15. september 2009

Kommuner i kø for at rive gamle rønner ned

Mange kommuner søger om statslig støtte til at opkøbe gamle huse og rive dem ned. Mindst 10.000 boliger er i så dårlig stand, at de ikke kan sælges på det almindelige boligmarked. Og det fører ofte til en dårlig spiral med fraflytning og sociale problemer i landsbyerne.

Der var engang så smukt ude på landet. Men sådan er det langt fra altid længere. Mange steder skæmmer forfaldne huse og landejendomme landsbyerne i en grad, så naboer og kommuner helst ser, at de gamle rønner fjernes fra jordens overflade.

En række kommuner har allerede kørt bulldozeren frem og er begyndt at rive de gamle huse ned. Og endnu flere vil gerne i gang. Blandt de 39 kommuner, som har mulighed for at søge om statslig støtte fra den såkaldte nedrivningspulje på i alt 150 millioner kroner, er der overvældende interesse for at søge Indenrigs- og Socialministeriet om økonomisk hjælp til at opkøbe og nedrive huse. Det viser en rundspørge, som Momentum har foretaget.

Momentum har været i kontakt med 28 af de 39 kommuner, som kan søge penge fra puljen senest 19. oktober. Heraf erklærer 24 sig interesserede i at søge puljen. Derudover er to andre kommuner interesserede, men har på grund af den korte tidsfrist droppet tanken. Ministeriet har først netop meldt ud, hvad de endelige retningspuljer for puljen bliver, herunder ikke mindst hvor meget kommunerne selv skal spæde til for at få støtte. Derfor har kommunerne endnu ikke lagt sig fast på, hvor meget de vil søge.

Lolland er en af de kommuner, som forventer at søge et stort beløb fra puljen, nemlig op til 20 millioner kroner. Lollikkerne har gennem flere år haft en bevidst strategi om at skabe nogle mere velfungerende landsbyer, blandt andet gennem opkøb af forfaldne huse, som kommunen så efterfølgende river ned.

»Vi vil gerne rydde op i landdistrikterne, så det ser indbydende og flot ud. Det er svært at tiltrække nye indbyggere, hvis nabohuset ser forfærdeligt ud,« siger Hans Ole Sørensen (V), formand for erhvervs- og kulturudvalget i Lolland Kommune.

Miserable liv i forfaldne huse

Derfor har Lolland Kommune i de seneste år afsat fire millioner kroner om året til at opkøbe huse, og kommunen er blandt andet meget opmærksom på, når et forfaldent hus ryger på tvangsauktion. Hvis ikke kommunen slår til, står der som regel boligspekulanter klar til at købe husene, og de har ingen planer om at renovere dem. De vil blot score en gevinst ved at leje husene ud til en billig husleje, som dog så rigeligt forrenter investeringen i at købe huset. Og resultatet er typisk, at de skiftende lejere, som flytter ind, er af den type, som belaster både lokalsamfund og kommunekasse mere, end de gavner.

»Vores indsats begyndte, fordi vi fik flere og flere sociale tilfælde ind i de forfaldne huse. De skal også være et sted, men de skal ikke være her alle sammen. Det går rivende galt for vores lokalsamfund, hvis vi ikke gør noget aktivt,« siger Hans Ole Sørensen.

Ifølge Jørgen Møller, lektor i samfundsudvikling og planlægning på Aalborg Universitet, er der særdeles god brug for, at kommunerne gør en indsats for at rydde op i landdistrikterne. Han henviser til, at mindst 10.000 boliger ifølge en tidligere undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut er så forfaldne, at de ikke kan sælges på det almindelige boligmarked. Dertil kommer 30-40 millioner kvadratmeter forfaldne landbrugsejendomme.

»Vi har over 4.000 landsbyer i Danmark. Og jeg mener faktisk, at cirka 500 af de mest usle og nedslidte burde jævnes med jorden. Bag et forfaldent hus gemmer der sig ofte også et miserabelt liv. Og det er et socialt fænomen, som vi ikke bare kan tørre af på landsbyerne,« siger Jørgen Møller.

Den såkaldte nedrivningspulje på 150 millioner kroner var en del af den seneste økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen. Men Jørgen Møller tvivler på, hvor meget pengene vil række i forhold til det store behov. Og han har meget svært ved at forstå, hvorfor Indenrigs- og Socialministeriet på forhånd kun har udvalgt 39 kommuner, som har mulighed for at søge fra puljen.

»Det fysiske forfald findes i lige så høj grad i de kommuner, som ikke kan søge puljen. Der er lige så store problemer. Du kan bare prøve at køre lidt uden for Randers, Holstebro eller Næstved, så er der masser af forfaldne huse,« siger Jørgen Møller.

Det kan Carsten Kissmeyer (V), borgmester i Ikast-Brande, sagtens genkende. Han blev noget overrasket og skuffet, da han fandt ud, at Ikast-Brande ikke er blandt de 39 kommuner, som kan gøre sig håb om penge fra renoveringspuljen.

»Vi har ganske mange små samfund, som giver os mange kvaler. Specielt langs de store hovedfærdselsårer med meget trafik er der mange huse, som folk simpelthen ikke vil bo i. Og så ender det med sådan nogle ”Låsby Svendsen-huse”, der ikke er egnede til menneskeboliger, og som tiltrækker mange sociale problemer,« siger Carsten Kissmeyer og uddyber:

»Hvis du har den slags huse liggende i et bysamfund, kommer du hurtigt ind i en negativ spiral. Folk vil ikke købe huset, og det bliver også svært at sælge nabohuset. Og så ender det med, at der er mange af den slags huse i byen. Og det er til ugunst for hele lokalsamfundet. Der bliver større udskiftning og flere problemer i skolen og så videre,« siger borgmesteren i Ikast-Brande Kommune.

Regering vil skære i byudvikling

Kommunernes forening KL er enig i, at mange kommuner har et stort behov for at købe forfaldne huse og rive dem ned. Derfor så KL også gerne, at flere end de 39 kommuner havde mulighed for at få støtte fra nedrivningspuljen.

Samtidig er kommunerne stærkt utilfredse med, at regeringen fra og med 2010 lægger op til at beskære den såkaldte byfornyelsespulje med over 50 millioner kroner. Byfornyelsespengene bruges blandt andet til at forny boligområder og udbedre skimmelsvamp i boliger, hvilket har været et stigende problem i de seneste år. KL har derfor netop meddelt sin utilfredshed i et brev til indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V). Det fortæller Jens Stenbæk, viceborgmester i Holbæk og formand for KL’s teknik- og miljøudvalg.

»Kommunerne oplever et øget behov for at udvikle både landdistrikter og boligområder i byerne. Det giver derfor ikke mening, at man med den ene hånd giver 150 millioner til kommunerne til den ene form for forskønnelse og med den anden hånd tager mere end en tredjedel af det beløb fra os,« siger Jens Stenbæk.

Han lægger vægt på, at under halvdelen af kommunerne har mulighed for at søge de 150 millioner kroner i nedrivningspuljen, som samtidig er et engangsbeløb. Hvis regeringen ikke tilfører flere penge, vil det samlede facit derfor være, at der fra og med 2011 vil være over 50 millioner kroner mindre til udvikling af byer og boliger, end der er i dag.

Ole Olsen, formand for Landsforeningen af Landsbysamfund, repræsenterer borger- og beboerforeninger i landdistrikter og mindre bysamfund. Han er glad for, at regeringen med nedrivningspuljen giver kommunerne en hjælpende hånd til at forskønne landsbyerne. Men han mener også, at behovet er væsentligt større.

»De 150 millioner er en start, men jeg tror bare ikke, de rækker så langt. Vi kunne ønske os mere,« siger Ole Olsen.

Han håber, at mange landsbyer rammer den samme positive strømning, som hans egen Hejninge-Stillinge, 10 kilometer uden for Slagelse, har gjort. Her har ressourcestærke tilflyttere været med til at skabe ny dynamik, og hvor mange andre landsbyskoler lukker, har skolen i Hejninge-Stillinge nu fået så mange elever, at den er blevet tosporet.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE