10. november 2009

Kommuner har kastet sig ind i klimakampen

Kommuner landet over er i fuld sving med at gøre noget for klimaet. 7 ud af 10 kommuner bruger i dag flere penge på klimarelaterede investeringer end i 2007. Pengene bliver eksempelvis brugt på at renovere de kommunale bygninger og udbygge den vedvarende energi. Alt sammen i bestræbelserne på at nå de ambitiøse klimamål, de har sat i de seneste år.

Barack Obama tvivler på klimaaftale, Connie Hedegaard tror stadig på klimaaftale. Hver dag sine nye spekulationer om, hvorvidt der kommer en ambitiøs aftale ud af klimatopmødet i København. Ude i landets kommuner er man allerede godt i gang med at gøre noget ved klimaproblemerne. En ny undersøgelse fra Momentum viser, at 7 ud af 10 kommuner i dag bruger flere penge på klimarelaterede investeringer end i 2007.

Kommuner bruger flere penge på klimarelaterede investeringer

Undersøgelsen viser desuden, at 8 ud af 10 kommuner har opstillet et konkret mål for CO2-reduktion. Og hele 93 procent af kommunerne har enten et mål for CO2-reduktion i kommunen eller en anden form for klimamål. Og ambitionerne i kommunernes klimaplaner er store. Århus Kommune arbejder for at blive CO2-neutral i 2030, Ikast-Brande og Middelfart kommuner vil reducere CO2-udledningen med to procent hvert år frem til 2025 for bare at tage nogle eksempler.

Som et led i at opnå klimamålene viser undersøgelsen, at 7 ud af 10 kommuner har gennemført energispare- og klimakampagner inden for de seneste to år. Kampagnerne for at tænke på miljøet har både været henvendt til børnene i skolerne, til medarbejderne på de kommunale arbejdspladser og borgerne i kommunen.

Thisted vil være europamester

I Thisted Kommune, hvor man allerede i 1982 startede med at arbejde for et bedre klima, er man ikke bange for at sætte overliggeren højt:

»Vi mener, vi i dag er Danmarks førende klimakommune, men vi har sat som mål, at vi i fremtiden vil være Europas førende. Vi kan lige så godt sætte nogle mål, så der er noget at arbejde efter,« forklarer Torben Juul-Olsen, teknisk direktør i Thisted Kommune.

Thisted har bestemt noget at have sine målsætninger i. 226 vindmøller har eksempelvis været med til at gøre kommunen mere end selvforsynende med elektricitet inden for kommunegrænsen, og det inkluderer både de private hjem, industrien og de kommunale bygninger. Samtidig kommer over 80 procent af kommunens kollektive varmeforsyning fra vedvarende energi.

Og i kommunens nyligt vedtagne klimaplan er der masser af nye ideer på tegnebrættet.

»Vi vil blandt andet etablere en kommunal vindmøllefond til at fremme vedvarende energi. Vi satser på, at vi kan få opført et antal møller, der kan sikre et overskud, som vi kan bruge til energibesparende foranstaltninger i andre sammenhænge. Fonden satser vi på at kunne etablere i løbet af næste år,« fortæller Torben Juul-Olsen.

Samtidig arbejder thyboerne blandt andet på at etablere et center for bølgeenergi i Hanstholm, hvilket flere virksomheder allerede har vist stor interesse for.

Energislugende bygninger

En af de store klimaudfordringer for kommunerne er de meget energislugende kommunale bygninger. Hele 77 procent af bygningerne er opført før 1980, viser en rapport, som konsulentfirmaet COWI har foretaget for KL.  Den gennemsnitlige alder for en kommunal bygning er 40 år, og mange af de kommunale bygninger er derfor langt fra tidssvarende eller særligt energieffektive. Og med en samlet bygningsmasse på cirka 30 millioner kvadratmeter er der et stort potentiale for at reducere CO2-udledningen.

Hvis de kommunale bygninger skal leve op til Danmarks EU-forpligtelse om at reducere CO2-udledningen med 20 procent i 2020 i forhold til niveauet i 2005, er det dog nødvendigt at få den store tegnebog frem. Ifølge COWI vil det kræve investeringer for cirka fire milliarder kroner at nå målet om 20 procent.

Albertslund Kommune er en af de kommuner, hvor man er i fuld gang med at energirenovere kommunens bygninger, forklarer Niels Carsten Bluhme, direktør for miljø- og teknikforvaltningen i Albertslund Kommune:

»Vi har et megaproblem, fordi vores by nærmest blev bygget på én gang i 60’erne. På otte år voksede indbyggertallet fra 3.000 til 30.000 dengang. Og de bygninger, der blev bygget, er desværre meget dårligt isoleret og har derfor et højt varmeforbrug,« siger Niels Carsten Bluhme og fortsætter:

»En renovering af kommunens bygninger står derfor højt på listen over ting, der skal til for at nå kommunens mål om at reducere CO2-udledningen med 25 procent inden 2015. Men når vi går i gang med at renovere, er det vigtigt, at vi ikke bare får renoveret tingene op til status quo, men går nye veje og derved kommer længere.«

Albertslund er derfor blandt andet i gang med at bygge tre børnehaver som passivhuse for at udfase en række utidssvarende bygninger. Passivhuse er et koncept, hvor man både forsøger at nedbringe opvarmningsbehovet og forbruget af elektricitet mest muligt. Det betyder, at både opvarmnings- og elektricitetsbehovet reduceres væsentligt. De tre børnehaver skal tjene som en slags modelhuse for fremtidens børnehaver både miljømæssigt og pædagogisk.

På den måde kan klimaindsatsen også medvirke til at gøre op med forestillingen om Albertslund som en grå og kedelig betonforstad, forklarer Niels Carsten Bluhme:

»Vi har længe arbejdet med miljø og klima og har gjort det til et helt grundlæggende værdisæt for kommunen. Vi har som ung kommune ingen historiske samlingspunkter, så i stedet skal miljøet være vores fælles sag i kommunen og være en drivkraft til at modernisere og forny forstadsmiljøet.«

Bedre klima med sidegevinster

Lolland oplevede i 2006 på nærmeste hold, hvad klimaforandringerne kan betyde, da øen blev ramt af en usædvanlig kraftig stormflod, hvor store områder på Nordvestlolland for første gang stod under vand. Det gik især ud over området Onsevig, hvor vandet stod over to meter over dagligt vande, mens digerne kun var halvanden meter høje.

»Med de store oversvømmelser var dagsordenen sat til at gøre noget aktivt. Ikke blot i forhold til klimaforandringerne, men også for at skabe et bæredygtigt område,« siger Birgitte Rønnow, sektorchef for Udvikling og Erhverv i Lolland Kommune.

Kommunen ville derfor ikke bare bygge større diger, men byggede også såkaldte algebassiner som en del af digeanlægget.

»Digerne bygges for at beskytte, men de udnyttes samtidig konstruktivt til at dyrke for eksempel alger til foder eller biomasse. Ved hjælp af solens stråler kan algerne omdannes til en alternativ energiressource, og dermed er digerne både med til at beskytte mod og forebygge klimaforandringerne,« siger Birgitte Rønnow.

Lolland Kommune har i sin klimastrategi gjort meget ud af at skabe gode rammer for bæredygtige og visionære virksomheder.

»Vi har nærmest udlagt Lolland til et testområde, hvor virksomheder, forskningsinstitutioner og andre kan udlægge og etablere test- og demonstrationsfaciliteter i fuld skala. Virksomhederne kan derved teste de virkelige produkter og faciliteter i stedet for på computer eller i testlaboratorium,« siger Birgitte Rønnow.

Det har som en sidegevinst også kastet flere nye arbejdspladser af sig, hvilket også gælder i Thisted Kommune.

Pentagon har kig på Thisted

I Thisted har man ikke haft problemerne inde på livet på samme måde som på Lolland. Men thyboerne er ikke i tvivl om, at klimaindsatsen er vigtig:

»Vi gør det, fordi vi tror på, det er vigtigt for miljøets skyld og vores børn og børnebørns skyld. Vi kan jo konstatere, at hvis vi får vandstandsstigninger på flere meter, eller andre ekstreme situationer i vejrliget, som der bliver talt om, så kommer vi til at stå over for nogle meget store udfordringer,« forklarer Torben Juul-Olsen, teknisk direktør i Thisted Kommune.

Klimaet er desuden blevet en del af kommunens brand i bestræbelserne på at tiltrække nye indbyggere og fastholde folk i området. Og der er også blevet lagt mærke til indsatsen rundt om i verden, forklarer Torben Juul-Olsen:

»Vi har haft besøg fra nær sagt hele verden. I sidste uge var der besøg fra Sydafrika, og vi har haft kinesisk og fransk fjernsyn på besøg. Og i den mere kuriøse ende har vi sendt materiale om vores projekter inden for vedvarende energi til Pentagon, som er meget interesseret i at lave amerikanske militærbaser på vedvarende energi og gerne vil høre mere om vores måde at gøre det på.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Andel kommuner med konkrete mål for CO2-reduktion

  • Andel kommuner med andre klimamål end CO2-reduktion

  • Om undersøgelsen af kommunernes klimainvesteringer