13. oktober 2009

Krisen får ledige til at tænke nyt

Den stærkt stigende ledighed har gjort folk mindre kræsne, når de skal finde nyt job. De ledige er nu i højere grad klar til at tage job i andre brancher og køre længere efter jobbet, vurderer cheferne for jobcentrene i ny undersøgelse.

Finanskrisen kradser verden over, og den har også sat sine tydelige spor i Danmark, hvor antallet af ledige var steget til 103.700 i den seneste opgørelse fra august. Det er mere end en fordobling i forhold til det laveste niveau blot 14 måneder tidligere.

Og de dystre kendsgerninger står meget tydeligt i de arbejdsløses bevidsthed, vurderer cheferne for landets jobcentre i en ny undersøgelse, gennemført af KL’s kontor for Arbejdsmarked og Uddannelse. 75 procent af jobcentercheferne vurderer, at de ledige i større eller noget omfang er meget interesserede i at finde job i en anden branche eller ansættelsesområde.

Det oplever blandt andre Dorthe Dahlstrup, arbejdsmarkedschef i Assens Kommunes jobcenter, i sit daglige arbejde med at finde job til de ledige.

»De er slet ikke så kræsne, eller hvad man skal kalde det, som de har været førhen. Man er meget mere åben for, at det handler om at få et arbejde, frem for at det kun handler om at få det arbejde, man lige havde tænkt sig,« siger Dorthe Dahlstrup.

Ledige klar til nye udfordringer

Arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på forskningscentret FAOS på Københavns Universitet, forklarer, at danskerne generelt er relativt mobile i forhold til at skifte job og branche. Og den mobilitet bliver helt sikkert endnu større i en krise som nu:

»Når krisen kradser, skaber det en stemning af, at man ikke kan få hvad som helst. Og at man bliver nødt til at være lidt mere fagligt mobil, end man ellers er,« siger Mikkel Mailand.

Omsværmet SOSU-uddannelse

Social- og sundhedsområdet er et af de områder, hvor det i de senere år har været svært at skaffe arbejdskraft nok. Men det problem er krisen med til at afbøde. 80 procent af jobcentercheferne vurderer, at de ledige er interesserede i at skifte til et job inden for det offentlige velfærdsområde. På jobcentret i Esbjerg Kommune oplever sektionsleder Frits Sørensen en overvældende interesse for social- og sundhedsuddannelsen.

»Tidligere var det svært at finde folk til sosu-jobbene, men det er det slet ikke længere. Kvinder, som tidligere har arbejdet på kontor eller som ufaglærte, står nærmest i kø for at blive sosu’er. De har set i øjnene, at de er nødt til at omskole sig for at finde et nyt job. Vores lokale sosu-skole er ved at drukne i ansøgninger,« siger Frits Sørensen.

Det er ikke kun omkring brancheskift, at holdningen har ændret sig. De ledige er også blevet villige til at bruge flere timer på landevejene for at komme til og fra arbejde, hvis de bare kan få et job, mener Dorthe Dahlstrup, arbejdsmarkedschef i Assens Kommune:

»Man har her i området før været meget begrænset i forhold til, at man eksempelvis syntes, der var langt fra Assens til Odense (cirka 40 kilometer hver vej, red.). Men nu er man klar til at køre til trekantområdet og endda over på den anden side af Storebælt, hvor de ufaglærte job stadig findes. For i en kommune som vores, hvor vi ikke har ret mange virksomheder liggende i kommunen, bliver specielt folk i ufaglærte job nødt til at kigge længere væk, når jobbene forsvinder, som de gør i øjeblikket,« siger Dorthe Dahlstrup.

A-kasser må sige farvel til medlemmer

1. august i år overtog kommunerne hele ansvaret for jobcentrene. Det var til stor utilfredshed hos arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelsen, hvis hovedargument var, at de kommunale jobcentre ikke ville være gode nok til at kigge ud over kommunegrænsen for at finde job til de ledige.

Til gengæld har LO-fagbevægelsen i de seneste måneder gennemført en charmeoffensiv over for kommunerne med det formål, at fagbevægelsens a-kasser skulle spille en mere central rolle i jobformidlingen. Nogle få kommuner har derfor indgået en partnerskabsaftale med a-kasser om, at de forsikrede ledige kan få rådgivning ved deres a-kasse i de første måneder, de er ledige. Det skulle ifølge a-kasserne især øge chancerne for at få de ledige, som vil tilbage i deres gamle fag i arbejde igen. Men spørgsmålet er, om de brancheopdelte a-kasser kan håndtere den nye situation, hvor de ledige i stigende grad er nødt til – og selv klar til – at skifte branche.

I Mariagerfjord Kommune, hvor LO og kommunen har indgået en sådan partnerskabsaftale, bedyrer formanden for 3F’s a-kasse, John Hansen, at hans a-kasse absolut vil hjælpe de ledige til at skifte branche, selv om det meget vel også kan betyde, at de efterfølgende skifter a-kasse:

»Vi har også før finanskrisen og den nye aftale hjulpet med at finde adskillige kursuspladser inden for FOA’s brancher, eksempelvis i plejesektoren. Det betyder, at vi dermed også må afgive dem som medlemmer, fordi de naturligvis bliver medlemmer i FOA’s a-kasse, når de skifter branche. Det kan vi da tydeligt mærke, men sådan er det. Vi kan jo ikke stå i vejen i forhold til medlemmernes udvikling,« forklarer John Hansen.

Og 3F-medlemmerne i Mariagerfjord Kommune har også indset krisens alvor og er mere klar til at skifte branche end tidligere, fortæller John Hansen:

»Der er mange af vores medlemmer, som tidligere har vægret sig noget ved det, men folk er godt klar over, at det her ikke bare er en almindelig afmatning, hvor det hele kommer i gang igen om tre-fire måneder. Så vi kan tydeligt se en forandring, hvor flere skifter til noget helt andet. For eksempel til plejesektoren, hvor de jo kan se, at der også i fremtiden vil mangle hænder.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE