08. december 2009

Kommuner går glip af teknologi-millioner

Kommunerne har kun fået 6,5 procent af de 500 millioner kroner, som ABT-fonden hidtil har uddelt til forsøg med arbejdskraftbesparende teknologi i den offentlige sektor. KL opfordrer kommunerne til at være langt mere opmærksomme på mulighederne i ny teknologi, som både kan give bedre service til borgerne og spare personale i kommunen. Men det kræver opgør med vanetænkningen, mener ekspert.

Ikke mindre end en halv milliard kroner er i 2009 blevet uddelt til offentlige institutioner, som eksperimenterer med arbejdskraftbesparende teknologi inden for alt fra robotstøvsugere til teletolkning. Men kommunerne har fået klart den mindste bid af pengene fra den såkaldte ABT-fond. 32 millioner kroner eller 6,5 procent er gået til kommunale projekter, mens regionerne er løbet med 17,5 og staten med 26 procent af pengene.

Det viser en opgørelse af ABT-fondens bevillinger, som Momentum har foretaget. De resterende penge er gået til projekter under den fællesoffentlige organisation Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark.

Det har de forskellige sektorer fået fra ABT-fonden

Ifølge KL kan man ikke bebrejde ABT-fonden, at kommunerne ikke har fået en større del af pengene. Fordelingen afspejler, at der ikke har været så mange kommunale ansøgninger, og de, der har været, har typisk været til mindre projekter. På den baggrund opfordrer Erik Nielsen, borgmester i Rødovre og formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, kommunerne til at være langt mere opmærksomme på mulighederne i ABT-fonden:

»Ny teknologi og især øget brug af it er nogle af de redskaber, som kommunerne skal bruge til at sikre en fortsat god service til borgerne, selv om den demografiske udvikling formentlig gør, at der om få år er færre ansatte til at udføre opgaverne. Derfor er det særdeles vigtigt, at kommunerne konsekvent tænker i, om teknologi kan gøre nogle processer lettere og mindre personalekrævende,« siger Erik Nielsen.

Og med en kommunal økonomi, der mange steder er presset til det yderste, er det værd at tænke på ABT-fonden, som blev oprettet i forbindelse med finanslovaftalen for 2008. Fonden uddelte den første halve milliard kroner i 2009, men meningen er, at der skal postes yderligere 2,5 milliarder i støtte til nye projekter frem til 2015.

Hellige køer skal slagtes

Ifølge Kim Normann Andersen, professor i it-teknologi på Copenhagen Business School, er der store muligheder i at indføre nye teknologiske løsninger i en fremtid, hvor kommunerne kommer til at mangle hænder:

»I et længere perspektiv kan jeg ikke se nogen grænser for, hvor langt man kan komme med det her. Hver gang en medarbejder gentager den samme procedure to gange i løbet af en dag, bør man tænke på, om der kan spares arbejdskraft ved at bruge teknologi. Der er også meget at hente på kvaliteten. It-teknologien er rigtig god til at minimere fejl – langt bedre end mennesker,« siger Kim Normann Andersen.

Han mener, at ny teknologi kan give gevinster på praktisk talt alle kommunale serviceområder. Men den store udfordring er, at kommunerne og de ansatte skal være parate til at slagte nogle hellige køer.

»Der er nogle normer og konventioner for, hvordan den rigtige service er, som vi bliver nødt til at gøre op med, hvis teknologien for alvor skal vinde indpas. De mentale barrierer skal brydes. Mange fokuserer på ulemperne frem for fordelene ved ny teknologi. I dag er det sådan, at teknologien skal overbevise om, at den er bedre end det manuelle arbejde. Men hvorfor er det ikke omvendt,« spørger Kim Normann Andersen.

Silkeborg er en af de kommuner, som er meget opmærksomme på de teknologiske muligheder. Kommunen er blandt andet tovholder på et nyt projekt, som netop har fået 2,5 millioner kroner i støtte fra ABT-fonden. Her bliver hjemmeboende demente i syv kommuner udstyret med en GPS-enhed i en lomme eller bæltetaske, som betyder, at man kan opspore dem, hvis de bliver væk. Samtidig er GPS’en udstyret med en nødkaldsknap, som de demente selv kan aktivere, hvis de får brug for hjælp. Der er ikke tale om tvang, men et hjælpemiddel, som tilbydes de demente på et tidligt stadie af deres sygdom, hvor de selv kan tage stilling til det.

»Rutiner er vigtige for demente, og vi vil prøve at indarbejde, at de altid har GPS’en på sig som en rutine. Det giver de pårørende større tryghed, når de ved, at vi altid kan finde ud af, hvor den demente er. Og det betyder i sidste ende, at vi udskyder det tidspunkt, hvor den demente skal på et hjem. Det betyder både mere livskvalitet for borgerne, og at vi sparer arbejdskraft i kommunen,« siger Inge Feldbak, udviklingskonsulent på demensområdet i Silkeborg Kommune.

Man må ikke bruge en GPS-enhed til konstant at overvåge de demente. Men hvis vedkommende bliver væk eller selv trykker på nødkaldsknappen, kan man finde deres aktuelle position på et kortudsnit, eller den nøjagtige adresse kan sendes direkte som en SMS-besked til for eksempel det relevante kommunale personale.

Ud over den ubehagelige situation, som de involverede står i, når en dement er gået hjemmefra og skal eftersøges, er det også meget ressourcekrævende både for kommunen og ofte også politiet:

»Når demente bliver væk, tager det ofte lang tid at finde dem, og det involverer mange mennesker. Mange gange er det jo fuldstændig i blinde, man leder,« siger Inge Feldbak.

Tænk på tværs

Det er netop inden for social- og sundhedsområdet, at KL ser de største perspektiver i at satse på ny teknologi. Og KL har indledt et samarbejde med Indenrigs- og Socialministeriet og Servicestyrelsen for at udpege de fokuspunkter inden for social- og sundhedsområdet, hvor der er størst potentiale i at søge ABT-fonden om støtte til teknologiprojekter.

Og kommunerne behøver ikke stå alene. KL opfordrer tværtimod til at tænke i større projekter, hvor flere kommuner går sammen. Og meget gerne i forsøg, der også går på tværs af sektorerne i sundhedssystemet.

Et eksempel er et stort projekt forankret i Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark, hvor der eksperimenteres med såkaldt telemedicinsk sårvurdering. Det indebærer, at hjemmesygeplejersker via videotelefoner kan sende billeder af borgerens sår til eksperterne på sygehuset, og de kan så kommunikere direkte om, hvad der er den bedste behandling, mens hjemmesygeplejersken besøger patienten. I dag betyder dårlig kommunikation mellem sundhedsvæsnets sektorer, at mange patienter med diabetiske sår bliver behandlet for sent og tilfældigt. Derfor kan en tidligere og bedre koordineret indsats spare en masse indlæggelser og amputationer. Det vil ikke blot gavne patienten, men også spare både tid og penge i regioner og kommuner.

I en helt anden boldgade er det projekt, som Guldborgsund Kommune netop har fået halvanden millioner kroner til fra ABT-fonden. Kommunen har i dag hele seks borgerservicecentre med i alt 55 ansatte spredt ud over kommunen, og derfor fik kommunens administrerende direktør en god idé, da han for et års tid siden var på besøg i Californien:

»Jeg var inde i en kontorbygning i byen San José, hvor der slet ikke var nogen synlige medarbejdere i modtagelsen i stueetagen. I stedet var der en stribe store tv-skærme, hvor man i 1:1 format kunne tale med en medarbejder, som sad et helt andet sted. Det var meget mærkeligt, men faktisk som at tale med et rigtigt menneske, fordi teknikken var så god. Og jeg tænkte jo i effektivitet, og at det også måtte kunne lade sig gøre hjemme hos os,« siger administrerende direktør Ib Østergaard Rasmussen.

Og det kunne det. Leverandøren af det tekniske udstyr i Californien er også på det danske marked, og derfor går Guldborgsund Kommune nu snart i gang med et forsøg, hvor borgerne via en stor videoskærm kan tale direkte med kommunale medarbejdere, som befinder sig et andet sted. Det er endnu ikke afgjort, om videoskærmen i forsøgsperioden skal erstatte et af de eksisterende borgerservicecentre eller måske være på for eksempel et bibliotek, hvor borgerne alligevel kommer.

I samme ombæring nedlægger kommunen også receptionen på rådhuset og erstatter det med en videoskærm, hvor besøgende kan tale med en ansat. Derudover åbnes der for, at borgerne ved hjælp af et lille web-kamera kan komme i direkte kontakt med kommunen hjemmefra. På længere sigt er visionen, at en stor del af borgerservice-opgaverne kan klares fra ét centralt kontor, og man derved kan effektivisere og udnytte de ansattes arbejdskraft bedre.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE