08. november 2011

EU skal tænke klima for økonomiens skyld

Den danske regering vil have klimadebatten tilbage på dagsordenen, når Danmark overtager formandskabet i EU til januar. Eksperter giver dog ikke aftaler om nye ambitiøse klimamål store chancer. Økonomien har overtaget dagsordenen, så klimaindsatsen skal i stedet tænkes ind i bestræbelserne på at skabe økonomisk vækst.

Mens traktatændringer, bankpakker, løftebrud og eurokrise fylder overskrifterne i disse uger, er der ikke meget tilbage af den klimadagsorden, som nærmest fyldte hele mediebilledet op til COP15 i København for bare to år siden. Siden da er der blevet stille omkring klimadebatten. Nu får Danmark imidlertid en ny chance for at være primus motor i klimaindsatsen, når Danmark til januar overtager formandskabet i EU og dermed er med at til at sætte dagsordenen for EU. Og her lægger regeringen op til, at klimaspørgsmålet skal være et væsentligt punkt på dagsordenen.

Henning Jensen, byrådsmedlem i Næstved og næstformand for KL’s Internationale Udvalg, krydser i den grad fingre for, at den mission lykkes. Han har som ordfører i Regionsudvalget for Europa-Kommissionens hvidbog om tilpasning til klimaændringer fulgt EU’s klimadebat tæt i årevis.

»Klimaindsatsen har desværre stået lidt i stampe efter COP15, men vi har i den grad behov for at finde fælles europæiske løsninger på, hvordan vi strukturerer og finansierer klimaindsatsen fremover. Det er nødvendigt, hvis vi skal lykkes med at bremse klimaforandringerne og tilpasse vores samfund til de klimaændringer, der desværre uundgåeligt vil komme,« siger Henning Jensen, som fremhæver, at en styrket klimaindsats i EU også er en af KL’s mærkesager under det danske formandskab.

For Dan Jørgensen (S), næstformand i Europa-Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, er der ingen tvivl om, at det er ved at være sidste udkald, hvis vi skal nå at stoppe de værste klimaforandringer.

»Det er nu, det skal være. Ikke fordi Danmark nu får EU-formandskabet, men fordi det haster. Både i forhold til at redde klimaet, men også hvis vi skal have de økonomiske fordele, der ligger i at være frontløbere på klimafronten,« siger Dan Jørgensen.

Han sætter derfor også sin lid til, at Danmark kan sætte skub i tingene igen:

»Danmark har bedre mulighed for at sætte det her på dagsordenen og presse det frem end måske noget andet land i Europa, fordi vi har den mest ambitiøse regering i Europa på klimaområdet. Så vi har en vis troværdighed, når vi siger, det kan lade sig gøre, men det bliver svært.«

Økonomien er i højsædet

Den danske regering offentliggør først til december sine prioriteringer og målsætninger til formandskabsperioden, men klimaet vil få en central rolle, forklarer klimaminister Martin Lidegaard (R) i et skriftligt svar til Momentum.

»Samlet set er det vores mål at fremme grøn vækst og derfor benytte formandskabet til at bringe forhandlingerne så langt frem som muligt. Både når det gælder grundlaget for en offensiv klimapolitik og en energipolitik, der prioriterer energieffektivisering og øget anvendelse af vedvarende energikilder,« skriver Martin Lidegaard.

Det betyder blandt andet, at man fra dansk side vil arbejde for, at EU samlet set når målsætningen om at øge energieffektiviteten med 20 procent i 2020. Derudover vil Danmark forsøge at skabe enighed om, hvordan EU skal arbejde hen imod en grønnere energipolitik i den såkaldte Energikøreplan 2050 – og så håber Martin Lidegaard at kunne genrejse diskussionen af klimakommissær Connie Hedegaards bud på en klimakøreplan 2050, som i juni strandede på grund af polsk modstand.

Christian Egenhofer, leder af energi- og klimaafdelingen i den Bruxelles-baserede tænketank Centre for European Policy Studies, tvivler dog på, at det danske formandskab vil få held med sine bestræbelser.

»I øjeblikket handler 80 procent af diskussionerne i EU om den økonomiske krise og 18 procent om EU’s budgetramme for 2014-2020. Så er der kun to procent til resten af de politiske emner, og det er svært at se, hvordan klimaet skulle få en fremtrædende rolle,« siger Christian Egenhofer.

Han påpeger, at den økonomiske krise ikke bare styrer dagsordenen, men også i allerhøjeste grad sætter sit præg på landenes ageren i forhold til at kunne lave en ny klimaaftale.

»Alle lande tænker først og fremmest på job og økonomi og på at beskytte sig selv på den front. Det vil derfor være et lille mirakel, hvis der bliver indgået en ny og ambitiøs EU-klimaaftale i København. Det kræver i stedet, at man finder en fælles strategi for klimaindsatsen, som kan forrentes,« siger Christian Egenhofer. 

Klima og vækst skal gå hånd i hånd

Heller ikke Hans Martens, leder af en anden Bruxelles-tænketank European Policy Centre, tror på, at EU kan indgå nye ambitiøse klimaaftaler under det danske formandskab. Han advarer derfor den danske regering mod eksempelvis at køre for hårdt på udmeldingen i regeringsgrundlaget om, at man generelt vil arbejde for, at der fastlægges bindende mål for energibesparelser og vedvarende energi – og at EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledningen i 2020 bør sættes op fra 20 til 30 procent.

»Hvis du har en dansk formandskabsprioritet, der hedder, at målet for CO2-reduktionen skal sættes op til 30 procent, får du ikke et ben til jorden. Klimaet er jo ikke kun forsvundet fra debatten på grund af fiaskoen ved COP15, men fordi der er mere brændende platforme nu som økonomi og ledighed,« siger Hans Martens og uddyber:

»Prøv eksempelvis at sælge nye klimamålsætninger til Grækenland. Lige så snart nogen fortæller, at det kan koste arbejdspladser, bakker landene ud, for job er vigtigere end klima i dag.«

Han mener derfor, man skal lægge klimamålene på hylden og i stedet satse på at løse klimaproblemerne ad bagvejen ved at koble klimaforbedringerne med effektiviseringer, vækst og job.

»Det danske formandskab burde sige, at vores primære opgave i Europa er at komme tilbage på vækstsporet og vel at mærke en bæredygtig vækst. Det er her, EU-landene kan finde fælles fodslag. Og samtidig vil det både hjælpe på CO2-udledningen, reducere vores afhængighed af andres energi og råstoffer, give et skub til innovationen og væksten, samtidig med at vi sparer penge på længere sigt,« siger Hans Martens og tilføjer:

»Desuden vil det jo også være temmelig pinligt, hvis vi i fremtiden skal til at købe vindmøller af Kina, fordi vi ikke kommer op på hesten.«

Europa-parlamentariker Dan Jørgensen mener også, at den økonomiske krise på sin vis har været til gavn for en ambitiøs klimaindsats, selv om nogle lande også bruger krisen som undskyldning for ikke at gøre mere.

»Jeg synes selvfølgelig, det er alvorligt nok at snakke om klimaproblemer i sig selv, men jeg må bare anerkende, at alle de år, vi bare har gjort det, har det ikke været nok. Men når vi derimod taler om at gøre os uafhængige af fossile brændstoffer og tjene penge på at blive mere energieffektive, er det langt nemmere at blive enige i EU-landene. Vi kan så stadig være uenige om, hvor hurtigt det skal gå, og om EU skal gå forrest,« siger Dan Jørgensen. 

Kommuner kan gå foran

I den sammenhæng fremhæver Dan Jørgensen vigtigheden af, at man lokalt i mange EU-lande arbejder meget seriøst med klimamålsætninger, fordi det giver vigtige erfaringer og ekspertise.

»Mange byer og kommuner er heldigvis meget ambitiøse og har ambitioner om at blive CO2-neutrale om ganske få år. Det er med til at presse på udviklingen, samtidig med at vi kan sige med troværdighed i Bruxelles, at vi faktisk har nogle store byer med masser af produktion og elforbrug, som har de her ambitioner og har tænkt sig at nå dem,« siger Dan Jørgensen.

Henning Jensen, næstformand i KL’s Internationale Udvalg, fremhæver også, at en lang række danske kommuner har underskrevet den europæiske borgmesterpagt om klima, hvor man forpligter sig til at reducere CO2-udledningen med mere end 20 procent i 2020 i forhold til 2009-niveauet. Han mener dog samtidig, at den stramme økonomiske situation sætter sine begrænsninger for kommunernes indsats for klima og miljø. Og han håber derfor også, at Europa-Kommissionen vil komme igennem med sit forslag om, at klimarelaterede investeringer fremover skal udgøre 20 mod hidtil 6 procent af EU’s samlede budget. Det vil ifølge Henning Jensen kunne tilgodese kommunernes klimaindsats.

»Bare se på den danske sommer i år, der var den vådeste nogensinde og skabte store vandskader. Vi står over for nogle kæmpeinvesteringer, hvis vi skal tilpasse os klimaændringerne. En analyse fra Rambøll siger, at kommunerne har behov for investeringer i klimatilpasning for en milliard kroner om året, og derfor mener vi, at EU og den danske stat også må betale sin del af udgiften,« siger Henning Jensen.

Han opfordrer ikke kun EU til at øge det økonomiske bidrag til klimatilpasninger, men også til at understøtte forskning i og viden om, hvordan klimatilpasninger gennemføres mest effektivt. Derimod bør EU ifølge Henning Jensen holde sig fra at stille alt for rigide krav om, hvordan energieffektivisering af offentlige bygninger konkret skal gennemføres. Her skal der være plads til, at de enkelte kommuner vurderer, hvad der bedst kan betale sig lokalt.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Momentum sætter fokus på Danmarks EU-formandskab

  • LINK

    LÆS ALLE ARTIKLERNE I MOMENTUMS ARTIKELSERIE OM DANMARKS EU-FORMANDSKAB HER

  • LINK

    Sohn: "Det afgørende er, ar vi får enklere og mere fleksible regler"

  • LINK

    Kommuner og regioner i fælles front for nye udbudsregler i EU

  • LINK

    Hedegaard: "Danmark kan kickstarte klimadebatten i EU"

  • LINK

    EU fylder på den kommunale dagsorden

  • LINK

    EU's budgetkamp kan ramme danske udkantsområder