05. december 2011

Kommunalpolitikeres vederlag er blevet mindre værd

Udviklingen i menige kommunalpolitikeres vederlag er siden 1997 ikke engang fulgt med prisstigningerne i samfundet. Og otte ud af ti kommunalpolitikere siger i ny undersøgelse, at deres vederlag ikke står mål med det arbejde, byrådsarbejdet kræver.

Bunkerne af papir og antallet af møder i kommunalbestyrelsen er kun blevet større de senere år. Og døgnets 24 timer er tætpakkede for landets kommunalpolitikere, når de også skal nå at passe deres almindelige arbejde og finde tid til familien. Alligevel er størrelsen af kommunalpolitikernes vederlag slet ikke fulgt med udviklingen i resten af samfundet. Fra 1997 til 2010 steg de menige kommunalpolitikeres vederlag med 31,1 procent, hvilket ikke engang svarer til de 32,4 procent, som priserne i gennemsnit steg med i samme periode.

Borgmestrenes vederlag er steget en anelse mere – 35,2 procent – men det ligger stadig langt under de omkring 60 procent, som eksempelvis pædagoger og socialrådgiveres løn er steget med. Og sammenligner man kommunalpolitikerne med kollegerne på Christiansborg, kan byrødderne næsten ikke undgå at blive lidt misundelige. Folketingspolitikerne har fået en cirka dobbelt så stor lønstigning på 64,7 procent, hvilket blandt andet skyldes, at Christiansborg-politikerne i 2000 tildelte sig selv en lønstigning på næsten 25 procent.

Et stort flertal af kommunalpolitikerne mener også, det er på høje tid, at deres vederlag får en opjustering. I en ny undersøgelse, foretaget af Momentum og Nyhedsmagasinet Danske Kommuner blandt landets kommunalpolitikere, mener otte ud af ti, at vederlaget er for lavt i forhold til det tidsforbrug, der kræves.

En af de kommunalpolitikere, der har svært ved at få det hele til at hænge sammen, er Tommy Bach (DF), medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune.

»Vederlaget står ikke mål med antallet af timer, jeg bruger på det. Så selv om jeg ikke er meget for, at kommunerne skal have større udgifter, mener jeg, at vederlaget bør være større. Derved har du mulighed for at købe dig mere fri fra arbejde eller eventuelt gå på halv tid. Som det er nu, er det hammersvært at få tingene til at hænge sammen,« siger Tommy Bach, som dog pointerer, at det er vigtigt, at byrødderne fortsat har en tilknytning til arbejdsmarkedet og ikke bliver fuldtidspolitikere.

Han har meddelt sit bagland, at han næppe stiller op næste gang, da han ikke kan finde tid til byrådsarbejdet ved siden af sit job som vægter i et privat firma.

Også Lars Rytter (S), medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune, mener, at vederlaget bør sættes op, så man har mulighed for at købe sig mere fri fra arbejde. Han mener, at det i mange job stort set ikke kan lade sig gøre at holde fri til møderne i kommunalbestyrelsen, og ordningen om tabt arbejdsfortjeneste fungerer ikke rigtigt i praksis.

»Vi har valgt, at min kone går ned i tid, for at vi kan få det til at hænge sammen med tre små børn. Mit vederlag opvejer måske det, hun mister i løn, men det går jo også ud over hendes pension, så på bundlinjen har vi faktisk minus, hvis man ser sådan på det. Nu skal man jo ikke gå ind i kommunalpolitik for pengenes skyld, men det bør heller ikke være en hindring for at stille op,« siger Lars Rytter.

I kommunernes forening KL opfordrer næstformand og borgmester i Rudersdal Kommune Erik Fabrin også til, at Folketinget opjusterer kommunalpolitikernes vederlag, så det som minimum fremover følger med lønudviklingen i resten af samfundet.

»Vi anerkender fuldt ud, at vi står i en økonomisk krise, hvor der på alle niveauer skal passes på pengene. Men det er samtidig vigtigt, at vi værner om lokaldemokratiet, og det er jo åbenlyst urimeligt, at du ikke engang kan købe det samme for kommunalpolitikernes vederlag i dag, som du kunne i 1997. Hvis vi skal sikre, at det stadig er interessant for alle samfundsgrupper at gå ind i kommunalpolitik, skal vederlaget være mere rimeligt,« siger Erik Fabrin.

Tidsforbruget stiger og stiger

For Ulf Hjelmar, programleder på Anvendt KommunalForskning (AKF), er der ingen tvivl om, at kommunalpolitikernes vederlag ikke er blevet reguleret tilstrækkeligt i forhold til arbejdsindsatsen.

»Kommunalpolitikernes vederlag har hele tiden haltet bagefter indkomstudviklingen. Og situationen i dag er, at de ikke får særlig meget. Samtidig viser de løbende undersøgelser en klar tendens til, at tidsforbruget vokser og vokser,« siger Ulf Hjelmar.

AKF’s undersøgelser viser, at en kommunalpolitiker i 1970 brugte gennemsnitligt 10 timer på byrådsarbejdet. Det var steget til 15 timer i 1997 og 18 timer i den seneste undersøgelse fra 2009. Den seneste stigning skyldes ifølge Ulf Hjelmar hovedsageligt, at kommunalreformen skabte større kommuner med flere og mere komplekse opgaver, hvilket også har gjort kravene til kommunalpolitikerne større.

I Momentum-undersøgelsen svarer 66 procent af de nyvalgte kommunalpolitikere også, at arbejdet i kommunalbestyrelsen er mere tidskrævende, end de havde forventet.

»Jeg er blevet overrasket over, at det tager så meget tid, for i perioder er det næsten som at have to job. Det tager især lang tid at forberede sig til møderne. Og så bliver jeg nødt til at prioritere hårdt i de møder, jeg bliver inviteret til. Jeg tager de vigtige, og så er jeg ellers nødt til at holde mig inden for det udvalgsområde, jeg sidder med,« siger Lars Rytter.

Ud over utilfredshed med vederlaget blandt de valgte kommunalpolitikere påpeger Ulf Hjelmar, at vederlaget også spiller en vigtig rolle for, hvem der stiller eller måske mere præcist ikke stiller op til byrådet.

»I øjeblikket mangler der ikke kandidater, men kommunalbestyrelserne er langt fra repræsentative for befolkningen, når det eksempelvis gælder kvinder, unge og privatansatte. Og der er ingen tvivl om, at vederlagets størrelse er en vigtig faktor, hvis man vil have fat i de grupper,« siger Ulf Hjelmar.

Et højere vederlag bliver også af hele 71 procent af kommunalpolitikerne i Momentum-undersøgelsen set som et nødvendigt initiativ, hvis man fortsat skal kunne tiltrække tilstrækkeligt med kvalificerede kandidater. Heriblandt er Tommy Bach, kommunalbestyrelsesmedlem for Dansk Folkeparti i Morsø Kommune. Han frygter, at det blandt andet kan få konsekvenser for antallet af privatansatte, der stiller op, hvis ikke der sker noget med vederlaget.

»Det er et kæmpe problem, hvis vi ved det næste valg får forøget flertallet af offentligt og halvoffentligt ansatte kommunalbestyrelsesmedlemmer. På den måde får vi altså ikke det brede udsnit af befolkningen ind i kommunalpolitik,« siger Tommy Bach.

Forbedringer længe undervejs

Der har også længe været landspolitisk fokus på, om kommunalpolitikernes vederlag skulle ændres. I forbindelse med den kommunale økonomiaftale for 2009 blev VK-regeringen og KL enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår – herunder deres vederlag.

Arbejdsgruppen kom i maj 2009 med en første afrapportering, hvor man fastslog, at den faktiske lønudvikling for både offentligt ansatte og privatansatte over en årrække var højere end reguleringen af kommunalpolitikernes vederlag. Og arbejdsgruppen opfordrede Folketinget til at drøfte, hvordan kommunalpolitikernes vederlag kunne hæves.

Samme år opfordrede både Socialdemokraterne og SF også til, at man forbedrede kommunalpolitikernes vederlag, mens daværende indenrigsminister Karen Ellemann (V) lagde op til, at arbejdsgruppens resultater skulle diskuteres ”ved en passende lejlighed”. Siden da er det dog begrænset, hvad der er sket. Godt nok fik kommunerne i 2010 lov til at lægge de eksisterende puljer til udvalgsmedlemmer og udvalgsformænd sammen, men det gav ingen ekstra penge.

SF’s kommunalordfører Lisbeth Bech Poulsen har stor forståelse for kommunalpolitikernes pressede hverdag, men hun står ikke klar med en garanti til kommunalpolitikerne om, at vederlaget bliver hævet. Hun vil i stedet afvente de endelige anbefalinger fra arbejdsgruppen, som undersøger kommunalpolitikernes vilkår, samt den forestående evaluering af kommunalreformen, inden hun tager endelig stilling til, hvad der bør gøres. Hun lover dog, at sagen ikke endnu engang vil blive sparket til hjørne, og at der vil komme en afklaring inden for denne regeringsperiode.

»Jeg er åben for at se på, hvordan vi sikrer, at kommunalpolitikerne føler, de kan varetage deres hverv ordentligt. I den forbindelse kan flere forskellige ting komme i spil som eksempelvis højere vederlag, bedre muligheder for administrativ hjælp, eller om antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer er det rigtige efter strukturreformen,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Hun understreger, det er vigtigt for demokratiet, at folk fra alle samfundslag kan være med i kommunalpolitik.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE