07. juni 2011

Integrationsdebat langt fra den virkelige verden

Integrationsdebatten fylder for meget på Christiansborg, og hverken den eller diskussionerne om stramninger står mål med de reelle problemer, mener klart flertal af borgmestrene i en ny Momentum-rundspørge. De oplever, det går fremad med integrationen i den praktiske virkelighed i kommunerne.

Strammere regler for familiesammenføring, hårdere straffe og udvisning af kriminelle indvandrere, økonomisk støtte til at rejse hjem og mange andre integrationsdebatter fylder meget i diskussionerne på Christiansborg. Og man får sjældent indtryk af, at der findes andet end problemer, når det gælder integration. I den praktiske virkelighed uden for Christiansborgs mure er billedet imidlertid et helt andet. I en ny Momentum-rundspørge blandt 48 borgmestre svarer de 45, at det overordnet går meget godt eller godt med integrationen i deres kommune. 35 af borgmestrene mener også, at det er gået fremad i de seneste fem år, mens ingen mener, at integrationen er blevet dårligere.

Indtast alt-tekst her.

På den baggrund mener et klart flertal på 34 ud af de 48 borgmestre, at landspolitikerne har for meget fokus på at diskutere stramninger og forskellighed frem for brugbare løsninger. Og 30 borgmestre synes, at integrationsdebatten fylder for meget i den landspolitiske debat i forhold til de reelle problemer, de oplever i hverdagen.

Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre Kommune, er en af de borgmestre, som mener, at integrationsdebatten på Christiansborg langtfra giver et reelt billede af virkeligheden.

»Den landspolitiske integrationsdebat er blevet alt for skinger og fylder alt for meget i forhold til andre områder. For mig ser det ud, som om nogle folketingspolitikere lever i fortiden og ønsker at skabe en følelse af utryghed. Vi, der oplever integrationen på tæt hold, kan jo se, at det går godt med integrationen,« siger Erik Nielsen.

Indtast alt-tekst her.

Han og andre socialdemokratiske borgmestre på den københavnske vestegn, hvor der bor mange indvandrere og deres efterkommere, var ellers i 1990’erne som hårde kritikere af den daværende SR-regerings udlændingepolitik selv med til for alvor at sætte integrationen på dagsordenen. Men nu mener Erik Nielsen, at debatten er gået over gevind:

»Selvfølgelig er der problemer nogle steder. Det skal man ikke lukke øjnene for, men de kan løses lokalt. Det behøver man ikke mere lovgivning eller hårdere straffe til.«

Ude af proportioner

I en anden kommune vest for København, Albertslund, mener borgmester Steen Christiansen (S) også, at den landspolitiske integrationsdebat er ude af proportioner. I Albertslund Kommune har 23,1 procent af borgerne en ikke-vestlig baggrund, og byrådsmedlemmerne har derfor haft integrationsproblematikkerne tæt inde på livet i årevis.

»Vi, der står midt i det herude i kommunerne, har et billede af, at det langt hen ad vejen lykkes og går fremad med integrationen. Men jo længere væk man kommer fra hverdagen, er der nok en anden og mere politisk dagsorden, som overtager,« siger borgmester Steen Christiansen.

Indtast alt-tekst her.

Det er langtfra kun ”røde” borgmestre, som er kritiske over for integrationsdebatten på Christiansborg. Vejles Venstre-borgmester Arne Sigtenbjerggaard mener eksempelvis heller ikke, at den landspolitiske debat står mål med problemernes reelle omfang. Men han har dog ikke store forhåbninger om, at det vil ændre sig i fremtiden.

»Det er nok svært at undgå, når man kommer op på det landspolitiske plan, hvor der i højere grad kommer til at gå storpolitik i den. Selvfølgelig har vi også politiske tvister om integrationen i byrådet, men vi forsøger i højere grad at få det til at fungere i hverdagen,« siger Arne Sigtenbjerggaard.

Peter Skaarup, integrationsordfører for Dansk Folkeparti, kan ikke følge borgmestrenes kritik af integrationsdebatten på Christiansborg.

»Det er godt, at der hele tiden er debat om integrationen, fordi det kan gøre, at man strammer sig an. Det er jo eksempelvis ikke positivt, at vi har en stor gruppe mennesker i den arbejdsduelige alder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Så jeg synes godt, at integrationen må fylde mere i debatten,« siger Peter Skaarup.

Indtast alt-tekst her.

I Momentums rundspørge svarer 36 af 48 borgmestre, at integrationsproblemer kun fylder lidt i byrådets diskussioner i forhold til andre kommunale opgaver. Men det siger ifølge Peter Skaarup mere om byrådspolitikernes manglende fokus end omfanget af de reelle problemer.

»Jeg tror desværre, der er nogle kommuner, hvor man lukker øjnene for realiteterne og siger, at det går nok. Hvis vi kigger rundt på kommunerne, tror jeg, der er bred enighed om, at nogle kommuner slet ikke løfter opgaven godt nok,« siger Peter Skaarup og nævner integration på arbejdsmarkedet som et område, hvor kommunerne kunne gøre mere for at få flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i arbejde.

Forkerte signaler

Når det for borgmestrene er frustrerende at følge den landspolitiske debat om integration, handler det i høj grad om, at man føler, det går godt med integrationen. Som eksempelvis i Vejle Kommune, hvor borgmester Arne Sigtenbjerggaard glæder sig over udviklingen.

»Vi har flere gode projekter med eksempelvis modtageklasser, fritidsjobordninger til unge og hjælp til iværksættere, som har været med til at skubbe på udviklingen på skole-, unge- og beskæftigelsesområdet. Det er alt sammen ting, der har gjort, at det i dag går rigtig godt med integrationen,« siger Arne Sigtenbjerggaard.

Positive oplevelser, som Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune, deler, og han er derfor også træt af, at den landspolitiske debat alt for ofte kommer til at handle om stramninger.

»Flere stramninger er ikke vejen frem. Tværtimod kan det være et problem, at den meget voldsomme dagsorden landspolitisk slår igennem lokalt, for den sætter skel frem for at bygge broer. I stedet kunne det være en meget stor fordel for os alle sammen, hvis landspolitikerne også begyndte at tale anerkendende om integrationen, og at nydanskere rent faktisk bidrager positivt til at løse en lang række samfundsopgaver,« siger Steen Christiansen.

Peter Skaarup er enig i, at det i de seneste år er gået fremad med integrationen. Og han er klar til at komme borgmestrene i møde, når det gælder om at give de gode eksempler mere plads.

»Det er jo altid en balancegang. Og jeg vil godt give borgmestrene ret i, at man måske er tilbøjelig til at glemme de eksempler, hvor nogle klarer sig godt,« siger Peter Skaarup.

Ser man på udviklingen inden for integrationsområdet, har borgmestrene ret i, at det går fremad, forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker med speciale i indvandring og integration ved Rockwool Fondens Forskningsenhed.

»Det går helt klart den rigtige vej. Hvis man ser på de seneste ti år, er der gode fremskridt over hele linjen. Både når vi eksempelvis ser på beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet, som er halveret blandt nydanskere i de seneste ti år,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

Indtast alt-tekst her.

Når det gælder beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande, er beskæftigelsesfrekvensen steget til 54 procent. En stigning på hele 10 procentpoint på bare ni år. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse på 78 procent og 63 procent for vestlige indvandrere.

»Der er selvfølgelig stadigvæk et godt spring op til danskernes beskæftigelsesgrad. Men det er virkelig en markant forbedring inden for de seneste 10-15 år,« siger Marie Louise Schultz-Nielsen.

En anden akilleshæl i integrationen er uddannelsesniveauet, men også her er indvandrere og efterkommere begyndt at komme rigtig godt med, forklarer Marie Louise Schultz-Nielsen. Andelen af unge med udenlandsk herkomst, der får mindst en ungdomsuddannelse, er steget fra 61 procent i 1990 til 79 procent i 2009, mens 88 procent af de danske unge får mindst en ungdomsuddannelse.

»De unge flygtninge og indvandrere får i højere grad en uddannelse, end de gjorde tidligere. Igen er de ikke på de danske unges niveau, som også har været stigende, men de har formået at hale godt ind på dem.«

Den fremgang glæder Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune:

»De unge med indvandrerbaggrund er en del af byens skoler, de satser på at tage en uddannelse, og rigtig mange af dem er dygtige og velformulerede. Samtidig giver det en stor anerkendelse af hinanden, hvor det er helt naturligt for de danske unge at have kontakt med unge med indvandrerbaggrund. Og for mig er der ingen tvivl om, at god integration handler om mødet mellem de enkelte mennesker i hverdagen.«

Det møde i hverdagen sker tilsyneladende oftere i dag end for fem år siden og ikke kun blandt unge. Et flertal af borgmestrene i Momentum-rundspørgen peger også på, at indvandrerne og deres efterkommere er blevet mere inddraget i lokalsamfundet ved blandt andet deltagelse i skolemøder og idrætsforeninger.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE