13. september 2011

Kommunale ansættelser af indvandrere når milepæl

Indvandrere og deres efterkommere udgjorde i 2010 5,2 procent af de kommunalt ansatte, viser ny særkørsel. Dermed er andelen næsten fordoblet på fem år, og kommunerne har for første gang nået målet om, at indvandrere skal være lige så godt repræsenteret på de kommunale arbejdspladser, som de er i arbejdsstyrken. Næste skridt bliver at få indvandrere og efterkommeres job til i højere grad at ligne de etniske danskeres.

Indvandrerne har for alvor gjort deres indtog på de kommunale arbejdspladser i de seneste år. År for år er andelen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere steget, så de nu udgør 5,2 procent af alle ansatte i kommunerne. Og dermed udgør indvandrerne for første gang lige så stor en del på de kommunale arbejdspladser, som de gør i hele arbejdsstyrken. Det viser en ny Momentum-særkørsel på baggrund af tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor og Danmarks Statistik.

Indtast alt-tekst her.

Kommunerne har dermed nået målet om, at medarbejderstaben i forhold til etnisk baggrund skal afspejle den samlede arbejdsstyrke, som den daværende KL-formand Anker Boye første gang meldte ud i 2000. Og det er Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, særdeles tilfreds med.

»Kommunerne har arbejdet meget målrettet på det område i flere år med konstante stigninger i andelen. Det er derfor rart at nå den milepæl, at kommunernes medarbejderstab nu afspejler arbejdsstyrken. Samtidig er det også utrolig vigtigt, at vi fortsætter arbejdet, da vi allerede om få år vil stå i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft, og det vil være nødvendigt at kunne rekruttere bredt,« siger Michael Ziegler.

De nye tal viser status i september 2010, hvor 5,2 procent af de kommunalt ansatte altså var indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Dermed er der virkelig sket noget siden 2005, hvor blot 2,9 procent havde ikke-vestlig baggrund. Og kommunerne er samtidig på niveau med det private erhvervsliv og langt foran staten, hvor blot 3,1 procent af de ansatte havde ikke-vestlig baggrund i fjerde kvartal 2010.

Også hos Foreningen Nydansker, der arbejder for at nedbryde barrierer mellem nydanskerne og det danske arbejdsmarked, vækker de nye, kommunale tal glæde.

»Jeg kan jo huske, da det her mål blev sat af kommunerne. Dengang var det et meget ambitiøst mål, og mange tvivlede på, at det kunne lade sig gøre. Men som udviklingen har været siden 2000, er det blevet mere og mere klart, at det ikke var urealistisk at have de ambitioner. Og det er superdejligt, at det nu er lykkedes,« siger Torben Møller Hansen, direktør for Foreningen Nydansker.

Mangfoldigheden er blevet normal

Anders Ejrnæs er lektor på Roskilde Universitet og forsker i integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Han kalder det meget positivt, at kommunerne ansætter flere indvandrere og efterkommere, da det helt sikkert vil smitte af på, hvordan indvandrerne bliver integreret i andre dele af samfundet. Samtidig mener han, at kommunernes ansættelser også har været med til at afbøde for noget af faldet i indvandreres beskæftigelse i det private, siden finanskrisen satte ind.

»Havde den kommunale stigning i ansættelser ikke været der, ville krisen have ramt endnu hårdere på indvandrernes beskæftigelse,« siger Anders Ejrnæs.

Den nye særkørsel viser situationen i september 2010, hvor de kommunale besparelser endnu ikke var slået igennem i antallet af ansatte. Det skete først måneden efter, og dermed kan disse tal ikke fortælle, hvad personalereduktionerne har betydet for andelen med anden etnisk baggrund i kommunerne.

Anders Ejrnæs påpeger, at kommunerne har fået øjnene op for, at de også har en klar fordel af at have en mangfoldig medarbejderstab, der afspejler befolkningen, når man skal servicere borgerne.

Indtast alt-tekst her.

Det lægger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, også vægt på.

»Det er vigtigt, at kommunens medarbejdere afspejler befolkningssammensætningen, så det ikke kun er etniske danskere, man møder på de kommunale arbejdspladser. Det kan både styrke fællesskabet og virke motiverende for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis Abdul møder Sulejma, når han henter børnene i børnehaven eller skal have fornyet sit pas på borgerservicekontoret,« siger Michael Ziegler.

Og at mangfoldigheden hersker på de kommunale arbejdspladser, er chefkonsulent i Hvidovre Kommunes personale- og lønafdeling Jens Frankoch vidne til i sit daglige arbejde. Hvidovre Kommune er en af de kommuner, der er lykkedes med at ansætte indvandrere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 10,9 procent af arbejdsstyrken i kommunen og næsten lige så stor en andel – 10,4 procent – af kommunens ansatte. Et resultat, der dog ikke skyldes forkromede indsatser specielt rettet mod indvandrere, men nærmere, at kommunen har stræbt efter, at alle skal have en lige chance, forklarer Jens Frankoch.

»Vi har ikke gjort noget specielt for at få ansat indvandrere. Men vi har det meget under huden, at vi altid ansætter den bedst kvalificerede, ligemeget hvilken baggrund folk har, samtidig med at vi forsøger at skabe en fordomsfri kultur,« siger Jens Frankoch og uddyber:

»Hvis det udadtil ”rygtes”, at man på forhånd er diskvalificeret, hvis man ikke er født i Danmark, så søger folk måske ikke. Og der tror jeg, vi har sendt det modsatte signal, og har det modsatte ry, altså at her kan man få en chance, uanset hvem man er.«

Indvandrerne skal op i jobhierarkiet

For Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, er der heller ikke tvivl om, at mangfoldigheden er blevet en del af hverdagen på mange kommunale arbejdspladser.

»Den opmærksomhed og de forandringer, det har betydet, at arbejdspladserne har evnet at få nydanskerne ind, har i virkeligheden givet en selvforstærkende effekt. Vi fik ansat de her mennesker, og nu fungerer de faktisk, og dermed fastholder de billedet af, at det er blevet normalt,« siger Torben Møller Hansen.

Trods det gode resultat er der dog stadig arbejde at tage fat på, når det gælder indvandrere og efterkommeres plads på arbejdsmarkedet, vurderer lektor Anders Ejrnæs.

»Det næste skridt er at sørge for, at de også kommer højere op i jobhierarkiet og får en uddannelse og bliver efteruddannet, så de kommer ud over de traditionelle job. Skal det batte for alvor i et integrationsperspektiv, er det vigtigt, at de kommer ud på arbejdspladser, hvor man snakker med etniske danskere, og der har rengøringsarbejdet ikke det store integrationspotentiale.«

Indtast alt-tekst her.

Og det er også stadig bestemte job, som de ansatte med ikke-vestlig baggrund primært har. Af de kommunalt ansatte indvandrere arbejder 37 procent som social- og sundhedspersonale, hvor 20 procent af de etniske danskere arbejder. Og mens 19 procent af de ikke-vestlige indvandrere i kommunerne arbejder med rengøring, gælder det kun 2 procent af de indfødte danskere. Omvendt arbejder 14 procent af de etniske danskere som lærere, mens kun 5 procent af de ikke-vestlige indvandrere i kommunerne står bag katederet.

Det er derfor ifølge Anders Ejrnæs blandt andet vigtigt, at kommunerne arbejder målrettet for, at de indvandrere, der arbejder i kommunerne, kan avancere. Et af de områder, som Anders Ejrnæs fremhæver, hvor kommunerne med fordel kunne sætte ind, er inden for omsorgsfagene. Her mener han ikke mindst, at der er et stort potentiale i at videreuddanne indvandrere, som i dag er ufaglærte eller sosu-hjælpere, til sosu-assistenter.

Momentums tal viser dog, at der allerede er sket en bevægelse på den led, at indvandrernes børn – i denne sammenhæng kaldet efterkommerne – i højere grad har job længere oppe ad uddannelsesrangstigen end forældregenerationen. Og i Hvidovre Kommune er Jens Frankoch, chefkonsulent i kommunens personale- og lønafdeling, også fuld af fortrøstning, når det gælder om at få indvandrere og efterkommeres job til at ligne danskernes mere. Selv om der stadig er en overvægt af indvandrere, der arbejder som ufaglærte, får flere og flere også job i administrationen, på folkeskolerne og plejehjemmene. Og Jens Frankoch er sikker på, at den positive udvikling vil fortsætte.

»Flere og flere unge indvandrere får en uddannelse. Jeg tror derfor, det kommer til at give sig selv, hvis vi fastholder, at vi er ligeglade med, hvor folk kommer fra. Så vil vi helt naturligt ansætte flere folk med anden etnisk baggrund i stillinger, som ellers hidtil typisk har været besat af etniske danskere,« siger Jens Frankoch.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk