10. november 2009

Til kamp mod monster-regnskyl

Stort flertal af kommunerne har planlagt ekstraordinære investeringer for at håndtere stigende regnmængder og ekstreme regnskyl. Det er ikke nok at udbygge kloakker. Alternative løsninger som store bassiner og flere parker, kanaler og søer er også nødvendige, siger ekspert.

De danske kommuner bruger mange penge i disse år på at imødegå virkningerne af de kommende årtiers klimaforandringer. Udsigten til stigende vandstand, mere nedbør og langt flere ekstreme regnskyl har allerede fået 65 procent af kommunerne til at planlægge investeringer, der kan dæmme op for vandet. Det viser en ny rundspørge, som Momentum har gennemført til de kommunale teknik- og miljøchefer. Dertil kommer de kommuner, som allerede har investeret i udbygning af kloakker og andre løsninger.

kommuners kloakinvesteringer

Men udfordringerne er også til at tage og føle på. Danmarks Meteorologiske Institut forudser på baggrund af scenarier fra FN’s klimapanel, at vandstanden i havene omkring Danmark vil stige op til en meter, og der vil være 20-40 procent flere episoder med ekstrem regn i 2100, end der var i 1990. Hvis vi skal undgå, at det fører til flere oversvømmelser i vores byer, vil det kræve investeringer i hver kommune på tocifrede millionbeløb i de kommende år. Det vurderer Rambøll i en rapport om behovet for klimainvesteringer, som konsulentfirmaet i foråret udarbejdede for KL.

Peter Steen Mikkelsen, lektor ved Institut for Vand og Miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, er ikke i tvivl om, at kommunerne står over for en meget voldsom udfordring. Ikke mindst fordi det ifølge Peter Steen Mikkelsen tyder på, at klimaforandringerne i øjeblikket går endnu hurtigere, end de nuværende klimamodeller forudsiger.

»Ekstremerne bliver meget værre end i dag. Og vi halter stadig langt efter andre lande i forhold til at tænke i løsninger. Vi har simpelthen ikke været vant til for alvor at se regn, som de har i mange andre lande. Men i de seneste år har vi fået de her monster-regnskyl, som har gjort, at det pludselig er blevet noget, man taler om. Og der sker meget i Danmark lige nu,« siger Peter Steen Mikkelsen.

Den gængse måde at løse problemerne ville være at udbygge kloakkerne. Der er forskel på kloakkernes kapacitet, men Rambøll skønner, at det ville kræve, at kloakkerne samlet set kunne rumme 30 procent mere regnvand end i dag, og det vil på landsplan koste 490 millioner om året frem til 2018 – ud over den almindelige renovering af kloakkerne.

Det er dog ifølge Peter Steen Mikkelsen ikke blot en særdeles dyr, men også en dårlig løsning kun at tænke i udbygning af kloaknettet.

»Det offentlige kloaknet i Danmark er så stort, at det kan nå mere end én gang rundt om Jorden, og det er helt urealistisk at udbygge det hele. Det er heller ikke altid smart at gøre det, hvis man har nogle forholdsvis nye kloakrør, som er i god stand. Det vil også skabe meget besvær for både borgere og erhvervsliv, hvis man skal grave hele veje op for at udbygge kloakker,« siger Peter Steen Mikkelsen.

Han mener, at kommunerne også bør tænke i alternative løsninger, som kan undgå eller forsinke, at regnvandet havner i kloakken.

Mange kommuner tænker allerede i alternative løsninger. Det gælder blandt andet Københavns Kommune. Derfor har kommunen blandt andet i de seneste 10 år bygget 10 store forsinkelsesbassiner, som kan opbevare store mængder spildevand og regnvand.

Og fremover vil kommunen bruge parker, grønne områder og fodboldbaner som midlertidige regnvandsbassiner, hvor vandet kan ledes hen og stille og roligt sive ned i jorden – og dermed aflaste kloakkerne og forhindre oversvømmelser. Til det formål vil kommunen hvert år anlægge mindst to nye såkaldte lommeparker, som københavnerne samtidig kan fornøje sig i på tørre dage. Og i den nye bydel Ørestad opsamles regnvandet på husenes tage i et system af kanaler, som løber gennem kvarteret.

»Vi har udvidet vores kloakker i de seneste år, men der er også brug for at tænke i nye, utraditionelle løsninger. Hvis vi skulle indrette vores kloaksystem sådan, at det kan rumme selv de værste ”tropiske” skybrud, ville det koste i størrelsesordenen 10 milliarder kroner, svarende til 20.000 kroner pr. københavner. Det kan være langt billigere og mere fornuftigt at tænke i alternativer, så vi leder noget af vandet helt uden om kloaksystemet,« siger Per Jacobsen, forsyningsdirektør i det kommunalt ejede selskab Københavns Energi, der er ansvarlig for at fjerne kommunens regnvand.

Derudover beder Københavns Kommune også borgerne om hjælp. Husejere kan få op til 22.000 kroner i tilskud, hvis de anskaffer en såkaldt faskine, som opsamler regnvandet fra hustaget og leder det ned i jorden uden at belaste kloakkerne.

Fynske søer tager regnvandet

Odense Kommune er også en af de kommuner, der tænker kreativt i forhold til at håndtere de ekstreme regnskyl. Kommunen og det kommunalt ejede selskab Odense Vandselskab har opkøbt syv huse i et område i bydelen Sanderum, som har været hårdt plaget af oversvømmelser. Husene blev revet ned, og i sommer blev der i stedet etableret to nye søer. Søerne fungerer som regnvandsbassiner, der til sammen kan rumme 10.000 kubikmeter vand. Det er nok til at klare så kraftige regnskyl, at de statistisk set kun forekommer med 50 års mellemrum. Dermed behøver borgerne i Sanderum ikke længere frygte, at de får vand i kælderen, samtidig med at de har fået et nyt rekreativt område med pladser og beplantning.

»Kreativitet er nøgleordet i forhold til at håndtere de stigende regnmængder. Vi ser det som en udfordring at have så bred en palet som muligt, så vi altid kan finde den løsning, der egner sig bedst til det konkrete problem,« siger Gerda Hald, plan- og projektchef i Odense Vandselskab.

I Odense er målet, at planlæggere og arkitekter tænker regnvandsproblematikken ind fra start i alle nye anlægsprojekter. Dermed kan man både spare penge og bruge regnvandet som en ressource i det nye boligområde eller kommunale anlæg.

Og det er store beløb, som odenseanerne i de seneste år har investeret i at håndtere de stigende regnmængder. Alene projektet i Sanderum kostede 30 millioner kroner, og flere andre store projekter har kostet op til 200 millioner kroner.

»Vi har aldrig investeret så meget i afløbssystemer, som vi gør i disse år. Vi bruger rigtig mange millioner på at ruste os til klimaforandringer,« siger Gerda Hald fra Odense Vandselskab.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk