplekse sager vil det være næsten utænkeligt, at den enkelte kommune har den fornødne ekspertise. Derfor stillede vi i februar forslag til Folketinget om at lave en lov, der skulle tvinge kommunerne til et samarbejde. Ikke fordi vi går ind for tvang, men fordi samarbejde mellem flere kommuner er en forudsætning for at sikre kvalitative løsninger. Men vi har med tilfredshed konstateret, at der flere og flere steder nu på frivillig basis etableres tværkommunale samarbejder,« siger Niels-Anton Svendsen.

Indtast alt-tekst her.

Hans Lund, lektor og studieleder på Syddansk Universet, mener, det er vigtigt, at rehabiliteringen foregår i det miljø, hvor borgeren er. Men samtidig er der er et enormt behov for specialviden omkring hjerneskadede, og der har kommunerne en udfordring, fordi det er vanskeligt at have tilstrækkeligt med specialviden til de meget forskellige typer af hjerneskader.

»Udfordringen for kommunerne består i at udnytte den ekspertise, der findes i de nationale, centrale specialinstitutioner. For at sikre den bedste rehabilitering vil specialisterne i nogle tilfælde kunne anvendes som konsulenter lokalt, mens der i andre tilfælde stadig er behov for, at borgeren får et ophold på en specialinstitution,« siger Hans Lund.

Kommunerne er bevidste om udfordringen med at sikre, at der er den rigtige viden til stede i kommunerne. Og KL udsendte for nylig et brev til kommunerne med bud på, hvilke områder de skal være opmærksomme på i relation til borgere med hjerneskader. Her lægger KL blandt andet op til, at kommunerne i mere komplekse forløb ikke altid vil kunne varetage hele eller dele af forløbet selv.

»Kommunerne har udvidet og opkvalificeret deres viden. Men hvis kommunen ikke selv har den viden, som skal til for at hjælpe den enkelte borger, skal vi selvfølgelig finde ekspertisen enten ved at samarbejde med andre kommuner eller ved at købe sig til bistand, hvor det er muligt,« siger Anny Winther, formand for Social- og Sundhedsudvalget i KL.

Hun afviser dog Hjerneskadeforeningens forslag om lovgivning, der tvinger kommunerne til at samarbejde. Det er ifølge KL helt unødvendigt og vil blive alt for rigidt i den virkelige verden.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE