02. april 2021

EU's budgetkamp kan ramme danske udkantsområder

Mange danske regioner har nydt godt af EU’s strukturfondsmidler, men beløbet kan blive beskåret kraftigt, når EU’s regeringschefer midt i en krisetid skal forhandle EU’s budget for 2014-2020 under det danske formandskab. Danmark og andre af de rigeste EU-lande vil målrette støtten mere til de svageste regioner. Danske regioner og kommuner frygter, at den regionale udvikling kan blive hårdt ramt.

Hvert år falder der 492 rare EU-millioner af til regional udvikling i Danmark. Pengene går blandt andet til udviklingsprojekter i udkantsregioner som Lolland-Falster, Bornholm og Nordjylland, og afsenderen er EU’s Social- og Regionalfond, som samlet blot kaldes strukturfondene. Men den støtte kan blive kraftigt reduceret om få år, frygter de danske lokal- og regionalpolitikere.

Under det danske EU-formandskab efter nytår sætter EU-landenes regeringsledere sig til forhandlingsbordet for at blive enige om EU’s budget for 2014-2020. Og her har flere lande – heriblandt Danmark – udset sig strukturfondsmidlerne og især midlerne til regioner i mere velstillede lande som et oplagt sted at spare.

Carl Holst, næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark, advarer kraftigt mod at beskære strukturfondenes støtte til regional udvikling.

»Det vil være meget skidt, hvis der bliver færre midler fra strukturfondene til projekter i Danmark. Midlerne er så essentielle til at skabe fundamentet for den regionale vækstpolitik, og vi kan fremvise masser af succeser inden for eksempelvis iværksættere og velfærdsteknologi, hvor støtte fra strukturfondene har spillet en afgørende rolle,« siger Carl Holst og fortsætter:

»Hvis strukturfondsmidlerne forsvinder, så forsvinder ikke blot halvdelen af de penge, vi har til at skabe vækst i Danmark. Virksomheder, vidensinstitutioner, kommuner og andre skal jo medfinansiere projekterne, og på den måde er støtten fra strukturfondene også med til at sikre, at andre holder dampen oppe.«

Velbegrundet frygt

Kommunerne frygter også udsigten til, at der kan blive reduceret i strukturfondenes støtte til regional udvikling i Danmark, forklarer Jan Boye, formand for KL’s internationale udvalg og rådmand i Odense Kommune.

»Det har været utrolig vigtigt for ikke bare kommunerne, men også de private virksomheder, at de har kunnet få den flerårige støtte, som strukturfondene giver. Mange innovative projekter, som kan skabe vækst i fremtiden, har brug for en hjælpende hånd. De vil, som det ser ud nu, ikke kunne blive sat i gang, hvis vi mister muligheden for at søge støtte,« påpeger Jan Boye.

Indtast alt-tekst her.

Og de danske kommuner og regioner har noget at have deres frygt i, mener Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet med speciale i EU-forhold.

»Strukturfondsmidlerne vil i stigende udstrækning blive lokaliseret til de allerfattigste lande. Selvfølgelig er der en vis kvote til de rige lande, men det bliver mere og mere begrænsede midler, man kan få. Jeg tror derfor godt, man kan forvente, at vi mister noget af støtten, om ikke det hele,« siger Peter Nedergaard.

Kampen om den endelige budgetlægning for EU og dermed også strukturfondene i årene 2014-2020 begynder for alvor, når Danmark overtager EU’s formandskab den 1. januar 2012. Allerede i juni kom EU-Kommissionen med et forslag til budget, som indeholdt en stigning i udgifterne på cirka fem procent. Men det betragtes som usandsynligt, at regeringslederne vil æde det udkast.

»Budgetslagsmålet følger jo, hvilke interesser de enkelte lande har rent økonomisk. Og derfor er nettobidragsyderne til budgettet ikke begejstrede for, at udgifterne stiger, og de vil tværtimod kæmpe for en reduktion i det endelige budget. Landene fattes jo penge lige for tiden, og alle har budgetunderskud, så kan man undgå at betale nogle midler til EU, vil det være en hjælp,« siger Peter Nedergaard.

Strukturfondsmidlerne udgør med et budget på 2.310 milliarder kroner i den nuværende budgetperiode fra 2006-2013 cirka en tredjedel af EU’s samlede udgifter. Størrelsen på strukturfondsmidlerne vil derfor naturligt komme i spil, når regeringscheferne skal lande et forlig for den næste budgetperiode, vurderer Peter Nedergaard:

»Nettobidragsydere som Storbritannien, Holland, Sverige, Finland, Danmark og Tyskland vil være opmærksomme på, at strukturfondsmidlerne bliver begrænsede og kæmpe for, at det kun er de fattige regioner, der kan få.«

Danmark vil beskære strukturfonde

EU er opdelt i 271 regioner, og allerede i dag går langt størstedelen af strukturfondsmidlerne til de fattigste regioner. Strukturfondene er opdelt i tre kategorier, og omkring 80 procent af midlerne ligger i kategori tre, hvor kun områder med et bruttonationalprodukt pr. indbygger på under 75 procent af gennemsnittet i EU kan søge penge, mens de to andre kategorier kan søges af alle.

Det er derfor især de øst- og til dels sydeuropæiske lande, der får tildelt penge fra strukturfondene. Eksempelvis modtager Polen og Spanien henholdsvis 500 og 260 milliarder kroner i perioden 2006-2013, mens et land som Danmark får 3,5 milliarder kroner i perioden.

Fra dansk side har man i flere år kæmpet for reduktioner i strukturfondsmidlerne og fokusering på midlerne til de fattigste regioner, også selv om det skulle gå ud over midlerne til Danmark. I stedet ønsker man en rabat på det beløb, Danmark indbetaler til EU. Og det ser ud til også at blive udgangspunktet for forhandlingerne i denne omgang, da Finansministeriet i et notat til Folketingets Europaudvalg omkring EU’s budget for 2014-2020 skriver, at regeringens holdning er, at der skal ske væsentlige reduktioner i strukturfondsmidlerne.

Den holdning forstår Carl Holst, næstformand i Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark, ikke.

»Jeg kan ikke følge den danske tankegang om at skære i strukturfondsmidlerne, fordi jeg synes, at der i det ligger en mangel på erkendelse og kendskab til, hvad vi har fået ud af den halve milliard årligt, vi får fra strukturfondene,« siger Carl Holst.

Han fremhæver, at erhvervsudvikling og innovation ikke er noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det kræver flerårige indsatser, som strukturfondsmidlerne har givet mulighed for. Og han frygter, at netop den langsigtede planlægning ryger, hvis midlerne til regional udvikling i højere grad skal komme fra den danske stat.

Nordjylland har taget et hop

Henrik Halkier, institutleder og forsker i regional udvikling på Aalborg Universitet, mener, at strukturfondsmidlerne har været et gode for den regionale udvikling i Danmark.

»Strukturfondsmidlerne har helt sikkert bidraget positivt til den regionale udvikling i Danmark. Både ved at holde regional udvikling på den politiske dagsorden på en måde, hvor der rent faktisk sker noget, og ikke bare tales om, at det ville være rart, hvis Danmark var i balance. Men også via masser af små og større projekter rundt omkring, som har gjort en forskel,« siger Henrik Halkier.

Han nævner Nordjylland som et sted, hvor man kan se de langsigtede effekter af hjælpen fra strukturfondsmidlerne. Ved hjælp af en målrettet indsats i flere årtier er nordjyderne kommet væk fra den traditionelle afhængighed af nogle af de gamle industrier og har i stedet fået fokus på it og telekommunikation og andre brancher, som gør, at høj arbejdsløshed ikke klæber til Nordjylland som tidligere.

»Udviklingen hænger selvfølgelig også sammen med, at der har været private investorer og et universitet, der har leveret arbejdskraft og forskning. Men det, at man har kunnet bringe aktører sammen om en langsigtet dagsorden ved hjælp af blandt andet strukturfondsmidlerne, har været meget vigtigt,« siger Henrik Halkier og fortsætter:

»Strukturfondsmidlerne kan altså gøre en forskel på længere sigt, men det kræver den tålmodighed, som vi ikke altid har i politisk ledede systemer med valg hvert fjerde år. Så de handler derfor ikke bare om, at kommuner og regioner er griske, når de ønsker at bevare strukturfondsmidlerne.«

Lolland er et af de områder, som har fået mange midler fra strukturfondene gennem årene, og borgmester Stig Vestergaard (S) er ikke i tvivl om, at det har gavnet Lolland.

»Der er helt sikkert nogle ting, vi aldrig havde fået op at stå uden strukturfondsmidlerne, og der tænker jeg også på de lokale virksomheder. Så pengene har helt klart været en stor hjælp for Lolland,« siger Stig Vestergaard og nævner flere konkrete projekter – blandt andet en solcellefabrik, der har skabt arbejdspladser på Lolland og næppe ville være blevet til noget uden hjælp fra strukturfondene.

Han vil derfor også være rigtig ked af, hvis midlerne fra strukturfondene bliver mindre eller helt forsvinder for Lolland Kommune. Han føler sig nemlig ikke overbevist om, at Lolland kan forvente at få de samme midler fra nationalt hold:

»Pengene fra strukturfondene virker bedre end de store taler, som Folketingets politikere altid holder, om hjælp til udkantsdanmark, uden at der kommer noget reelt ud af det. Havde vi ikke haft mulighed for at få strukturfondsmidler, havde det set sløjt ud.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Momentum sætter fokus på Danmarks EU-formandskab

  • LINK

    LÆS ALLE ARTIKLERNE I MOMENTUMS ARTIKELSERIE OM DANMARKS EU-FORMANDSKAB HER

  • LINK

    Kommuner og regioner i fælles front for nye udbudsregler i EU

  • LINK

    Sohn: "Det afgørende er, at vi får enklere og mere fleksible regler"

  • LINK

    EU skal tænke klima for økonomiens skyld

  • LINK

    Hedegaard: "Danmark kan kickstarte klimadebatten i EU"

  • LINK

    EU fylder på den kommunale dagsorden