17. januar 2011

Danmark har ubehagelig verdensrekord

I de fleste vestlige lande er der i de senere år sket en voldsom stigning i andelen af førtidspensionister, der bliver pensioneret på grund af psykiske lidelser. Men udviklingen har været særlig stærk i Danmark, og vi er nu det land, hvor den største andel af nye førtidspensioneringer skyldes psykiske lidelser, viser nye tal fra OECD. Eksperter er enige om, at vi skal blive langt bedre til at inkludere psykisk sårbare på arbejdsmarkedet.

Psykiske lidelser har i den grad sendt den vestlige verdens lønmodtagere på førtidspension i de senere år. I de fleste lande er der fra 1999 til 2008 sket en betydelig stigning i andelen af nye førtidspensionister, hvor den primære diagnose er en psykisk lidelse. Men blandt 15 vestlige lande ”overgår” ingen Danmark, hvor 48 procent af de nye førtidspensionister i 2008 havde en psykisk lidelse.

Indtast alt-tekst her.

Det er seks procentpoint flere end samme år i Schweiz, der ligger nummer to på listen, og henholdsvis 9 og 13 procentpoint flere end i nabolandene Sverige og Tyskland. Det viser nye tal fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD, som Momentum har gransket nærmere. Tallene skal vel at mærke ses i lyset af, at Danmark i 1999 blot lå nummer seks på listen over de lande, hvor psykiske lidelser var årsag til den største andel af nye førtidspensioneringer. Dengang fik 27 procent af de nye førtidspensionister i Danmark tilkendt ydelsen på grund af en psykisk lidelse mod eksempelvis 34 procent i Schweiz.

Vilhelm Borg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, var i foråret 2010 hovedmanden bag en hvidbog, hvor man for første gang samlede den internationale, forskningsbaserede viden om mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Men forskningen kan ikke levere klare svar på, hvorfor udviklingen i forhold til nye førtidspensionister med psykiske lidelser går endnu stærkere i Danmark end i andre vestlige lande. Vilhelm Borg har dog et bud på en sandsynlig forklaring.

»En højere andel af danskerne er på arbejdsmarkedet end befolkningen i de fleste andre lande. I nogle andre lande kommer folk med psykiske problemer måske aldrig ud på arbejdsmarkedet, og derfor bliver de heller ikke førtidspensioneret. De går i stedet derhjemme eller bliver passet af deres familie,« siger Vilhelm Borg.

Han peger på, at buldrende højkonjunktur i størstedelen af perioden fra 1999 til 2008 kan have forstærket den tendens i Danmark, fordi det i den periode lykkedes at få mange af de svageste fra ledighed til job. Og mødet med ”job-virkeligheden” kan have medvirket til at presse flere af de psykisk sårbare på førtidspension.

Mindre plads til psykisk sårbare

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) er meget opmærksom på, at antallet af nye førtidspensionister på grund af psykiske lidelser er steget voldsomt i de senere år. Men hun vil ikke lægge for meget i, at den danske udvikling også i sammenligning med andre lande er meget voldsom.

»Generelt er det meget svært at sammenligne forholdene på tværs af lande, som har forskellige ordninger for førtidspension og indretninger af arbejdsmarkedet. Men det er selvfølgelig meget bekymrende, at flere og flere med en psykisk lidelse kommer på førtidspension. I mange tilfælde kan psykiske lidelser faktisk blive forbedret med tiden, og der bliver hele tiden udviklet ny medicin og nye muligheder for behandling,« skriver Inger Støjberg i et svar til Momentum.

Alligevel er der altså flere og flere i den vestlige verden, som bliver førtidspensioneret på grund af en psykisk lidelse. Ifølge seniorforsker Vilhelm Borg fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kan forskningen ikke give nogen klar konklusion på, om der nu reelt er blevet flere med en psykisk lidelse end tidligere. Derimod er der næppe tvivl om, at udviklingen på arbejdsmarkedet har gjort det sværere at fungere end tidligere, hvis man har et skrøbeligt mentalt helbred.

»De fleste job stiller i dag større krav til de ansattes mentale kapacitet, end de gjorde tidligere. Og det gør det sværere for psykisk sårbare at fungere på arbejdsmarkedet. Groft sagt kan man sige, at alle mennesker kunne feje med en kost, mens det kræver højere mental kapacitet at fungere i mere komplekse job med flere forandringer og høje krav om effektivitet og omstillingsparathed,« siger Vilhelm Borg.

Slut med unge på førtidspension

Antallet af nye førtidspensionister i Danmark er steget med 30 procent fra 13.127 nye tilkendelser i 1999 til 17.075 i 2009. Og det skyldes udelukkende den store stigning i antallet med en psykisk lidelse. Antallet af nye førtidspensionister med en anden hoveddiagnose er endda faldet med 12 procent, og 2009 var det første år, hvor over halvdelen af de nye førtidspensionister havde hoveddiagnosen psykiske lidelser.

Det er særligt bekymrende, fordi førtidspensionisterne med psykiske lidelser er betydeligt yngre end andre førtidspensionister og dermed ”parkeret” uden for arbejdsmarkedet i mange år. Derfor foreslog kommunerne, som har ansvaret for at tilkende førtidspensioner gennem deres forening, KL, i sommer en reform af førtidspensionssystemet, hvor unge under 30 år slet ikke skal kunne tilkendes førtidspension, medmindre de er stærkt fysisk eller psykisk handicappede.

»Vi bør som udgangspunkt ikke acceptere, at unge mennesker sættes ud på et sidespor resten af deres liv, selv om de måske har en alvorlig diagnose. Man bør i stedet indføre særlige udviklingsforløb, hvor de unge gennem behandling og særlig støtte kan forbedre deres sociale kompetencer og jobmuligheder i en tryg ramme,« siger Erik Nielsen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Han efterlyser også en sammenhængende indsats, hvor sundhedssystemet bliver bedre til at behandle, og arbejdsmarkedet bliver bedre til at inkludere folk med psykiske lidelser. Og så skal alle parter blive bedre til at tale sammen.

Nogle af KL’s tanker går igen i VK-regeringens udspil til en førtidspensionsreform, som beskæftigelsesminister Inger Støjberg fremlagde i december og efter planen skal forhandle med de øvrige partier i de kommende måneder. Regeringen vil også som udgangspunkt erstatte førtidspension med udviklingsforløb, medmindre personen helt tydeligt aldrig får det bedre. Men regeringen sætter dog aldersgrænsen til 40 år i stedet for KL’s 30 år.

»Vi kan simpelthen ikke være bekendt at sende så mange mennesker med psykiske problemer på en livsvarig pension. Vi skylder både dem og samfundet at give dem en chance for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de bliver raske eller i stand til at få et aktivt liv på trods af deres lidelse,« skriver Inger Støjberg til Momentum.

Ole Pass, socialdirektør i Rødovre Kommune og formand for Foreningen af Socialchefer i Danmark, er også tilhænger af en model, hvor unges mulighed for at få permanent førtidspension begrænses. Samtidig erkender han, at kommunerne måske indimellem har været for hurtige til at tilkende førtidspension til folk med psykiske lidelser.

»Vi har måske i en periode set for negativt på udsigterne for, at folk med psykiske lidelser kan blive helbredt. Og så er de måske havnet for tidligt på førtidspension. Derfor må vi arbejde tættere sammen med psykiaterne for at sikre den bedst mulige indsats for den enkelte. Problemet er jo, at der måske ikke er to personer med helt den samme diagnose, så derfor skal indsatsen skræddersys til den enkelte,« siger Ole Pass.

Vandskræk helbredes kun i vandet

Vilhelm Borg, seniorforsker på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, mener også, at samfundet bør være langt mere tilbageholdende med at sende folk på permanent førtidspension. Psykiske lidelser er i de fleste tilfælde ikke kroniske, selv om mange tror det. Og Vilhelm Borg mener, at indsatsen i det psykiatriske system bør kunne blive væsentligt bedre set i lyset af, at behandlingsmulighederne både psykoterapeutisk og medicinsk er blevet forbedret markant i de seneste år.

»Udviklingsforløb lyder umiddelbart meget fornuftigt, selvfølgelig afhængig af, hvad der ligger i det. Man skal tilpasse det til, hvad den enkelte har kapacitet til og brug for. Og arbejdsgiverne bør generelt gøre langt mere for at fastholde psykisk sårbare i job ved at tilpasse arbejdet i de perioder, hvor de har det svært,« siger Vilhelm Borg, som også opfordrer til en indsats mod de fordomme, som psykisk sårbare ofte bliver mødt med på arbejdspladsen.

Under alle omstændigheder er en førtidspension meget sjældent den rigtige løsning:

»Man helbreder jo ikke folk ved at fjerne dem fra det, de har angst for. Hvis man har vandskræk, kan man jo godt undgå det ved ikke at gå i vandet, men man kommer kun af med sin vandskræk, hvis man går i vandet. Og det samme med arbejde. Hvis man er bange for, at man ikke kan klare et arbejde, er den eneste løsning jo at prøve.«

 

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Andelen af nye førtidspensionister på grund af diagnosen psykisk lidelse stiger

  • LINK

    Lange ventelister i psykiatrien rammer ledige hårdt

  • LINK

    Psykiatrien er presset til kanten

  • LINK

    Velkommen til diagnosernes land