15. september 2009

Kommuner: Glem ikke socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien har behov for et markant løft, mener KL, som advarer mod, at Christiansborg-politikerne udelukkende fokuserer på behandlingspsykiatrien. Socialminister lover, at kommunernes psykiatri ikke bliver glemt.

Det nytter ikke kun at smøre ét led i kæden. Det er den kommunale indgangsvinkel til den megen fokus på psykiatrien, som der har været, siden Danske Regioner i foråret kom med sit bud på en bedre psykiatri, og som foreløbigt kulminerede, da Sundhedsstyrelsen sidst i august offentliggjorde en ny national strategi for psykiatrien.

Kommunernes forening KL mener, at der i debatten er et alt for ensidigt fokus på at forbedre forholdene i behandlingspsykiatrien. Derimod kan opmærksomheden på, hvordan vi sikrer, at de psykisk syge borgere hjælpes videre i livet, når de udskrives fra den psykiatriske afdeling, ligge på et lille sted. Det er netop den del, som kommunerne er ansvarlige for i socialpsykiatrien. Og derfor er KL ved at lægge sidste hånd på et udspil, som skal sikre, at også det sidste led i kæden er velsmurt.

»Vi er helt enige i, at behandlingspsykiatrien trænger til et løft. Men hvis vi for alvor skal lykkes med at skabe bedre forhold for de psykisk syge i Danmark, er det vigtigt, at der tænkes i en sammenhængende indsats, hvor både behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og samspillet mellem dem kommer til at fungere bedre,« siger Tove Larsen, borgmester i Aabenraa og formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.

Som et stort flertal af de kommunale psykiatrichefer fortæller i Momentums rundspørge i dette nummer, har der i de seneste år været et voldsomt stigende pres på socialpsykiatrien. KL har derfor udarbejdet et samlet udspil til, hvordan den kommunale socialpsykiatri kan få et markant løft. Her foreslås det blandt andet, at der skal etableres flere og mere fleksible bo- og bostøttetilbud. Derudover skal personalet efteruddannes, og der skal ansættes flere psykologer, så der kan tages bedre hånd om de forskellige grupper af psykisk syge.

Samtidig lægger KL op til en diskussion af, om der kan skabes nogle stærkere økonomiske incitamenter og en bedre arbejdsdeling mellem regioner og kommuner. Målet er, at indlæggelser kan forebygges, og det kan undgås, at patienterne udskrives for hurtigt og efterfølgende skal genindlægges.

KL’s bestyrelse skal behandle det samlede udspil på fredag, den 18. september.

Der skal penge til

Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri, der er en selvejende institution under Indenrigs- og Socialministeriet, er enig i, at socialpsykiatrien bør have en central placering i regeringens planer, hvis det skal lykkes at give det samlede psykiatriområde et løft.

»Den sociale indsats har væsentlig betydning for at undgå, at folk udvikler meget komplekse problemstillinger. Det er der slet ingen tvivl om. Men det er dog også vigtigt, at kommunerne gør sig klart, hvad forebyggelse vil sige. De skal i højere grad nå borgerne, inden tingene er brast sammen for folk. Det skal være nemmere at komme til socialpsykiatrien og få råd og vejledning,« siger Johanne Bratbo.

Ifølge Tove Larsen har kommunerne allerede fokus på bedre forebyggelse. Og hun nævner, at ikke alle forslagene i KL’s kommende udspil nødvendigvis koster flere penge. Det handler blandt andet om at sikre et bedre samarbejde mellem regioner, kommuner og praktiserende læger. Men man kommer ifølge KL ikke uden om, at der skal en betragtelig finansiel indsprøjtning til, hvis kvaliteten i socialpsykiatrien skal hæve sig derop, hvor kommunerne gerne vil have den.

Og Tove Larsen lægger ikke skjul på, at staten skal betale størstedelen af gildet, hvis socialpsykiatrien skal have et markant løft. Ikke mindst i betragtning af den voldsomme stigning i udgifterne til socialpsykiatrien, som kommunerne allerede har haft i de seneste år.

»Vi er parate til at udbygge og kvalificere socialpsykiatrien i den takt, som Folketinget vil prioritere det. Indtil da må vi fastholde regionerne på deres ansvar for en god og forsvarlig psykiatribehandling, og Folketinget på deres ansvar for, at der kun bliver tale om en sammenhængende og effektiv indsats til borgere med sindslidelse, hvis den kommunale del også får flere penge,« siger Tove Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg.

Ministre arm i arm

Det overordnede ansvar for psykiatrien er placeret i to ministerier. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) har ansvaret for behandlingspsykiatrien, mens socialpsykiatrien er indenrigs- og socialminister Karen Ellemanns (V) ansvarsområde. Og derfor er det ifølge KL vigtigt, at Karen Ellemann kommer på banen, hvis den samlede psykiatri skal have et løft.

Det erklærer Karen Ellemann sig også parat til over for Momentum. Helt konkret allerede ved den årlige uddeling af de såkaldte satspuljemidler, hvor forhandlingerne afsluttes i oktober.

»Partierne bag satspuljen aftalte allerede sidste år, at socialpsykiatrien skal være et tema til forhandlingerne i år. Så der vil komme nogle midler til socialpsykiatrien ved satspuljeforhandlingerne. Men hvor stort og forkromet, det her initiativ bliver, er for tidligt at sige,« siger Karen Ellemann.

Kommunerne kan altså godt regne med flere penge til socialpsykiatrien, selv om det ifølge indenrigs- og socialministeren »nogle gange kan være lidt en automatreaktion bare at bede om flere penge.« Karen Ellemann mener, at meget handler om bedre arbejdsgange, metoder og brobygning mellem de forskellige systemer. Og helt i tråd med de ord er de to ministre med ansvar for psykiatrien – Jakob Axel Nielsen og Karen Ellemann – i tæt dialog i disse uger.

»Vi har taget hinanden under armen og sagt, at det her område skal styrkes, og det gælder både den behandlende del og socialpsykiatrien,« siger Karen Ellemann.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) lovede i foråret, at det nu var psykiatriens tur til at få et kvalitetsmæssigt løft i det danske sundhedsvæsen. Hidtil har det ført til, at regionerne i de årlige økonomiforhandlinger fik en kvart milliard kroner, primært til at indrette enestuer på de psykiatriske afdelinger. Og derudover henviser ministeren i en skriftlig kommentar til Momentum til, at han vil forsøge at få opbakning i Folketinget til at afsætte flere penge til behandlingspsykiatrien i forbindelse med satspuljeforhandlingerne.

Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og til daglig chef for Psykiatrisk Center på Rigshospitalet i København, er tilfreds med, at der i det seneste halve års tid har været meget fokus på psykiatriens behov for et markant løft. Og han har også pæne ord til den nationale strategi, som Sundhedsstyrelsen har udgivet. Men han tør ikke glæde sig, før han ser nogle penge følge med:

»Alle – inklusive sundhedsministeren – er tilsyneladende enige om, at der skal flere penge til. Men det skal jo nødigt stoppe ved alle de pæne ord og skåltaler. Man kan være nervøs for, hvor man i de her krisetider skal finde alle de penge. Det tyder jo heller ikke på, at psykiatrien går fri i den sparerunde, som Region Hovedstaden har bebudet,« siger Anders Fink-Jensen.

Han hentyder til, at Region Hovedstaden i budgetforslaget for 2010 lægger op til store besparelser på sygehusene, hvoraf psykiatrien alene skal skære 43 millioner af udgifterne i 2009.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE