17. august 2009

Lev stærkt, dø gammel

Forebyggelse handler ikke om at spare penge. Vi skal ganske enkelt forebygge meget mere, fordi folk vil få et længere og bedre liv. Det fastslår fem fremtrædende sundhedsforskere, som Momentum har talt med. Og der er nok at tage fat på. I dag halter Danmark på mange punkter langt efter andre lande.

Skaf bedre og længere liv til danskerne. Så enkelt kan opgaven beskrives, når regeringen i disse måneder nedfælder dens bud på en handlingsplan for de kommende års forebyggelsesindsats på sundhedsområdet. Samfundet skal kort og godt levere fundamentet for, at danskerne kan få flere leveår med et godt helbred. Det er hovedbudskabet fra fem førende sundhedsforskere, som Momentum har talt med.

En af dem er Torben Jørgensen, ledende overlæge på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han er ikke i tvivl om, hvorfor politikerne skal satse mere på forebyggelse. For det er uomtvisteligt, at mere forebyggelse giver bedre og længere liv.

»Vi har en moralsk forpligtelse til at forebygge, så vores medmennesker får så godt et liv som muligt. Formålet med forebyggelse er jo, at vi flytter tidspunktet for, hvornår man får en kronisk sygdom, så langt op i alderen og så tæt på dødstidspunktet som muligt,« siger Torben Jørgensen.

At det kan lade sig gøre, er professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen ikke i tvivl om:

»Man vil helt klart vinde nogle flere gode år på øget forebyggelse. Forebyggelseskommissionens udregninger viser jo for eksempel, at rygere vil leve længere og få flere gode leveår, hvis de stopper med at ryge.«

Professor Mette Wier, direktør for Anvendt KommunalForskning og formand for Forebyggelseskommissionen, giver et eksempel med en ryger, der har kvittet tobakken:

»Han vil ikke bare komme til at leve 10 år længere, han vil også undgå 10 år med sygdom.«

En effektiv forebyggelse vil altså kunne betyde forskellen på en aktiv alderdom med ture på golfbanen, udlandsrejser og hyggebold med børnebørnene eller en alderdom med konstant åndedrætsbesvær lænket til en iltflaske i hjemmet eller en sygehusseng.

Forfejlet diskussion

Når vi taler om forebyggelse, burde debatten derfor handle om, hvordan vi sikrer danskerne det bedst mulige helbred i flest mulige år. I stedet mener forskerne, at det alt for ofte bliver en diskussion om, hvorvidt forbud og øget forebyggelse kan spare samfundet for penge eller ej. Og den økonomiske diskussion er særdeles vanskelig at afgøre. For hvad skal regnes med, og kan det i sidste ende ligefrem blive en underskudsforretning, at folk lever længere? Er det kun i forhold til udgifterne til sygdomsbehandling, man kan sammenligne, eller skal faktorer som sygedage, førtidspension, længere tids brug af offentlige tilbud som veje, biblioteker og lignende for eksempel også tælles med?

Ifølge Jes Søgaard, professor og direktør ved Dansk Sundhedsinstitut, er diskussionen ikke særlig relevant:

»Vi har ikke råd til at lade være med at satse mere på forebyggelse, selv om det ikke er sikkert, vi kommer til at spare. For lader vi bare stå til, vil presset på sundhedsvæsenet blive endnu større, end det er i dag. Og det bliver for alvor dyrt.«

Selve idéen om, at forebyggelse skal medføre besparelser, finder forskerne i det hele taget forfejlet.

»Vi skal gøre det for menneskers helbreds skyld,« fastslår Finn Diderichsen, professor på Københavns Universitets Institut for Folkesundhedsvidenskab og uddyber:

»På sygehusene bruger vi jo uden at blinke 200.000-300.000 kroner på at redde et leveår, uden vi taler om, at øgede ressourcer til sygehusene skal medføre, at vi kan spare penge.«

Ledende overlæge Torben Jørgensen kalder det også en stor fejltagelse at gøre en større satsning på forebyggelse afhængig af, om det kan betale sig økonomisk eller ej.

»Når vi sender folk til udlandet for at blive behandlet for kræft, så snakker vi jo ikke om, at de så kommer til at leve længere og derved belaster vores samfund. Hvis man overfører logikken til andre områder, skulle man jo også spørge, om vi skal droppe fartbegrænsningerne eller lukke fødevarekontrollen, fordi vi skal have folk til at dø noget tidligere, så de ikke belaster samfundsøkonomien. Det er jo en fuldstændig forskruet tankegang, som af en eller anden grund kun gør sig gældende for forebyggelse.«

Danmark halter bagud

I forhold til andre lande er Danmark på en række områder langt bagud med forebyggelse, vurderer forskerne.

»Den danske lovgivning på rygeområdet kan sammenlignes med Turkmenistans, og et land som Indien er længere fremme end os. Ser man på den generelle forebyggelse, ligger Danmark i det hele taget langt nede på ranglisten,« siger Torben Jørgensen.

De fem forskere er enige om, at Danmark gør alt for lidt for at forebygge kroniske sygdomme. Den mangelfulde indsats betyder, at danskernes gennemsnitlige levealder er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med, og mange må igennem en lang sygdomsperiode, inden de dør. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed lider omkring halvanden million danskere af en kronisk sygdom, og omkring en halv million af dem er meget hæmmede af sygdommen og har andre følgesygdomme.

Alligevel er det kun få økonomiske ressourcer, vi ifølge Forebyggelseskommissionens formand Mette Wier bruger på at forebygge de kroniske sygdomme:

»Det er pebernødder, der bliver brugt på det. Jeg blev faktisk lidt rystet over, hvor få penge der er afsat på området, da vi forsøgte at kortlægge det under Forebyggelseskommissionens arbejde.«

Det skal oven i købet ses i lyset af, at man ifølge professor Kjeld Møller Pedersen får rigtig meget for pengene ved eksempelvis at tilbyde rygestopkurser og indføre højere afgifter på tobak.

»Hvis man sammenligner med, at man bliver nødt til at sætte ind med behandling, er det faktisk billigere og giver større gevinst at styrke forebyggelsen.«

Det er ellers kendt viden, at man kan mindske antallet af kronisk syge ved at få folk til at dyrke mere motion, spise sundere og sænke deres forbrug af tobak og alkohol. Danmark har dog været for lang tid om at komme ud af starthullerne og er stadig langt bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med.

»Vi er 15 år bagud, når det gælder lovgivning på området. Staten har jo nærmest gjort en dyd ud af ikke at lovgive i forhold til blandt andet rygning og alkohol. Det er dog ved at skifte, men kun langsomt,« siger professor Finn Diderichsen.

Regeringens udspil om at hæve gennemsnits-levealderen med tre år er derfor også for uambitiøst, mener Jes Søgaard:

»Det svarer jo alligevel næsten til den naturlige udvikling. Målsætningen skal være at nå det nordeuropæiske niveau. Hvorfor skal vi i Danmark acceptere en gennemsnits-levealder, der er lavere end i Sverige, England og andre lande, vi plejer at sammenligne os med?«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE