08. november 2011

Danskerne vil ikke sponsorere velhavende ældre

Et stort flertal af danskerne mener, at behovet og ikke datoen på fødselsattesten skal være afgørende for, om man kan modtage offentlige ydelser. Det viser ny Momentum-måling. Professor mener også, det er på høje tid at tage et opgør med de mange aldersbetingede ydelser som varmetillæg og rabat på transport, ejendomsværdiskat og licens, som danskerne får, når de bliver 65 år.

Når danskerne bliver 65 år, kan de ikke blot med god samvittighed trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og hæve deres folkepension. De får også med ét slag mulighed for at modtage en lang række offentlige ydelser eller rabatter på udgifter til offentlige ydelser. Listen omfatter blandt andet boligydelse, varmetillæg, helbredstillæg og rabat på offentlig transport, licens og ejendomsværdiskat. Nogle af ydelserne er dog afhængige af pensionisternes indkomst eller formue.

Danskerne er imidlertid stærkt skeptiske over for den form for ydelser. I en meningsmåling, som YouGov har foretaget for Momentum, mener 82 procent af danskerne, at offentlige ydelser som hovedregel bør gives efter folks behov og ikke alder.


 

Samtidig siger 69 procent, at der bør være en begrænset brugerbetaling på rengøring for de mest velhavende ældre. I dag er praktisk hjælp fra kommunen gratis for alle over 65 år – uanset formue og indtægt – hvis deres helbred gør, at de ikke selv kan gøre rent.

Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at tiden er inde til et opgør med de aldersbetingede ydelser.

»De aldersbetingede ydelser kommer fra en gammel tid, hvor der var en mere klar sammenhæng mellem at være ældre og være økonomisk dårligt stillet. Men det er blevet en mere og mere misvisende karakteristik,« siger Torben M. Andersen.

Han henviser til de beregninger på de aldersbetingede ydelser, som Velfærdskommissionen – med Torben M. Andersen selv som formand – gennemførte i 2005:

»De aldersbetingede ydelser er langt fra at opfylde et klassisk fordelingsmæssigt sigte. Der er selvfølgelig en gruppe ældre, som er dårligt stillet økonomisk, men det er meget dyrt, at alle skal have disse ydelser for at hjælpe en mindre gruppe. Derfor var Velfærdskommissionens anbefaling, at Folketinget ryddede op i ordningerne.«

De svage skal prioriteres

KL har også i flere omgange argumenteret for, at landspolitikerne bør tage et opgør med de aldersbetingede ydelser – senest i udspillet ”Vilje til velfærd” fra foråret 2010. Og KL-næstformand Erik Fabrin, til daglig borgmester i Rudersdal, mener, at behovet er blevet endnu større siden da.

»Den økonomisk trængte situation skærper behovet for at prioritere velfærdsydelserne. Alle borgere skal have lige adgang til hjælp, når de har behov for det. Men de aldersbetingede ydelser er et oplagt eksempel på, at vi bruger offentlige kroner på dem, der ikke har størst behov. Hvorfor skal en 65-årig velhavende pensionist for eksempel have reduceret ejendomsværdiskat og rabat på transport, når en ung enlig mor ikke får det,« spørger Erik Fabrin.

KL-næstformanden mener også, det ville være rimeligt, hvis velhavende pensionister selv – i et eller andet omfang – betalte for praktisk hjælp til at gøre rent, vaske tøj og købe ind. Det er i øjeblikket gratis, hvis kommunen vurderer, at man ikke har fysisk mulighed for at gøre det selv.

»Hvis vi skal fastholde sikkerhedsnettet for de svageste i samfundet, skal andre grupper tage et større ansvar selv. Ellers går regnestykket ikke op i en tid, hvor økonomien er meget stram, og der oven i købet bliver væsentligt flere pensionister i de kommende år,« siger Erik Fabrin.

 


KL fik faktisk allerede i 1999 gennemtrumfet, at den praktiske hjælp skulle gøres afhængig af indkomst og formue. Det skete som en del af den årlige økonomiforhandling mellem kommunerne og den daværende SR-regering. Men regeringen kunne ikke samle opbakning i Folketinget til en lovændring, og dermed blev aftalen aldrig ført ud i livet.

Et opgør med de aldersbetingede ydelser har i det hele taget ulmet politisk i mange år. I de seneste år har primært de konservative og de radikale talt varmt for det. De konservative fremlagde i sommeren 2010 debatoplægget ”Fremtiden er konservativ”, hvor de blandt andet argumenterede for, at ydelser, der i dag gives til alle ældre, fremover bør målrettes til de svageste.

Det lykkedes ikke de konservative at få opbakning til det forslag, mens de sad i regering, men partiet vil stadig arbejde for det, forsikrer socialordfører Tom Behnke.

»Vi har helt principielt en holdning om, at vi til enhver tid bør diskutere, hvordan vi skal prioritere samfundets midler, så de, der har behov for hjælp, får hjælp, mens vi ikke bruger skatteyderkroner på dem, der kan klare sig selv. Og de aldersbetingede ydelser er et eksempel på, at vi bruger masser af skatteyderpenge på folk, der ikke har behov. Det er jo eksempelvis noget pjat, at man kan få gratis influenzavaccination, bare fordi man er fyldt 65 år,« siger Tom Behnke.

Ømtåleligt emne

De konservative har ikke taget konkret stilling til hver enkelt ydelse, men er parate til at diskutere hele pakken af aldersbetingede ydelser. Det samme er de radikale, fortæller partiets socialordfører Marlene Lorentzen. Men de radikale har også i udspillet ”Tag ansvar” fra foråret 2011 konkret peget på, at reglerne for boligydelse skal ændres, og der skal indføres brugerbetaling på praktisk hjælp for de velhavende pensionister.

»Man er jo ikke svag, bare fordi man bliver 65 år. Vi har en stram økonomi, og derfor er vi nødt til at prioritere hårdt, hvad vi bruger penge på. Og vi vil hellere bruge de her penge på at give bedre velfærd til de svageste. Vi bliver generelt nødt til at prioritere at gå fra ”automatydelser” til behovsydelser. Og det her er helt klart automatydelser,« siger Marlene Lorentzen.

I regeringsgrundlaget for den nye S-R-SF-regering står der dog ikke en lyd om aldersbetingede ydelser, og Marlene Lorentzen erkender, at de radikale på det punkt har måttet give sig i forhandlingerne om regeringsgrundlaget.

»Vi føler os meget forpligtede af regeringsgrundlaget og vil derfor ikke komme med selvstændige udspil om det her. Men den radikale politik står fast, og vi vil selvfølgelig på passende tidspunkter internt i regeringen argumentere for vores sag,« siger Marlene Lorentzen, som blandt andet kan forestille sig, at de aldersbetingede ydelser igen vil komme til debat, når regeringspartierne skal blive enige om deres annoncerede bud på en skattereform.

Professor Torben M. Andersen mener, at politikernes tøven med at rydde op i de aldersbetingede ydelser skyldes, at det er et meget ømtåleligt emne, hvordan vi behandler de ældre i samfundet. Og politikerne kan derfor risikere meget ballade for i den store sammenhæng relativt små penge. Men han forventer alligevel, at politikerne på et tidspunkt bliver tvunget til at handle:

»Det er klart, at et opgør med de aldersbetingede ydelser rykker nærmere, fordi den økonomiske krise tvinger politikerne til en skarpere og skarpere prioritering. Og her er de aldersbetingede ydelser et oplagt sted at tage fat.«

Et realistisk skøn baseret på Velfærdskommissionens og de radikales beregninger er formentlig, at det vil kunne indbringe i omegnen af to milliarder kroner årligt, hvis man sløjfer en lang række af de aldersbetingede ydelser.

Momentums undersøgelse viser også, at befolkningens skepsis over for aldersbetingede ydelser er steget i de seneste år. I dag erklærer 82 procent sig enige i, at offentlige ydelser bør gives efter behov og ikke alder. Da nøjagtigt samme spørgsmål blev stillet i en Momentum-undersøgelse i oktober 2009, gjaldt det 74 procent.

Af Sørem Kudahl, skd@kl.dk