15. september 2009

Kommunal psykiatri under hårdt pres

Kommunerne oplever i disse år et markant større pres på det psykiatriske område. Der er både blevet flere sindslidende, som kræver et socialpsykiatrisk tilbud fra kommunerne, samtidig med at de enkelte har behov for mere omsorg og hjælp end tidligere. Det er især flere unge, diagnoser som ADHD og folk, der også har et misbrug, som har skabt presset. Et pres, som også kan mærkes på kommunernes pengepung.

Den kommunale del af psykiatrien – den såkaldte socialpsykiatri – er under voldsomt pres. En cocktail af flere psykisk syge i det hele taget, tungere problemstillinger blandt de psykisk syge og hurtigere udskrivninger fra de psykiatriske afdelinger har givet socialpsykiatrien en langt større arbejdsbyrde i de seneste år.

Det mærker man blandt andet i Randers Kommune, hvor fem gange så mange borgere i dag har kontakt med socialpsykiatrien i forhold til for kun 11 år siden.

»Da vi startede med en specifik socialpsykiatrisk indsats i 1998, havde vi kontakt til 90 borgere, nu er antallet 560. Og samtidig oplever vi, at sagerne er blevet meget tungere,« fortæller Sonja Vestergaard, afdelingsleder i psykiatrirådgivningen i Randers Kommune.

Randers Kommune er langt fra den eneste kommune, som de seneste år har oplevet et stigende pres på socialpsykiatrien i form af flere og samtidig tungere sager. Momentums rundspørge til psykiatricheferne i alle kommuner viser, at 85 procent af kommunerne har oplevet en stigning i antallet af sindslidende inden for socialpsykiatrien i de seneste år. Og den samme procentdel oplever også, at sagerne er blevet tungere.

Antal sindslidende

Socialpsykiatriens opgave er i udgangspunktet ikke at behandle, men hjælpe de psykisk syge til et forholdsvist almindeligt liv ved hjælp af blandt andet væresteder, støtte- og kontaktpersoner og botilbud. Der er ikke nøjagtige landsdækkende tal for antallet af sindslidende inden for socialpsykiatrien. Men tallene fra Randers er ikke noget særsyn. I Aalborg Kommune har man eksempelvis oplevet næsten en tredobling i antallet af psykisk syge, som får støtte i hjemmet.

Samtidig er der også generelt i samfundet blevet mange flere med en psykiatrisk diagnose. I 2008 var 108.201 personer med en psykiatrisk diagnose i kontakt med de psykiatriske afdelinger, hvilket er en stigning på 48 procent eller næsten 35.000 personer fra 1999. Og mange af disse mennesker vil sandsynligvis komme i kontakt med socialpsykiatrien på et tidspunkt.

Der kan være flere årsager til, at antallet af psykisk syge i Danmark er steget de seneste år. En del af forklaringen er formentlig, at det offentlige system er blevet mere finmasket og derfor finder flere med en psykisk lidelse.

Som Birgit Rieck, leder af socialpsykiatrien i Egedal Kommune, forklarer:

»Når vi ser flere borgere i socialpsykiatrien, er det blandt andet fordi, at vi har fået et meget bedre opsøgende arbejde, så vi får kontakt med nogle flere. Nogle af dem kan jo i princippet godt have været der hele tiden, men nu finder vi dem.«

Samtidig har samfundsudviklingen været med til at synliggøre de psykisk syge, mener Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri.

»Lidelserne hos nogle af disse mennesker er et produkt af den manglende struktur i deres opvækst. Altså en familiestruktur, der ikke hænger sammen, og et skolesystem, som stiller meget høje krav om at kunne håndtere mange forskellige påvirkninger på samme tid. Mennesker, der ikke har så stærk en struktur, er dømt fredløse i sådan en sammenhæng,« siger Johanne Bratbo.

Budgetter vælter

Det større pres på socialpsykiatrien har naturligt nok også været med til at presse kommunernes økonomi. 79 procent af kommunerne siger i Momentums undersøgelse, at udgifterne på psykiatriområdet er blevet højere de seneste år, når man ser bort fra de naturlige udgiftsstigninger, som fulgte med de nye kommunale opgaver efter strukturreformen.

Typiske tilbud fra socialpsykiatrien indbefatter alt lige fra et tilbud om at komme på et værested til bostøtte i eget hjem eller et botilbud. Ofte er der efter udskrivning fra en psykiatrisk afdeling brug for et botilbud eller en støtte- og kontaktperson i 15-20 timer om ugen, som kommer dagligt og nogle gange flere gange om dagen og med mulighed for nattilkald. Og dertil kommer de sager, hvor en psykisk syg har behov for at bo på en særlig institution.

»De tunge sager ligger fra 50.000 til 100.000 kroner om måneden. Og i en kommune som vores skal der ikke mange sager til en million kroner til, før læsset vælter,« forklarer Per Petersen, chef for handicap og psykiatri i Aabenraa Kommune.

Kommunen er derfor også økonomisk presset på grund af det stigende antal sindslidende.

»Udgifterne til psykiatrien har været kraftigt stigende, og det har været med til at sluge vores økonomiske råderum.

Konsekvensen har i 2008 været, at vi allerede to gange har givet tillægsbevillinger for samlet to millioner kroner, og der allerede ligger ansøgninger om yderligere tillægsbevillinger,« siger Per Petersen.

Andre kommuner har lignende økonomiske problemer. Herudover oplever nogle kommuner, at enkelte sager kan blive meget dyre, og at en enkelt person derved kan spille en stor rolle i forhold til at få budgetterne til at hænge sammen. I en sag fra Nordfyns Kommune er udgifterne til en stærkt selvdestruktiv og selvmordstruet borger på 4,3 millioner kroner om året, fordi vedkommende skal bo på en institution med en særligt uddannet fast døgnvagt.

I Randers Kommune har man enkeltsager, der kan komme til at koste mellem 1,5 og 2,5 millioner kroner om året. De dyre enkeltsager handler ofte om borgere med en behandlingsdom, som er svære at rumme på de kommunale bosteder, fordi de ofte fortsætter deres misbrug og kriminalitet.

Derudover kan det være borgere, som er svære at medicinere og derfor er psykotiske samt folk med et meget alvorligt misbrug, som på grund af det kan være farlige for deres omgivelser og kræver overvågning.

Flere og tungere sager

Det stigende antal sager inden for socialpsykiatrien skyldes især, at der er kommet flere unge mennesker med psykiske problemer, nye grupper af psykisk syge, som kræver en anderledes indsats samt folk med dobbeltdiagnoser i form af en sindslidelse kombineret med et misbrug af alkohol eller stoffer. Disse grupper har samtidig også tungere problemstillinger, som kræver en større indsats fra kommunernes side end tidligere.

Behovet for en større indsats hænger i høj grad sammen med den hurtigere udskrivningspraksis inden for behandlingspsykiatrien, som færre sengepladser og manglende ressourcer har medført.

»Der er tale om forbundne kar. Når man strammer skruen i behandlingspsykiatrien, og samtidig af ressourcemæssige grunde ikke har mulighed for at lave tilstrækkelige faglige vurderinger, betyder det, at folk på ingen måde er færdigbehandlet, når de bliver udskrevet. Og derfor havner de hos kommunerne, langt mindre klar til en kommunal indsats,« siger Johanne Bratbo, leder af Videnscenter for Socialpsykiatri.

De unge fylder meget i kommunernes indsats på psykiatriområdet, viser Momentums rundspørge til kommunerne.

»Vi har aldrig set så mange unge, som vi ser i dag,« siger afdelingsleder Sonja Vestergaard fra Randers Kommune og uddyber:

»Det er ofte tunge sager, da de efter meget korte indlæggelser har behov for temmelig meget støtte fra os. Og der går derfor et stykke tid med et meget stort arbejde, inden de egentlig kan tage imod de tilbud, der er i kommunalt regi.«

Derudover er der kommet en stor gruppe med psykiske lidelser, som er nye inden for kommunerne. Førhen var det især borgere med psykotiske lidelser, der brugte socialpsykiatriske tilbud, men i dag oplever kommunerne flere og flere borgere med ikke-psykotiske lidelser. Det drejer sig især om udviklingsforstyrrelser som ADHD, tvangstanker, spiseforstyrrelser, angst og stress. Disse grupper er anderledes end de mere traditionelle som skizofrene og depressive, og de stiller derfor også nye krav til kommunerne. Deres problemer handler mere om manglende koncentrationsevne og problemer med at fungere i en normal social sammenhæng.

»Det er nogle andre behov, de nye målgrupper har. Og vi skal derfor skrue nogle mere individuelle forløb sammen end for 10-15 år siden,« siger Bjerne Søberg, leder af socialpsykiatrien i Nyborg Kommune.

En anden gruppe, som fylder meget i socialpsykiatrien, er de såkaldte dobbeltdiagnoser, hvor den sindslidende, ud over de psykiske problemer, også har et misbrug, ofte i form af et stofmisbrug.

»Disse sager er ofte også meget vanskelige. Det er altid dobbelt så kompliceret, når der er to problematikker,« fortæller Birgit Rieck, leder af socialpsykiatrien i Egedal Kommune:

»Når vi møder dem, er det hele oftest gået helt i opløsning. Hele fundamentet er skyllet væk – der er rod i økonomien, problemer med boligsituationen, parforhold, job eller uddannelse. Det er derfor en stor opgave at samle op på, og vi bruger rigtig mange ressourcer på denne gruppe.«

Af Jens Jørgensen, kkr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE