10. maj 2011

Ældrebomben rammer nu sundhedssystemet

Om bare ni år vil der være over 100.000 flere ældre over 75 år end i dag, hvilket vil skabe en eksplosion i behovet for medicinsk behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor netop udsendt et oplæg med anbefalinger til, hvordan vi bør indrette fremtidens sundhedsvæsen. Det drejer sig især om at sikre færre og kortere indlæggelser ved hjælp af mere forebyggelse og mere behandling uden for sygehusene.

Vi har talt om det i årevis, men nu sker det: I disse år rammer ”ældrebomben” for alvor det danske social- og sundhedsvæsen. Vi står over for massive udfordringer i takt med, at antallet af ældre stiger eksplosivt i de nærmeste år. Ifølge helt nye fremskrivninger fra Danmarks Statistik vil der allerede i 2020 være over 100.000 flere ældre over 75 år end i dag. Og udviklingen fortsætter med stormskridt. I 2025 vil der være over 600.000 danskere med mindst 75 års livserfaring, hvilket er hele 54 procent flere end i dag.

Indtast alt-tekst her.

Da de ældre naturligt er storforbrugere af sundhedsydelser, er der ikke tvivl om, at efterspørgslen efter forebyggelse, sygehusbehandling og rehabilitering vil vokse voldsomt. Og ældreboomet mærkes allerede på de danske sygehuse, forklarer Ellen Holm, formand for Dansk Selskab for Intern Medicin og overlæge på Roskilde Sygehus med speciale i geriatri (alderdommens sygdomme).

»Vi oplever allerede i dag, at der er mange ældre, medicinske patienter på de danske sygehuse, og på alle interne medicinske afdelinger fylder de her patienter rigtig meget i hverdagen, specielt i det akutte arbejde. Og der er ingen tvivl om, at de kun vil komme til at fylde mere i fremtiden,« siger Ellen Holm.

Og det er ikke kun antallet, men også de ældres højere forventninger og de bedre teknologiske behandlingsmuligheder, der er med til at sætte lægerne under pres, forklarer Ellen Holm:

»En 90-årig, som har lidt hjerte- og lungesygdom, ondt i leddene og måske er en smule forvirret og ikke spiser rigtigt, kan det tage rigtig lang tid at tage sig af, for der er en forventning om, at vi tager os af alle problemerne. Hvor man for 20 år siden måske ville have brugt 10 minutter på stuegang på sådan en patient, kan man meget nemt bruge 30 minutter i dag.«

Ellen Holm understreger, at det kun er godt, at der er ble-vet flere og bedre behandlingsmuligheder, men at man bare skal holde sig for øje, at det også koster mange ressourcer og meget tid.

De sidste år er de dyreste

Og der er desværre ikke megen hjælp at hente i, at de ældre i dag har et godt helbred i længere tid end tidligere, forklarer Ulla Astman (S), regionsformand for Region Nordjylland og formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

»Vi kan godt mærke, at det varer lidt længere, inden de ældre bliver syge. Hoftepatienterne er eksempelvis blevet fem år ældre, inden de kommer i reparationsalderen. Så behovet kommer lidt senere, men til gengæld er der flere patienter. Og vi ved, at ældre især er behandlingskrævende i de sidste fem-ti leveår,« siger Ulla Astman.

For Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut (DSI), er der heller ingen tvivl om, at sundhedssystemet står over for en betydelig udfordring i den nærmeste fremtid, og at vi derfor bliver nødt til at gentænke vores indsats.

»Vi kommer til at bruge flere penge på sundhed, men der er også en grænse for, hvor meget vi kan yde. Udfordringen er jo ikke at forhindre, at der bliver flere ældre, men at sikre, at vi håndterer det bedst muligt med de ressourcer, vi har til rådighed,« forklarer Jakob Kjellberg.

For at geare sundhedssystemet til udfordringen har Sundhedsstyrelsen netop udsendt et fagligt oplæg til en styrket indsats for den ældre medicinske patient. Oplægget er nu i høring hos en række interesseorganisationer, inden det i sidste ende skal ende som en national handlingsplan. Den overordnede målsætning i oplægget er at sikre bedre sammenhængende patientforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse og reducere antallet af indlæggelser og genindlæggelser, som i dag udgør cirka 20 procent af samtlige indlæggelser.

Det faglige oplæg indeholder i alt 24 anbefalinger, som især handler om tidligere opsporing og forebyggelse af sygdom, bedre uddannelse til personalet, øgede muligheder for behandling uden at komme på sygehuset, et styrket patientforløb samt øget forskning på området.

Kommuner får nøglerolle

Kommunerne vil dermed få en endnu større rolle at spille i sundhedsarbejdet omkring de ældre medicinske patienter. Blandt andet lægger Sundhedsstyrelsen op til, at kommunerne skal oprette akutte/subakutte tilbud, som skal være med til at undgå nogle af de meget korte sygehusindlæggelser på under én dag, som udgør mellem 20 og 40 procent af alle indlæggelser. Samtidig skal kommunerne også være med til at skabe en bedre opsporing af sygdomme ved kompetenceudvikling af det plejepersonale, som er ude ved de ældre til daglig.

Opgaver, man er klar til at tage på sig i kommunerne, fortæller Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Rebild Kommune.

»Mange af forslagene kræver dog et kæmpe arbejde med at udvikle nogle brugbare redskaber. Det er derfor nødvendigt, at den endelige nationale handlingsplan tager højde for, at vi ikke bare kan indføre anbefalingerne fra dag til dag og uden at få tilført ressourcer til de nye opgaver,« siger Anny Winther.

Siden 2002 er antallet af normerede sengepladser på sygehusenes medicinske afdelinger faldet fra 8.895 til 7.692 i 2008. Det har samtidig været med til at forkorte den gennemsnitlige indlæggelsestid for de ældre medicinske patienter fra 9,7 dage i 2001 til 7,4 dage i 2008. Og det er en udvikling, som man ønsker at fortsætte i det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen, da det både økonomisk og helbredsmæssigt er bedre at undgå indlæggelser. Undersøgelser viser eksempelvis, at konditionen bliver en-to procent dårligere og muskelstyrken tre-fire procent dårligere pr. dag ved den første uges indlæggelse.

Regionerne bakker også op om målsætningerne i det faglige oplæg, fortæller formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Ulla Astman:

»Det er jo også en forudsætning i de nye sygehusplaner, at der kommer et fald på 20 procent i antallet af senge. Og jeg tror også, at det fald med tiden vil blive endnu større. Der vil ske en omstilling til ambulant behandling, så folk er på et patienthospital, eller, i det omfang det overhovedet er muligt, klarer sig i eget hjem.«

Mere viden efterlyses

Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved DSI, er overbevist om, at der er noget at hente ved at omlægge indsatsen for de medicinske patienter. Men han understreger, at der desværre langtfra findes nok dokumentation, når det gælder indsatsen over for de ældre medicinske patienter.

»Vi ved ikke nok om, hvad der virker, og om det fungerer lige godt over hele landet. Og hvis vi skal have løst de her ting, skal vi have den forståelse for, hvad der egentlig afgør, om behandlingerne er dyre eller ikke dyre. Og vi skal vide, hvilke målgrupper vi helt specifikt skal sætte ind overfor og hvordan,« siger Jakob Kjellberg og fastslår, at det i høj grad er nødvendigt at få mere og bedre forskning på området.

Langt hen ad vejen er de centrale aktører enige om det overordnede mål for den omlægning af indsatsen, som er nødvendig, hvis sundhedssystemet skal være i stand til at rumme det voldsomt stigende antal ældre. Men når det kommer til økonomien til at udføre planerne, hører enigheden op. I øjeblikket lægger VK-regeringen op til, at den endelige nationale handlingsplan skal holdes inden for de nuværende økonomiske rammer. Og den plan finder kommunerne slet ikke realistisk.

»Flere af anbefalingerne lægger op til helt nye og dyre kommunale opgaver som eksempelvis akutte eller subakutte tilbud i kommunerne og kompetenceudvikling af ældreområdets mange medarbejdere. Det er rigtige tanker, men hvis vi skal varetage nye opgaver, må staten naturligvis også give os nogle penge til at løse dem for,« siger Anny Winther, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg.

Den holdning deler man i regionerne:

»Tingene må jo følges lidt ad. Regeringen kan jo ikke med den ene hånd kræve og skrive i sidste års økonomiaftale, at vi skal dæmpe borgernes forventninger til udgifter i sundhedsvæsenet, og så med den anden hånd tro, at vi kan give los i masser af nye anbefalinger og dermed øge folks forventninger, hvis der ikke er råd til det,« siger Ulla Astman, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for regeringspartiet Venstre, synes dog, at kommuner og regioner er for hurtigt ude med kritikken.

»Man skal åbenbart fra regioner og kommuner stå og skælde ud over alt muligt, når der er en ny ting på vej. Men der er også opgaver, som kan løses hurtigere og lettere i dag, end man gjorde tidligere, så derfor er det at tage hånd om den ældre medicinske patient ikke nødvendigvis dyrere, fordi man skal tænke anderledes,« siger Birgitte Josefsen.

Hun åbner dog for, at det økonomiske perspektiv i den kommende nationale handlingsplan kan blive en del af de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og regioner og kommuner.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk