13. oktober 2009

Kommunalt ansatte mænd tager sig mest af børnene

De kommunalt ansatte mænd med små børn tager næsten lige så mange børns sygedage som deres kvindelige kolleger. Og de tager en betydelig større del af slæbet med de snottede børn end deres mandlige kolleger i staten og den private sektor. De privatansatte mænd tager også mindre barselsorlov. Forskere peger på, at kulturen blandt både kolleger og arbejdsgivere er mere gammeldags i den private sektor.

19 ud af 20 gange, en kommunalt ansat kvinde med børn under fem år bliver hjemme for at passe lille syge Emma eller William, gør hendes mandlige kollega i kommunen det samme. Dermed er ligestillingen på den front betydeligt længere fremme i kommunerne end i både staten og den private sektor. Her tager de mandlige småbørnsforældre blot henholdsvis 14 og 11 børns sygedage, for hver gang de kvindelige kolleger tager 20. 

Antal fraværsdage

Og tendensen er den samme for forældre, hvis yngste barn er fem-ni år. Det viser en ny analyse, som KL’s forhandlingssekretariat har foretaget for Momentum på baggrund af såkaldt forskeradgang til Danmarks Statistiks nyeste fraværsdata fra 2007 for både den private, kommunale og statslige sektor.
Kønsforsker Kenneth Reinicke, lektor på Roskilde Universitet, er overrasket over, at ligestillingen blandt de kommunalt ansatte er nået så langt, når det kommer til at tage temperatur og tørre snotnæser på de små poder.

»Det er meget positivt, at de kommunalt ansatte mænd er tæt på at tage lige så mange børns sygedage som kvinderne i den kommunale sektor. Men samtidig må man sige, at de privatansatte mænd stadig halter langt bagefter,« siger Kenneth Reinicke.

Tendensen er den samme, når det gælder barselsorlov. Her tager kvinderne dog i alle tre sektorer væsentligt flere barselsdage end deres mandlige kolleger, men spændet mellem mandlige og kvindelige forældre er mindst i den kommunale sektor og størst i det private erhvervsliv. Og mændene i den private sektor tager klart færre barselsdage end mændene i stat og kommuner.

Arbejdsgivere har stor betydning

Kenneth Reinicke mener, at forskellen mellem sektorerne skyldes en kombination af tre faktorer: Mændene selv, arbejdsgivernes indstilling og kulturen på arbejdspladsen.

»Der er oftere en karrierekultur i det private, hvor det kan være sværere for mænd at tage barselsorlov. Man er bange for, at man mister sin plads på karrierestigen og måske muligheden for forfremmelse, hvis man tager barselsorlov. Det kan være en fordel for mænd ved at være ansat i det offentlige, at det er mere ok at tage barsel og børns sygedage,« siger Kenneth Reinicke.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor på Aalborg Universitet, mener også, at arbejdsgivernes indstilling er en væsentlig forklaring på, at de privatansatte mænd tager væsentligt mindre barselsorlov og børns sygedage end deres kolleger i det offentlige.

»Det er nemmere at blive hjemme ved børnene i den offentlige sektor. Arbejdsgiverne ser ikke så skævt til dem, der gør det, som i det private. Den kommunale sektor er kvindedomineret, og mændene i det kommunale nyder godt af den rummelighed i forhold til børn, som det har givet,« siger Flemming Ibsen.

Danmarks største fagforbund 3F har medlemmer i alle sektorer, og næstformand Jane Korczak kan nikke genkendende til, at ligestillingen på arbejdsmarkedet er længere fremme i det offentlige end i den private sektor.

»Mønstret er, at det er sværere for mænd i det private at komme i nærheden af barselsorlov. Og erfaringen er, at det også smitter af på, hvem der tager børnenes sygedage. Når man først har taget barselsorlov, er det også nemmere at tage børnenes sygedage,« siger Jane Korczak.

Hun mener, en af de væsentligste forklaringer er, at kulturen er forskellig blandt 3F’erne i det offentlige og den private sektor.

»Det er ofte svært for stilladsarbejderen eller murerarbejdsmanden i skurvognen at diskutere barsel eller børns sygedage med kollegerne. Det virker dog, som om der sker en bevægelse blandt de yngre mænd. Men det skal de private arbejdsgivere og kolleger lige vænne sig til. I øjeblikket skal mange mænd i det private forhandle på tre fronter, hvis de vil holde barselsorlov: Med konen, med kollegerne og med arbejdsgiveren,« siger Jane Korczak og understreger, at arbejdsgiveren spiller en væsentlig rolle:

»Du kan som arbejdsgiver gøre meget for at understøtte, at det er legalt for mændene at tage barsel eller børns sygedage. Og her er man længere fremme i det offentlige end i det private.«

Kønsforsker Kenneth Reinicke er enig i, at arbejdsgiverens signaler betyder meget i forhold til, om mænd tager barselsorlov. Han peger eksempelvis på, at de mandlige ansatte i TDC begyndte at tage længere barselsorlov, da virksomheden med daværende administrerende direktør Henning Dyremose i spidsen lancerede en intern kampagne netop med det formål. Men faktisk er det mellemledernes signaler, som har den største betydning.

»Forskningen viser, at mellemledernes holdning betyder meget. En ting er, at en topleder i en virksomhed taler varmt for, at mænd skal tage barselsorlov, men hvis lederen i 17. afdeling signalerer det modsatte, batter det ikke meget blandt de ansatte,« siger Kenneth Reinicke.

Kommunal trumf i konkurrencen

Kommunerne er godt tilfredse med, at de kommunalt ansatte mænd er langt fremme i forhold til at tage barselsorlov og passe deres syge børn. Det siger Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s løn- og personaleudvalg:

»Vores ambition er at være attraktive, familievenlige arbejdspladser, som kan tiltrække dygtige ansatte af begge køn. I den forbindelse er det vigtigt, at både mænd og kvinder på den ene side har gode karrieremuligheder og på den anden side kan få det til at harmonere med deres familieliv. Og det bliver alt andet lige lettere, hvis der er en arbejdspladskultur, hvor det ses som en kvalitet, at både far og mor tager ansvar for børnene,« siger Michael Ziegler.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen er det netop på ”bløde værdier” som eksempelvis gode vilkår for barselsorlov og fleksibilitet i forhold til at passe syge børn, at de offentlige arbejdspladser skal profilere sig i konkurrencen med det private erhvervsliv.

»Der bliver meget stor konkurrence om arbejdskraften i de kommende år, og det er på dette område, at det offentlige virkelig kan have noget at byde på. De offentlige arbejdspladser kan jo realistisk set ikke konkurrere på løn og mange steder heller ikke på karrieremuligheder,« siger Flemming Ibsen.

Han fremhæver i den forbindelse den offentlige overenskomstaftale fra 2008, som blandt andet indførte ret til at blive hjemme med løn på barnets anden sygedag. Og han mener, at de private arbejdsgivere nærmest er tvunget til at skele til den aftale, når de skal forhandle nye overenskomster med lønmodtagerne efter nytår.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Karina Ramsløv

YDERLIGERE MATERIALE