13. september 2011

Klik på din kandidat i 2015

Flere kommuner står på spring til at afprøve digital afstemning ved kommunalvalget i 2013. Hvis de får lov, og forsøgene går godt, mener eksperter, at digitale valg kan være en realitet allerede ved det næste folketingsvalg senest i 2015. Det kan spare kommunerne penge og samtidig gøre valghandlingen langt mere brugervenlig. Men der er også risici ved at sige farvel til blyant og stemmeseddel.

Når du går ind på den lokale skole eller forsamlingshus for at sætte dit kryds ved folketingsvalget på torsdag, træder du samtidig ind i en tidslomme. Mens digitaliseringen ruller ind på alle andre områder, og vi blandt andet handler og går i banken via computeren eller telefonen, lever de danske valg sit helt eget liv. Med valgkort, alenlange stemmesedler og gammeldags blyanter, som mange af os efterhånden kun har i hånden, når vi skal stemme, er der ingen spor af digitalisering på demokratiets festdage.

Men de nostalgisk anlagte skal muligvis tage sig god tid til at indsnuse stemningen og duften af træblyant, når de stemmer på torsdag. For det kan være sidste gang, at et folketingsvalg holdes på gammeldags manér. Derefter kan stemmesedler blive erstattet med en computerskærm, mener blandt andre Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet.

»E-valg kan være en realitet allerede ved det næste folketingsvalg, hvis valget ikke bliver før 2015. Men det vil kræve, at nogle kommuner får lov at lave konkrete forsøg ved kommunalvalget i 2013. Her vil man kunne lave nogle kontrollerede forsøg, hvor man kan holde erfaringerne op mod de kommuner, hvor der stemmes på gammeldags vis. Og det kan være afsæt for en offentlig debat om e-valg inden næste folketingsvalg,« siger Klaus Levinsen.

Han var medlem af den arbejdsgruppe under Teknologirådet, som i foråret udgav en rapport om mulighederne i e-valg i Danmark. Her var en af anbefalingerne, at det netop er på tide at iværksætte nogle forsøg med digitalt valg på valgstederne eller i mobile valgbusser, som kører rundt til udvalgte områder.

Christiansborg har åbnet op

En række kommuner står også på spring til at være værter for disse forsøg, men de er ad flere omgange stødt mod en mur i Indenrigsministeriet. Senest gav daværende indenrigsminister Karen Ellemann (V) i efteråret 2009 afslag til syv kommuner, som havde søgt om tilladelse til at forsøge med digitale valg.

Siden Bertel Haarder (V) blev indenrigsminister, har der dog blæst mildere vinde i forhold til digitale valg. Han har flere gange udtrykt sig meget positivt om perspektiverne, ligesom Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen også erklærede sig uenig med sin partifælle Karen Ellemann, da hun afviste de kommunale forsøg. Også hvis torsdagens blyantkryds på de lange stemmesedler fører til et regeringsskifte, er der udsigt til, at mus og computer på forsøgsbasis vil blive en del af inventaret på nogle valgsteder ved kommunalvalget i 2013. Det fortæller Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan.

»Jeg synes, der er rigtig gode argumenter for, at vi skal udforske digitale valg nærmere. Der er et stort potentiale i digitale valg, blandt andet i forhold til at engagere unge mennesker, og jeg synes, det er på tide, at vi får afprøvet mulighederne med konkrete forsøg ved kommunalvalget i 2013. Vi har brug for nogle erfaringer, for der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i forhold til digitale valg. Men det er bestemt ikke utænkeligt, at folketingsvalget i 2015 kan blive digitalt,« siger Yildiz Akdogan.

Aarhus Kommune er en af de kommuner, som tidligere har søgt om tilladelse til forsøg med digitale valg og sandsynligvis vil gøre det igen op til kommunalvalget i 2013. Aarhus anvendte også allerede digital teknologi ved det såkaldte ungevalg for 16-17-årige, og ved dette folketingsvalg indgår Aarhus i et andet forsøg, hvor nogle af de vælgere, der møder op for at brevstemme, efterfølgende kan prøve at stemme digitalt, uden at det tæller med. Det samme forsøg kører i København og på Frederiksberg.

Det foregår konkret på den måde, at vælgeren får udleveret et stemmekort, som sættes ind i computeren. Herefter klikker man på det parti eller kandidat, man vil stemme på, og til slut printes en fysisk kvittering, som man skal lægge i en boks. Kvitteringen fungerer som sikkerhed, så man kan sikre sig, at ingen stemmer går tabt i computersystemet.

Kommuner kan spare på e-valg

Lene Hartig Danielsen er chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, og hun forklarer, at kommunen er meget interesseret i at gøre erfaringer med digitale valg som et led i bestræbelserne på hele tiden at effektivisere og modernisere kommunens administration. Og hun ser et stort potentiale i e-valg.

»Vi kan sandsynligvis få øget brugervenlighed og bedre mulighed for at inkludere folk, som i dag skal have hjælp til at udfylde stemmesedlen, for eksempel synshandicappede og bevægelseshæmmede, når systemet er helt udviklet. Man kan forestille sig højtlæsning af kandidaternes navne, og systemet kan kontrollere, at stemmen bliver afgivet gyldigt. Samtidig vil valgresultatet med e-valg kunne være klart mindst et døgn tidligere end i dag,« siger Lene Hartig Danielsen.

Hun tør ikke sige, om der også vil være penge at spare for kommunerne, som i år samlet set budgetterer med at bruge 110 millioner kroner på at afholde folketingsvalget. Det kommer an på, hvad leverandørernes pris for de elektroniske valgsystemer vil blive. Men hun forventer under alle omstændigheder, at man vil kunne udnytte de kommunalt ansattes tid mere effektivt.

»Vi kan måske spare nogle tilforordnede, men der vil stadig skulle være en fysisk kontrol på valgstedet. Men vi kan helt sikkert spare noget administration. Til et valg i dag er omtrent 300 af kommunens ansatte beskæftiget med fintælling, og kommunens ansatte bruger i alt cirka 8.000 arbejdstimer på et valg,« siger Lene Hartig Danielsen.

Hvis man regner lidt på det, svarer det til, at 216 ansatte bare i Aarhus Kommune hver bruger en hel arbejdsuge på et valg.

Udover øget brugervenlighed og effektiviseringer i kommunerne kan e-valg også have den positive effekt, at det kan reducere antallet af ugyldige stemmer kraftigt. Ved det seneste folketingsvalg i 2007 blev over 8.000 stemmer kendt ugyldige, hvilket med andre ord betyder, at vælgerne har bevæget sig til valgstedet og sat deres kryds til ingen verdens nytte. E-valg vil samtidig kunne forhindre en situation som i Nordfyns Kommune, hvor 121 brevstemmer forleden gik tabt i en brand på Søndersø Rådhus.

Men der er også en række risici ved at forlade den gammelkendte afstemningsform med blyant og papirstemmesedler, forklarer Klaus Levinsen, lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet. Han har beskæftiget sig indgående med e-valg og betegner sig selv som ”kritisk optimist” i forhold til at indføre e-valg i Danmark.

»Alene ved det, at man skifter system, vækker man folks følsomhed. Og selv meget små fejl kan via medierne forplante sig i folks tillid til systemet. Det kender vi fra USA. Og det kan betyde, at vælgere bliver usikre eller simpelthen bliver væk fra valget. Med det nuværende system sker der jo også fejl, men fejl i et nyt system kan komme til at fylde mere,« siger Klaus Levinsen og uddyber:

»Med et digitalt system melder sig også spørgsmålet om, hvad der sker med éns stemme, efter man har afgivet den. Der er et black box-element sammenlignet med, når man lægger sin stemmeseddel i en boks. Derfor skal der etableres nogle revisionsbestemmelser, hvis e-valg skal fungere. Men det virker nu, som om det er sikret på kryds og tværs i de systemer, der arbejdes med i øjeblikket.«

Ingen afstemning fra sofaen

De forsøg, som Teknologirådet anbefaler, og som flere kommuner gerne vil gennemføre, er med digital afstemning på valgstederne eller i mobile valgbusser, der så at sige kører hen, hvor vælgerne er. Derimod er det i øjeblikket ikke aktuelt med digital afstemning hjemme fra sofaen, ligesom når vi går på netbank eller køber tøj til børnene.

»Det er vigtigt at værne om stemmehemmeligheden, og det er vanskeligt, hvis man kan stemme hjemmefra. Selv om det for nogle kan virke som en ubegrundet frygt, kan man sagtens forestille sig nogle familier, hvor der er et skævt magtforhold, og det kan være et reelt problem, at nogle ikke kan stemme frit. Det kan dog måske løses ved, at man tillader omstemning indtil et givent tidspunkt. Hvis du har en meget kontrollerende kone eller mand, kan du så gå ind og ændre din stemme senere,« siger Klaus Levinsen.

Carsten Schürmann er lektor på IT-Universitetet i København og leder af forskergruppen DemTech, som i de kommende år vil undersøge muligheden for at holde et troværdigt e-valg i Danmark. KL og Indenrigsministeriet er blandt andet partnere i DemTech. Carsten Schürmann påpeger også, at der er en række risici ved e-valg, som kræver nærmere forskning, inden vi kaster os ud i e-valg over hele landet.

»Det største problem er, at man kan miste gennemsigtigheden i forbindelse med valg. Samtidig kan det være et nyt sted, som hackere kan angribe, og det kan svække tilliden til valghandlinger og demokratiet i Danmark. Det skal man være meget opmærksom på, for i øjeblikket har Danmark jo et af verdens mest velfungerende demokratier,« siger Carsten Schürmann.

Men når det er sagt, er han ikke i tvivl om, at e-valg er fremtiden:

»Jeg er meget overbevist om, at man kan lave et system, der fungerer og tager højde for de problemer, der kan være ved digitale valg. Der er mange gode ideer på den teknologiske side, og det er en fordom, at man bare kan beholde eller gå tilbage til det gamle system, for den teknologiske udvikling vil under alle omstændigheder også påvirke valghandlingen. Men Danmark skal gøre sig sine egne erfaringer med digitalt valg, som egner sig til den kultur og de traditioner, man har i Danmark.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk