12. april 2011

Dansk kamp for forenklede udbudsregler

EU-Kommissionen har taget første skridt til en revision af EU’s udbudsregler, og fra dansk side er der bred opbakning til at kæmpe for mere enkle og fleksible regler. Højere grænser for, hvor stort et udbud skal være, før det skal følge EU-reglerne, står højt på den danske ønskeseddel. Derimod er der rød-hvid uenighed om, hvorvidt sociale kriterier bør kunne indgå i udbud fremover.

Ud med de snørklede regler og juridiske spidsfindigheder. Og ind med innovation og reel dialog mellem den offentlige og den private sektor. Det er det gennemgående ønske fra både kommuner, regioner, privat erhvervsliv og et bredt flertal i Folketinget forud for den revision af EU’s udbudsregler, som EU-Kommissionen har taget initiativ til.

Det er i første omgang sket med et debatoplæg – en såkaldt grønbog – om, hvordan reglerne kan moderniseres. Grønbogen er i øjeblikket i høring, og Momentum har kigget nærmere på de danske høringssvar og holdninger, som også er kommet frem under den foreløbige behandling i Folketingets Erhvervsudvalg.

Det er et stort ønske fra de danske kommuner og regioner, at den såkaldte tærskelværdi for, hvornår en opgave skal sendes i udbud efter EU-reglerne, bliver forhøjet. Det viser en ny undersøgelse, som Momentum har foretaget blandt de indkøbs- og udbudsansvarlige i alle kommuner og regioner. Her mener hele 74 procent, at tærskelværdien bør forhøjes. I dag skal alle udbud af opgaver til en værdi over 1,4 millioner kroner følge EU-reglerne, mens udbud under det beløb blot skal følge de danske regler, som er betydeligt enklere.

Indtast alt-tekst her.

Da Momentum i december 2010 bad kommunaldirektørerne om bud på, hvordan udbudsprocessen bedst kan forenkles, var en forhøjelse af tærskelværdierne også topscorer. Og KL-formand Jan Trøjborg, der til daglig er borgmester i Horsens, er helt enig.

»Vi bruger i dag alt for mange ressourcer på at gennemføre udbud efter de meget administrativt tunge EU-regler, og det står slet ikke mål med, at vi får forsvindende få tilbud fra leverandører fra andre EU-lande. Derfor mener vi, at kun større kontrakter bør i EU-udbud,« siger Jan Trøjborg.

KL mener, at grænsen mindst bør fordobles, så en opgave skal have en værdi på over 2,8 millioner kroner, før den skal sendes i udbud efter EU-reglerne. En forhøjelse af tærskelværdien kan dog ikke kun ske gennem EU, men skal også afklares med verdenshandelsorganisationen WTO.

Den danske regering har i sin officielle ”Strategi til fremme af offentligt-privat samarbejde” også bebudet, at den i EU-regi vil arbejde for højere tærskelværdier. Oppositionen i Folketinget er med på den vogn, ligesom flere erhvervsorganisationer. Den største organisation, DI – organisation for erhvervslivet, er dog skeptisk, fordi den frygter, at det kan hæmme danske virksomheder, som deltager i udbud i andre EU-lande, hvor de nationale regler for udbud er mindre klare end i Danmark.

Danmark ønsker mere dialog

Der er til gengæld dansk enighed om, at EU-reglerne bør ændres, så der fremover gives mere rum til forhandling og dialog mellem udbyderen og tilbudsgiverne i forbindelse med et udbud. I dag er der kun i få tilfælde mulighed for at drøfte udbuddet eller tilbuddene, når udbuddet først er sat i søen, og det stiller meget store krav til forarbejdet hos udbyderen. Samtidig hæmmer det mulighederne for at bruge udbud til at indarbejde nye ideer eller innovative måder at løse en opgave på.

Den danske regering har også bebudet, at den vil arbejde for at give mere plads til forhandling og dialog i EU-udbud. Men Steen Treumer, professor på Københavns Universitet med speciale i blandt andet udbudsregler, er spændt på, hvorvidt det vil lykkes, selv om det giver klare fordele for begge parter i et udbud.

»Tilbudsgiveren kan få et bedre indblik i, hvad udbyderen ønsker, og udbyderen bliver i højere grad sikker på at få den bedste løsning af opgaven. Problemet er bare, at forhandling og dialog kan åbne en ladeport for favorisering og diskrimination af tilbudsgivere, og derfor er blandt andre EU-Kommissionen tøvende med at åbne mere op for det,« siger Steen Treumer.

Fra dansk side er der dog tiltro til, at mere forhandling og dialog ikke vil skade konkurrencen mellem leverandørerne. KL henviser eksempelvis til, at der på forsyningsområdet – hvor reglerne allerede i dag giver mere adgang til forhandling – ikke er tegn på, at konkurrencen er dårligere.

Strid om sociale kriterier

Mens både et bredt flertal i Folketinget og de fleste interesseorganisationer ønsker højere tærskelværdier for, hvornår et udbud skal følge EU-reglerne, og mere adgang til dialog og forhandling i udbud, går der en kile ned gennem de danske holdninger, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det skal være tilladt at knytte såkaldt sociale kriterier til et udbud.

Det kan eksempelvis være, at den leverandør, der får kontrakten, skal forpligte sig til at have et bestemt antal lærlinge, ansatte i jobtræning eller noget helt tredje. Det er der kun begrænsede muligheder for i EU-udbud i dag. Blandt andre KL ønsker en generel adgang til brug af sociale kriterier.

»Kommunerne har et stort ansvar for eksempelvis at sikre, at ledige kommer i beskæftigelse og får relevante muligheder for at komme i jobtræning. Derfor er det helt oplagt, at vi også tænker det ind, når vi sender kommunale opgaver i udbud.      Prisen for opgaven er naturligvis stadig afgørende, men vi bør kunne gøre det sociale aspekt til et konkurrenceparameter mellem leverandørerne,« siger KL-formand Jan Trøjborg.

KL frygter, at det vil blive vanskeligt at håndtere den samfundsforpligtelse, der indgår i løsningen af de kommunale opgaver, hvis man ikke kan inddrage de opgaver, som udliciteres. Forpligtelsen vil i så fald blive koncentreret om ikke-udliciterede kommunale opgaver og lede til en stadigt mere ulige konkurrence i forhold til private udbydere af de samme opgaver.

Regionerne og oppositionspartierne i Folketinget vil også have udvidet adgangen til at bruge sociale kriterier, mens erhvervsorganisationer og de borgerlige partier er imod. Det gælder blandt andre Dansk Folkeparti, fortæller partiets erhvervsordfører Colette Brix. Hun mener, at det vil udelukke små og mellemstore virksomheder fra at byde på opgaver.

»Arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik skal ikke blandes ind i offentlige udbud. Det udelukker virksomheder, hæmmer konkurrencen og gør det kun dyrere for eksempelvis kommuner at få løst opgaver,« siger Colette Brix.

Hun er til gengæld positiv over for en anden ændring, som EU-Kommissionen lægger op til debat om i sin grønbog. Det gælder en ophævelse af skillelinjen mellem A- og B-tjenesteydelserne. I dag er B-ydelserne, der er mere ”bløde områder” som blandt andet undervisning, social- og sundhedsvæsenet og personalerekruttering, ikke omfattet af EU-reglerne, når de sendes i udbud. Udbud på de områder skal derfor blot henholde sig til de mere enkle danske regler.

KL er stærkt kritisk overfor, at der pilles ved reglerne for B-tjenesteydelser. Og KL-formand Jan Trøjborg mener ikke, at folketingspolitikerne er tilstrækkeligt opmærksomme på, hvad det reelt vil betyde.

»Målet med revisionen af EU-reglerne skal være en forenkling, og det er langt fra en forenkling, hvis man pludselig udvider anvendelsesområdet for reglerne, så udbud på for eksempel det sociale område skal følge EU-reglerne. Det vil betyde markant stigende administrative udgifter for kommunerne. Og det er helt unødvendigt, fordi den danske tilbudslov allerede i dag sikrer en fornuftig konkurrence for B-tjenesteydelserne,« siger Jan Trøjborg.

Mere eller mindre bureaukrati

Jan Trøjborg frygter i det hele taget, at revisionen af EU-reglerne kan ende med mere frem for mindre bureaukrati. Og han gør opmærksom på, at mængden af proceskrav og administrative byrder i forbindelse med udbud spiller en meget væsentlig rolle for, om kommunerne vælger at udbyde en opgave til private leverandører eller i stedet løser opgaven i kommunens eget regi. Jan Trøjborg opfordrer derfor også den danske regering til at sætte markant handling bag sine ord om at arbejde for at forenkle EU-reglerne. Ikke mindst, når Danmark får EU-formandskabet i 1. halvår 2012.

Steen Treumer, professor på Københavns Universitet, er enig i behovet for mere fleksible og enkle EU-regler om offentlige udbud, og han kalder EU-Kommissionens grønbog et spændende oplæg. Men der er lang vej til, at det – måske – bliver til realiteter:

»Der er så mange interesser involveret, og i lyset af erfaringerne med den sidste revision af udbudsdirektiverne kan man være lidt skeptisk. Her var et af hovedformålene også at gøre det mere fleksibelt og enkelt, og man kan roligt tillade sig at sige, at det hverken blev ret meget mere enkelt eller smidigt.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen