06. december 2011

Danske børn er godt dækket af lærere

Danmark er blandt de lande, hvor der er færrest elever pr. lærer i grundskolen, viser ny international sammenligning. Når elevernes resultater alligevel kun rækker til midterplaceringer i internationale undersøgelser, bliver vi nødt til at se på, om lærerne bruger tiden på det rigtige. Det mener både forsker og politikere.

Vigtig info: Læs her

De danske skoleelever er nærmest mandsopdækket af lærere, når man ser det i et internationalt perspektiv. De danske skolelærere har langt færre elever pr. lærer end en række andre europæiske lande samt Japan og USA. Det viser en ny international sammenligning fra EU’s statistiske kontor Eurostat. Her kommer Danmark ind på en fjerdeplads med kun 9,9 elever i gennemsnit pr. lærer i grundskolen. I den anden ende af skalaen ligger Tyrkiet med hele 22,9 elever pr. lærer, mens lande som Storbritannien, Frankrig og Tjekkiet har lidt under 20 elever pr. lærer.

Undersøgelsen dækker 2009, hvor den seneste PISA-undersøgelse også blev lavet. Her var den danske placering langt fra så prangende. I en sammenligning med de samme lande endte Danmark som en blød mellemvare med placeringer som 9, 15, og 16, når det gjaldt de 15-årige elevers færdigheder i henholdsvis matematik, læsning, og naturvidenskab.

Ifølge Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet, er der ingen tvivl om, at Danmark ligger i den absolut gode ende i forhold til, hvor mange lærerressourcer vi har pr. elev i folkeskolen. Og undersøgelsen rammer derfor et ømt punkt i forhold til, hvad vi får ud af vores penge og lærernes tid.

»I eksempelvis USA og Canada får man langt mere undervisning ud af lærerne end i Danmark. Her er en lærer specialist i eksempelvis matematik i 6. klasse og underviser kun i det. Dermed kræver det væsentligt mindre forberedelse end for en dansk lærer, som måske underviser i fem fag på forskellige klassetrin,« siger Niels Egelund.

Mere tid med eleverne

Han påpeger, at internationale sammenligninger af lærerressourcer altid skal tages med et gran salt, fordi der vil være forskelle mellem, hvilke opgaver lærerne udfører i de forskellige lande. Men undersøgelsen gør det helt klart, at den danske skole har en opgave:

»I den økonomiske situation vi har nu, skal vi blive bedre til at udnytte de eksisterende ressourcer, hvis vi skal gøre folkeskolen bedre. Der er ingen tvivl om, at vejen frem er, at lærerne bruger mere tid sammen med eleverne.«

Venstres folkeskoleordfører Karen Ellemann mener også, at undersøgelsen viser, at det ikke er lærerressourcer, den danske skole mangler.

»Vi kan jo se, at de i andre lande kan få bedre faglige resultater med færre lærerressourcer. Det er da tankevækkende. Så derfor er løsningen ikke at sende flere penge. Løsningen er, at vi skal lære af de bedste,« siger Karen Ellemann.

Hun mener, at de store forskelle må vække forundring og give anledning til at diskutere, om det er de rigtige ting, lærerne bruger deres tid på.

»Ingen er i tvivl om, at det er fuldtidsjob at være lærer, men fyldes arbejdstiden på den mest ansvarlige måde? Er det eksempelvis ansvarligt, at en lærer skal have en gårdvagttime, der giver fuld lærerløn, og at efteruddannelse kan foregå i undervisningstiden. Sådanne ting kunne man godt diskutere,« siger Karen Ellemann.

Troels Ravn, børne- og undervisningsordfører for Socialdemokraterne, forklarer primært det lave antal elever pr. lærer i de danske skoler med, at nogle lærere har hverv og opgaver i skolen, hvor de ikke underviser. Men han ser også gerne, at lærerne generelt får mere kontakt og tid direkte med børnene.

»Vi ved, der går mange mandetimer til noget bureaukrati, man godt kan sætte spørgsmålstegn ved værdien af, og som stjæler tid fra kerneopgaven med at undervise,« siger Troels Ravn, der gerne vil diskutere, om det kan ændres.

»Men det ikke er mig, der skal diktere, hvad der kan undværes af forberedelsestid, møder og så videre. Der vil jeg i samtale med Danmarks Lærerforening og have lærernes bud på, hvad der kan undværes,« siger Troels Ravn.

Mere undervisning for de samme penge

At det kan lade sig gøre at øge lærernes undervisningstid, er Kalundborg Kommune et godt eksempel på. Her begyndte man i foråret 2010, på baggrund af et sparekrav på 3,5 millioner kroner, en proces om at få flere undervisningstimer for færre ressourcer. Og det er i høj grad lykkedes, da undervisningstiden siden da er steget fra 632 til 668 timer årligt pr. lærer, forklarer børne- og ungedirektør i Kalundborg Kommune Hanne Dollerup.

»Vi fik gennemgået de enkelte skolers planlægning. Og med udgangspunkt i det fælles kommunale billede fik vi nogle overordnede konklusioner, som blev drøftet i den samlede skoleledergruppe. Det handlede blandt andet om overtid, arbejdet med elevplaner og udnyttelse af børnehaveklasseledernes tid. Og resultatet var mange muligheder for at planlægge anderledes og lave finjusteringer,« siger Hanne Dollerup.

Kalundborg Kommune har ikke tænkt sig at stoppe der, da kommunen fremover hvert andet år vil lave et tjek på de enkelte skolers undervisningsandel. Samtidig er man gået med i KL’s partnerskab mellem 19 kommuner, hvor man kigger på, hvordan man kan få mere undervisning for de samme ressourcer. Foreløbige analyser af kommunerne i partnerskabet viser, at det generelt er muligt. Der er eksempelvis kommuner, som i forbindelse med genforhandling af deres lokale arbejdstidsaftaler for skoleåret 2011-2012 har øget det gennemsnitlige undervisningstimetal med op til 40 timer pr. lærer pr. år svarende til seks procent.

Niels Egelund tvivler heller ikke på, at det generelt vil være muligt at hæve antallet af undervisningstimer, men understreger, at det kræver en anden indstilling fra lærernes side.

»I andre lande har lærernes fagforeninger først og fremmest kæmpet for højere løn, mens kampen for den danske lærerforening i de seneste årtier først og fremmest har stået for mindre undervisningstid,« siger Niels Egelund.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har dog et noget andet syn på mulighederne for at øge lærernes undervisningstid, hvis det ikke skal gå ud over andre områder.

»En dansk lærer underviser i udgangspunktet et sted mellem 25,5 og 26 timer, og jeg har stadig ikke hørt nogen sige, at det ikke er et fuldtidsjob. Men hvis kommunen vælger at bruge læreren til noget andet, som eksempelvis vejleder eller skolebibliotekar, så reducerer man selvfølgelig i det timetal. Hvis vi dropper lærerne som skolebibliotekarer, IT-vejledere, læsevejledere og faglige vejledere, kan vi sagtens få mere undervisning. Men jeg mener, at det vil være en dårlig prioritering,« siger Anders Bondo Christensen.

Han mener også, at de andre opgaver udover undervisningen er hovedforklaringen på, at Danmark i den internationale sammenligning bonger ud som et af de lande med færrest elever pr. lærer. Ifølge lærerformanden bruger lærerne i de fleste andre lande nemlig ikke så meget tid på andre opgaver end undervisning.

Tvivl om tolærerordning

I bestræbelserne på at skabe en bedre folkeskole lagde Socialdemokraterne og SF i deres fælles udspil ”Fair løsning” før folketingsvalget op til, at der skulle være to lærere eller undervisningsassistenter i dansk og matematik i de mindste klasser samt maksimalt 24 elever i klassen. Det sidste fandt dog aldrig vej til regeringsgrundlaget, mens tolærerordningen kun vil blive iværksat som forsøgsordning.

Og spørger man professor Niels Egelund, er det heller ikke vejen at gå, hvis vi skal sikre en bedre folkeskole.

»Effekten ved lavere klassekvotienter er forsvindende lille, og effekten ved tolærerordninger er slet ikke undersøgt. I nogle tilfælde kan det formentlig være positivt, men i andre tilfælde kan den anden lærer ødelægge mere, end han gavner, hvis han ikke gør det rigtige. Det er helt skæve forslag set i forhold til de eksorbitante omkostninger ved dem,«siger Niels Egelund.

Socialdemokraternes ordfører Troels Ravn håber dog stadig på, at regeringen på et tidspunkt kan finde penge til at sænke klassekvotienten og indføre tolærerordning.

»I min verden er der ingen tvivl om, at to voksne, og de behøver ikke begge være lærere, til stede samtidig vil være en gevinst. Men det er jo tungt økonomisk, og det er en udfordring at få finansieret,« siger Troels Ravn.

I Danmarks Lærerforening ærgrer formand Anders Bondo Christensen sig over, at der ikke blev plads til ordningerne i finansloven for 2012.

»Vi ser rigtig meget frem til, at der kommer penge i kassen, så de ting kan blive indfriet. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at hvis vi fik sænket klassekoefficienten til 24, så vil det betyde rigtig meget for vores muligheder for at give eleverne en god undervisning. Når vi skal tage udgangspunkt i den enkelte elev og samtidig inkludere flere i normalundervisningen, så er 28 elever i klassen alt for mange,« siger Anders Bondo Christensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk og Søren Kudahl

Nye oplysninger!

Den 13. december, en uge efter offentliggørelsen af ovenstående artikel i Momentum, meddelte Ministeriet for Børn og Undervisning i en mail til Momentum, at ministeriet havde begået en fejl ved indberetningen af de danske data til Eurostat. Fejlen betyder, at det korrekte danske tal for elev/lærer ratio i Eurostat-undersøgelsen burde have været 11,3 i stedet for 9,9. Ministeriet beklager fejlen, som også er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Momentum beklager naturligvis også, at ovenstående artikel dermed er baseret på et forkert tal for Danmark. Vi havde inden offentliggørelsen af artiklen netop været i kontakt med ministeriet for at sikre os, at de danske tal i Eurostat-undersøgelsen var korrekte. Det nye tal betyder, at Danmark rettelig har den 10. laveste elev/lærer ratio blandt de 34 lande, som indgår i undersøgelsen, og ikke den 4. laveste, som det fremgår i Eurostat-undersøgelsen.

YDERLIGERE MATERIALE