13. september 2011

Danskerne siger ja tak til teknologi i plejesektoren

Et flertal af danskerne vil hellere have hjælp af teknologi frem for kommunale medarbejdere eller venner og familie, hvis de ikke længere selv kan spise, vaske sig eller gå på toilettet. Det gælder både ældre og unge, viser ny Momentum-undersøgelse.

Hvis vi bliver så svækkede, at vi ikke længere selv kan spise, bade eller gå på toilettet, er det ikke hjemmehjælperen eller vores børn, vi helst vil have hjælp af. Et flertal af danskerne peger på, at de helst vil have teknologisk hjælp i form af en bademaskine, et toilet, der selv kan vaske og tørre, og en robotarm, som kan made os.

Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet You-Gov har foretaget for Momentum. Her er et repræsentativt udsnit af befolkningen blevet stillet over for et konkret valg mellem at skulle have hjælp fra kommunale medarbejdere, familie og venner eller de teknologiske hjælpemidler, hvis de ikke længere kan klare sig selv. Hele 81 procent ville vælge det automatiske toilet frem for at skulle have menneskelig hjælp, 69 procent foretrækker at blive vasket i en bademaskine, mens 54 procent ville vælge en robotarm som hjælp til at få mad.

Indtast alt-tekst her.

De klare tilkendegivelser kommer bag på Bent Greve, professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet.

»Jeg er overrasket over, at så mange som udgangspunkt hellere vil have hjælp af velfærdsteknologi, end de vil have et menneske til at komme og hjælpe dem. Det illustrerer jo, at befolkningen gerne vil have velfærdsteknologi. De vil gerne kunne klare sig selv, hvis de overhovedet kan gøre det på fornuftige vilkår,« siger Bent Greve.

Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er store forskelle mellem aldersgrupperne. Kun i forhold til at bruge en bademaskine er der en reel forskel. 71 procent af den yngste aldersgruppe foretrækker en bademaskine frem for menneskelig hjælp, mens det gælder 60 procent af den ældste aldersgruppe fra 65 til 74 år. Modsat foretrækker 83 procent af de ældste at bruge et automatisk toilet, mens det kun gælder 80 procent af de yngste.

»Man kunne have en formodning om, at de ældre, der ikke har været så vant til it og teknologi, ville være mere skeptiske. Men der er jo nærmest ingen aldersforskel på, hvordan befolkningen ser på det,« siger Bent Greve.

Indtast alt-tekst her.

Teknologi giver kontrol med eget liv

Anny Winther, borgmester i Rebild Kommune og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, glæder sig over, at så mange danskere er klar til at tage velfærdsteknologi i brug.

»For det første kan det hjælpe med til at sikre målsætningen om, at de ældre skal være længst muligt i eget liv. Og for det andet er der med den nuværende økonomiske krise og kommende mangel på arbejdskraft ingen tvivl om, at vi bliver nødt til at gøre tingene på en anderledes måde i fremtiden,« siger Anny Winther og fortsætter:

»Det er derfor også godt, at så mange kommuner er i gang med at indføre de forskellige teknologiske hjælpemidler og er med til at afprøve nye muligheder inden for velfærdsteknologi.«

Indtast alt-tekst her.

En af de kommuner, som længe har arbejdet med indførelsen af teknologiske hjælpemidler i plejesektoren, er Aarhus Kommune. Her er robotstøvsugere, automatiske toiletter og loftlifte blevet en del af inventaret i ældreplejen. Og velfærdsteknologien har givet positive tilbagemeldinger fra borgerne, fortæller Mads Munk Jepsen, koordinator i Aarhus Kommunes Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat, der styrer kommunens indsats på området.

»Da vi eksempelvis introducerede det automatiske toilet, var der en vis skepsis. Men når folk prøvede det, oplevede de lige pludselig at kunne klare sig selv, uden at et andet menneske skulle bryde ind i deres intimsfære. Så de, der får toilettet, bliver rigtig glade for det,« siger Mads Munk Jepsen.

Momentums undersøgelse viser også, at det for danskere i alle aldre er et meget vigtigt aspekt i velfærdsteknologien, at den kan hjælpe med at kunne klare sig selv længst muligt. Syv ud af ti erklærer sig enige i, at teknologiske hjælpemidler gør det muligt at føle, man har kontrol over sit eget liv. Og 55 procent mener, teknologiske hjælpemidler gør det nemmere at bevare sin værdighed end ved at skulle have hjælp fra andre mennesker.

I Ældre Sagen er chefkonsulent Olav Felbo også overbevist om, at danskernes positive holdning til velfærdsteknologi især skyldes håbet om at kunne klare tingene selv i længst mulig tid.

»Drømmen er jo, at man ikke behøver ligge til byrde for familie eller venner, eller man skal have et fremmed ansigt ind i sit hjem. Det er håbet og visionen, at man via teknologien kan beholde så meget af sit liv og værdighed som overhovedet muligt. Og det er også det, vi i Ældre Sagen synes er vigtigt at kæmpe for, når vi taler om velfærdsteknologi,« siger Olav Felbo.

Indtast alt-tekst her.

Han mener dog samtidig, at Momentum-undersøgelsen kan tegne et lidt for positivt billede af de ældre generationers holdning til velfærdsteknologi, fordi undersøgelsen er foretaget via internettet, hvor de ældre deltagere kan være mindre ”teknologi-forskrækkede”, end den samme aldersgruppe generelt er.

»Vores undersøgelser peger på, at der er en skepsis for teknologien hos de nuværende modtagere af hjælp og hos den aldersgruppe, der står lige over for at modtage hjælp. Men  vores tal viser også, at de kommende generationer er mere vant til teknologien og derfor mere positive,« siger Olav Felbo.

Teknologi giver færre arbejdsskader

Velfærdsteknologien vil ikke bare kunne hjælpe folk til at være selvhjulpne længere. Også medarbejdere og de kommunale arbejdspladser er vindere, når velfærdsteknologien bliver indført, vurderer Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

»Der er mange ryg- og løfteskader inden for plejeområdet, og det vil velfærdsteknologien kunne mindske. Og selv om det ikke er billigere i introduktionsfasen, bør det også blive en aflastning af de offentlige udgifter på sigt, ligesom velfærdsteknologien kan blive en del af svaret på, hvordan kommunerne klarer sig, når der bliver mangel på arbejdskraft,« siger Bent Greve.

I Aarhus Kommune forsøger man også at bruge velfærdsteknologien til at indstille sig på, at der om nogle år vil mangle arbejdskraft. Man har blandt andet ved hjælp af loftlifte ændret arbejdsgangen, når plejepersonalet skal løfte de ældre ud af sengen, der førhen krævede to medarbejdere, til nu at kunne klares af en person, forklarer Mads Munk Jepsen, koordinator i Aarhus Kommunes Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat.

Samtidig har Aarhus Kommune samarbejdet med et dansk firma om intelligente trøjer, der måler nedslidningen i nakke og skuldre. Det sker via sensorer i nakken, der måler, hvor mange gange medarbejderen er ude i yderbelastninger.

»Når nedslidningen inden for de her faggrupper er så voldsom, som den er, er der potentiale for at skabe bedre viden. Og måske kan vi mindske sygefraværet på den måde,« siger Mads Munk Jepsen.

Ensomme kan komme i klemme

Selv om de ældre er positive over for velfærdsteknologi, fylder frygten for at miste den menneskelige omsorg og blive ensomme meget blandt de ældre. Og det kan komme til at spille ind på synet på velfærdsteknologien, forklarer Olav Felbo, chefkonsulent i Ældre Sagen.

»Hvis der kommer for mange sparerunder i forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologi, så risikerer man, at de ældre forbinder velfærdsteknologi med nedskæringer. Det er især frygten for, at den menneskelige kontakt bliver sparet væk. For man vil gerne tage imod den nye teknologi, men man vil også gerne have muligheden for at få den menneskelige hjælp, når man har brug for det,« siger Olav Felbo.

Indtast alt-tekst her.

Professor Bent Greve er også sikker på, at det bliver en stor udfordring at anvende velfærdsteknologi, uden at de ældre bliver ensomme.

»Selv om det aldrig har været ambitionen med velfærdsstaten, at den skulle afhjælpe ensomhed, så har den jo et stykke ad vejen alligevel gjort det. Og her bliver det en spændende diskussion, om det skal være velfærdsstatens opgave, eller man vil sige, at det har velfærdsstaten ikke råd til, og det må være civilsamfundets og familiens ansvar,« siger Bent Greve.

Frygten for ensomhed fra de ældres side er man sig også meget bevidst i Aarhus Kommune, og derfor forsøger kommunen at inddrage både borgere og medarbejdere så meget som muligt, når man overvejer at indføre ny teknologi. Det forklarer Mads Munk Jepsen, koordinator i Aarhus Kommunes Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat:

»Vi skal hele tiden have dialogen med hinanden. Også for at forsikre borgerne om, at der stadig vil være menneskelig kontakt. For der er stor værdi i, at en medarbejder kommer ud til enlige borgere, der sidder og venter på, at der kommer en person. Der kan vi selvfølgelig ikke fuldstændig erstatte den menneskelige, sociale dimension, og den skal stadig være der.«

Anny Winther, borgmester i Rebild og formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, mener heller ikke, at velfærdsteknologi skal erstatte menneskelig kontakt:

»Jeg ser teknologien som en mulighed for at undgå, at hjælpere skal tæt på borgerne i intime situationer. Det er et kvalitetsløft af hjælpen. Og det kan samtidig forhindre nogle af de nedslidningsskader, som vi desværre alt for ofte ser på plejeområdet.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE