16. august 2011

Kommuner har sagt farvel til næsten 100 direktører siden 2007

De kommunale direktioner er blevet voldsomt trimmet i de seneste år. I dag er der 98 færre direktører end lige efter kommunalreformen og 58 færre end for blot to et halvt år siden. Næsten to ud af tre kommuner har i dag en slankere direktion end i januar 2007, viser ny Momentum-undersøgelse. Kommuner og ekspert ser det som tegn på, at kommunerne jagter effektiviseringer på alle niveauer.

Sidst i juni besluttede Furesø Kommune at beskære direktionen fra fire til tre mand. Og det er ikke første gang i de seneste år, at Furesø Kommune slanker direktionen. I januar 2007 var der seks mand i kommunens direktion – dobbelt så mange som i dag.

Furesø er et godt billede på, hvordan udviklingen har været i de kommunale topledelser i de seneste år. En ny undersøgelse foretaget af Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner viser, at topledelserne i de 98 kommuner i dag består af i alt 457 personer. Det er hele 98 færre end i januar 2007 – svarende til en reduktion på 18 procent. Og næsten to ud af tre kommuner har i dag en mindre direktion end i 2007.

 Indtast alt-tekst her.

KL-formand Jan Trøjborg, som til daglig er borgmester i Horsens, ser undersøgelsen som endnu et tegn på, at kommunerne i de seneste år har vendt hver en sten i organisationen for at spare og effektivisere.

»I disse tider, hvor kommunerne har bremset hårdt op økonomisk, og vi har måttet sige farvel til mange tusinde dygtige medarbejdere, er det helt naturligt og nødvendigt, at vi overvejer, hvordan organisationen på alle niveauer kan slankes og effektiviseres. Og det gælder lige fra de allerøverste ledere i kommunen,« siger Jan Trøjborg.

Undersøgelsen viser også, at det ikke blot var i årene umiddelbart efter, kommunalreformen trådte i kraft, at de kommunale direktioner blev slanket. Alene fra januar 2009 til i dag er antallet af direktionsmedlemmer faldet med 58, svarende til 11 procent.

Selv om undersøgelsen viser, at Bjarne Pedersen, kommunaldirektør i Rudersdal og formand for Kommunaldirektørforeningen, har fået færre kolleger i de kommunale topledelser i de seneste år, synes han, »det er en rigtig god opgørelse«. Specielt fordi undersøgelsen dækker tiden efter kommunalreformen, som jo i sig selv reducerede antallet af kommunale chefer voldsomt.

»Set i det lys er det en enormt målrettet indsats, som kommunerne gør for at strømline organisationen. Det er selvfølgelig ikke et mål i sig selv at have færrest muligt direktører, men det viser, at man er gået efter at effektivisere på alle niveauer i administrationen. Det dementerer myten om, at borgmesteren og kommunaldirektøren holder hånden over sine nærmeste kolleger,« siger Bjarne Pedersen.

Bred tendens

Han hæfter sig også ved, at undersøgelsen kun viser en mindre forskel mellem de 66 kommuner, som er resultatet af en sammenlægning ved kommunalreformen og de 32 ”fortsætter-kommuner”, som ikke blev en del af en sammenlægning. I sammenlægningskommunerne er der i dag 19 procent færre direktionsmedlemmer end i 2007, mens faldet er 16 procent i ”fortsætter-kommunerne”. Det tager Bjarne Pedersen som et bevis på, at trimningen af direktionerne ikke skyldes, at de sammenlagte kommuner bare har kunnet høste nogle ”nemme” besparelser i de følgende år, fordi der sad nogle overflødige direktører, som man ikke kom af med inden sammenlægningen.

Indtast alt-tekst her.

Kurt Houlberg, programchef ved forskningsinstitutionen Anvendt KommunalForskning (AKF), peger på to hovedforklaringer på, at de kommunale direktioner er blevet kraftigt beskåret i de seneste år. Dels at de kommunale organisationer er nået ”version 2.0”, hvor de for alvor er blevet trimmet og tilpasset efter strukturreformen, og dels at kommunerne har været under hårdt økonomisk pres siden 2009. Og han fremhæver, at faldet i antallet af direktionsmedlemmer dækker over mange større forandringer i kommunernes organisation siden kommunalreformen.

»En reduktion af direktionen vil ofte være fulgt af nogle større omlægninger, som sætter sig spor i hele organisationen. Forvaltninger bliver slået sammen, og der bliver typisk også færre ledere i ledelseslagene under direktionen. Man piller ikke bare to eller fire direktionsmedlemmer væk, uden det har afsmittende effekt på processer, arbejdsopgaver og funktioner hele vejen rundt i organisationen,« siger Kurt Houlberg.

Positivt signal

Udover at en organisationsændring kan give en mere effektiv administration og spare nogle lønkroner i den dyre ende peger Kurt Houlberg også på, at det har en positiv signalværdi i forhold til borgerne og de menige kommunalt ansatte, når man skærer i administrationen og antallet af ledere i kommunen.

»Politisk set er administrationsudgifter grundlæggende ikke et område, hvor det er voldsomt legitimt at bruge penge. Administration bliver opfattet som noget uproduktivt, og man vil hellere flytte udgifter fra administration til velfærdsområderne. Reduktioner i direktionen og blandt lederne er derfor et væsentligt signal om, at man går den vej,« siger Kurt Houlberg.

Han mener dog, det hører med til historien, at det stadig ofte er sværere for kommunalpolitikerne og kommunaldirektøren at fyre ledere og ansatte i administrationen, som de er tæt på til daglig. Blandt andet fordi de administrative medarbejdere er med til at definere, hvilken viden der er behov for, og skriver de notater, der danner grundlag for de politiske beslutninger om effektiviseringer.

»Det er mit indtryk fra det kommunale landskab, at reduktioner i direktionen et langt stykke ad vejen er befordret af, at der har været naturlig afgang. Man siger sjældent, at nu vil vi reducere direktionen, og derfor fyrer vi to direktører. Der er typisk en, der siger op, og en anden går på pension, og i den anledning genovervejes, hvor stor en direktion man har brug for,« siger Kurt Houlberg.

Ole Bondo Christensen (S), borgmester i Furesø Kommune, som på få år har halveret direktionen fra seks til tre medlemmer, forklarer blandt andet reduktionen med, at den kommunale administration og topledelse i sparetider også har »godt af at tage sin egen medicin« i form af nedskæringer og effektivisering.

»Direktørlønninger er en tung post, så hvis man kan undvære en direktør, giver det et væsentligt bidrag til besparelser,« siger Ole Bondo Christensen, som dog pointerer, at de sparede lønninger ikke er den eneste grund til, at kommunen fremover klarer sig med tre medlemmer af direktionen:

»Det skyldes også, at vi ønsker en slank, smidig og flad struktur, hvor direktionens opgaver primært er på det strategiske niveau. Og vi vil gerne give større ansvar til de enkelte medarbejdere. Derfor har vi også reduceret antallet af afdelingsledere fra 22 for få år siden til 10 i dag.«

Formanden for Kommunaldirektørforeningen, Bjarne Pedersen, tror, at antallet af kommunale direktører og mellemledere vil fortsætte med at falde i de kommende år, om end i et svagere tempo end hidtil.

»Der er selvfølgelig en smertegrænse i forhold til, hvor få ledere du kan drive en effektiv og velfungerende kommune med, men jeg tror ikke, vi er i nærheden af den smertegrænse endnu. Jeg har fuld tillid til, at der er tilstrækkelig ledelseskraft til, at man er i stand til at organisere tingene på en god måde,« siger Bjarne Pedersen.

Programchef Kurt Houlberg fra AKF mener, at kommunerne har sparet og effektiviseret administrationen specielt i 2010, herunder også i forhold til antallet af ledere. Men han forventer alligevel, at de kommunale direktioner vil blive endnu mindre end i dag.

»Der vil være økonomisk smalhals i nogle år endnu, og derfor vil der være meget stærk fokus på administrationsudgifterne og antallet af ansatte. Alene af den grund tror jeg, vi også vil se en fortsat reduktion i antallet af direktionsmedlemmer,« siger Kurt Houlberg.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Om undersøgelsen (1)

  • Danmarkskort - Udviklingen i antallet af medlemmer af kommunernes direktioner siden 2007