15. september 2009

Psykisk syge udskrives for tidligt

Borgere udskrives ofte fra psykiatrisk afdeling, før de er klar til det. Det er vurderingen fra et stort flertal af cheferne i den kommunale socialpsykiatri, som skal hjælpe de psykisk syge videre med livet. Psykiaternes formand erkender problemet.

»Værsgo at tage hjem – du er færdighandlet.« For de fleste indlagte på hospitalet er det en besked, som både de selv og deres pårørende er meget glade for. Men for psykisk syge er det langt fra altid nogen positiv melding. På grund af mangel på sengepladser sendes mange hjem fra de psykiatriske afdelinger, før de er raske nok til det. Det er den klare vurdering fra cheferne i den kommunale socialpsykiatri. I over halvdelen af kommunerne oplever man »meget ofte« eller »ofte«, at borgere udskrives, før de er klar til det, og i andre 41 procent af kommunerne oplever psykiatricheferne »nogle gange«, at borgere udskrives for tidligt. Det viser en undersøgelse, som Momentum har gennemført blandt alle landets kommuner.

Sindslidendes behandlingstilstand efter indlæggelse

Tre ud af fire kommuner oplever også, at borgere, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling, har fået behov for mere hjælp i de seneste år.

»De psykiatriske afdelinger virker meget pressede, og folk bliver absolut udskrevet hurtigere i dag, mange gange for hurtigt. Tidligere var borgerne meget mere afklarede, når de blev udskrevet, og vi mødte dem i socialpsykiatrien,« siger Sonja Vestergaard, leder af psykiatrirådgivningen i Randers Kommune.

De tørre tal viser også, at der er blevet færre psykiatriske sengepladser i de seneste år, og hver enkelt patient er indlagt i kortere tid end tidligere. En femtedel af sengene i 1998 var kørt væk i 2007, og den gennemsnitlige indlæggelsestid er næsten halveret fra 40 dage i 1997 til 23 i 2008. Udviklingen er sket delvist som led i en bevidst strategi og delvist på grund af sparerunder i amterne/regionerne. Men nu er der ganske enkelt blevet for få senge til de psykisk syge, som er for dårlige til at være uden for et hospital. Det mener ikke blot kommunerne, men også Anders Fink-Jensen, formanden for psykiaterne i Dansk Psykiatrisk Selskab, som ellers er dem, der udskriver patienterne:

»Folk bliver jo ikke sendt ud, hvis de er selvmordstruede. Men sengene er jo – i hvert fald i storbyområderne – fyldt op, og derfor går en stor del af tiden med at diskutere, hvordan vi kan få folk hurtigst muligt ud igen. Det ideelle ville være, at vi havde tid til at stille en ordentlig diagnose, og derefter stille og roligt starte en behandling. Og så skulle der være tid til, at patienterne blev stabile, før de skulle udskrives til videre ambulant opfølgning. Men den mulighed har vi sjældent,« siger Anders Fink-Jensen.

Dermed udskrives ofte syge mennesker, som er for dårlige til at klare sig på egen hånd eller med hjælp fra distrikts- eller socialpsykiatrien. Det efterlader ikke blot de syge selv, men også deres pårørende, i en frygtelig situation. Det fortæller Thorstein Theilgaard, generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er under pres og halter håbløst efter det øvrige sundhedsvæsen på en række områder. Og en af konsekvenserne er, at man strammer skruen i forhold til, hvornår det er forsvarligt at udskrive mennesker fra en psykiatrisk afdeling,« siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri.

Frustrerede politifolk

Politiforbundet mener også, det er på høje tid, at der bliver oprettet nogle flere psykiatriske sengepladser. Forbundet er engageret i spørgsmålet, fordi det ofte er politiet, som tvinges til at tage sig af de psykisk syge mennesker, som reelt burde være indlagt. Enten fordi de møder dem i en sølle tilstand på gaden, eller fordi de er indblandet i kriminalitet. Det sidste har oven i købet ført til flere uheldige episoder i de seneste år, hvor politibetjente har måttet skyde mod psykisk syge, som i flere tilfælde er blevet dræbt af politiets skud. Og det er episoder, som Politiforbundets formand Peter Ibsen mener, at samfundet må gøre langt mere for at undgå:

»Groft sagt vil den slags situationer kunne opstå, hvis man vil have politiet til at løse opgaver, som vi jo ikke er verdensmestre i. Vi oplever, at de psykisk syge er endnu mere syge, end vi har tidligere har set. Og deres reaktionsmønster i konfrontationer er utrolig svært at forudsige, hvis man ikke er ekspert,« siger Peter Ibsen.

Peter Ibsen fortæller, at opgaver med psykisk syge fylder stadig mere i politiets arbejde, hvilket frustrerer politifolkene, som ofte ikke ved, hvad de skal stille op med de triste skæbner, som de møder. Det kan nemlig være svært for betjentene at finde et sted, hvor den psykisk syge kan blive hjulpet. Ikke mindst fordi der sjældent er ledige senge på de psykiatriske afdelinger. Og hvis der ikke er akut fare for, at den psykisk syge begår mord eller selvmord, kan han ikke blive indlagt. Dermed er det overladt til politifolkene, hvad de vil stille op med den syge:

»Jeg har hørt eksempler på, at politiet har kørt folk hen til en psykiatrisk afdeling, og så har betjentene sagt: Du skal stige ud af bilen, gå hen til den dør, ringe på den klokke og sige, at du har det ad h til og gerne vil behandles,« siger Peter Ibsen.

For lidt terapi og for meget medicin

Det enorme pres på de psykiatriske afdelinger betyder ikke blot, at patienterne udskrives, før de reelt er klar til det. Det betyder også, at patienterne formentlig får mere medicin, end de ville have behov for, hvis der var bedre tid til behandlingen,      og dermed har større risiko for både bivirkninger og afhængighed af medicinen. En undersøgelse, som NORDJYSKE Medier og Dansk Psykiatrisk Selskab foretog i 2007, viste, at over halvdelen af psykiaterne mente, at der blev udskrevet for meget medicin i psykiatrien. Og Anders Fink-Jensen, formand for psykiaterne, tror ikke, at det billede er blevet bedre siden da. Det store fokus på at få folk udskrevet hurtigst muligt betyder øget risiko for, at den medicinske behandling starter for tidligt og for intensivt.

»Der bør være tid til, at man først stiller diagnosen og begynder behandlingen, når folk er kommet ind, har fået noget søvn og nogen at snakke med. Det betyder ofte, at tingene falder mere til ro, hvorefter det er bedre og lettere at vurdere patienterne og foretage den diagnostiske udredning. Det kan ofte være yderst vanskeligt at stille den rette diagnose, når folk lige er kommet ind ad døren og måske har drukket eller taget stoffer og ikke sovet i dagevis,« siger Anders Fink-Jensen.

De fleste inden for psykiatrien er enige om, at medicin ikke kan stå alene, men skal kombineres med samtaleterapi. Men det kniber ofte med ressourcerne til at tilbyde tilstrækkeligt med terapi på de psykiatriske afdelinger. Ifølge Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri, er det endnu en af de barske konsekvenser af en sektor, som har været voldsomt underprioriteret i årevis:

»Mangel på penge, mangel på sengepladser og mangel på personale kendetegner psykiatrien. For hver gang man siden 2000 har tilført somatikken (behandlingen af de fysiske sygdomme, red.) en krone, har man tilført under 25 øre til psykiatrien. Og det skal altså give udslag på en eller anden vis.«

I Sundhedsstyrelsens nye nationale strategi for psykiatrien, som udkom i august, gøres det klart, at der »ofte er et uhensigtsmæssigt stort pres på afdelingerne og belægningen« på grund af den drastiske reduktion i antallet af sengepladser i de seneste år. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil dog ikke direkte love flere senge på de psykiatriske afdelinger. Han henviser i en skriftlig kommentar til Momentum til, at regionerne fik flere midler til psykiatrien ved satspuljeforliget i 2008, som blandt andet kan bruges til flere senge, hvis regionerne og lægerne finder det nødvendigt.

»Psykiatriske patienter skal naturligvis være indlagt, så længe der er behov. Det skal lægerne sikre. Men det betyder ikke nødvendigvis, at den psykiatriske patient skal være færdigbehandlet, når han eller hun udskrives. De fleste patienter vil kunne fortsætte behandlingen i distriktspsykiatrien eller i et andet ambulant tilbud, eventuelt med støtte fra kommunale tilbud som for eksempel støtte- og kontaktpersoner og bostøttetilbud,« skriver Jakob Axel Nielsen

Selv hvis der bliver etableret flere sengepladser, kommer det dog ikke nødvendigvis de psykisk syge til gode. En opgørelse fra Danske Regioner, som blev forelagt Folketingets Sundhedsudvalg i oktober 2008, viste, at 128 psykiatriske sengepladser var midlertidigt lukket på grund af personalemangel eller anden mangel på ressourcer.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen jjr@kl.dk

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • Undersøgelsesresultater

  • PDF

    Om undersøgelsen (1)

  • Udvikling i antal sengedage og sengepladser