18. august 2009

Indvandrere rykker ind i kommunale job

Næsten to tredjedele af væksten i ansatte i kommunerne udgøres af folk med anden etnisk baggrund, viser nye tal. Efter flere års konstant stigning udgør indvandrere og deres børn nu mere end syv procent af de kommunalt ansatte. Kommunerne og Foreningen Nydansker glæder sig over udviklingen.

Indvandrerne har for alvor gjort deres indtog på det kommunale arbejdsmarked. I ældreplejen, skoler, daginstitutioner og kommunekontorer bliver der ansat flere og flere indvandrere og børn af indvandrere – de såkaldte efterkommere. I september 2008 var der ansat 37.058 indvandrere og efterkommere i de danske kommuner, en stigning på hele 14 procent i forhold til året før. Det viser en særkørsel, som Det Fælleskommunale Løndatakontor har foretaget for KL’s forhandlingssekretariat.

Stigningen svarer til, at ansatte med anden etnisk baggrund udgjorde næsten to tredjedele af den samlede vækst i antallet af kommunalt ansatte fra september 2007 til september 2008. Og indvandrere og efterkommere bestrider nu 7,2 procent af alle kommunale job. 4,8 procent af de kommunalt ansatte stammer fra ikke-vestlige lande, og dermed er det næsten på niveau med andelen i arbejdsstyrken, som er på 5,2 procent.

Michael Ziegler, borgmester i Høje-Taastrup og formand for KL’s løn- og personaleudvalg, kalder udviklingen meget vigtig for kommunerne som arbejdsgivere:

»Den økonomiske krise gør det i øjeblikket lettere at tiltrække nye medarbejdere i kommunerne. Men når de tunge skyer letter, vil vi igen skulle kæmpe hårdt for at skaffe arbejdskraft. Og her er det enormt vigtigt, at vi er i stand til at rekruttere bredt. Både Birthe og Fatima skal have kommunen i tankerne, når de mangler et job,« siger Michael Ziegler.

Udviklingen skaber også glæde hos Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, der arbejder for at nedbryde barrierer mellem nydanskerne og det danske arbejdsmarked.

»Det er en rigtig god udvikling. Jeg hæfter mig især ved, at det er en kontinuerlig udvikling, hvor andelen af ansatte med anden etnisk baggrund stiger år for år. Det virker som om, at mange kommuner har et vedvarende fokus på at gøre kommunen til en mere mangfoldig arbejdsplads,« siger Torben Møller-Hansen.

Højkonjunktur hjalp indvandrere

I Gladsaxe Kommune vedtog byrådet for to år siden en integrationspolitik, der blandt andet slog fast, at andelen med anden etnisk baggrund blandt kommunens ansatte skulle afspejle andelen blandt kommunens borgere. Og personale- og udviklingsdirektør Charlotte Wulff kan i dag notere sig, at det mål er nået: 9,9 procent af kommunens ansatte har ikke-vestlig baggrund mod 9,0 procent af borgerne.

»Vi lægger vægt på, at kommunen bliver en bedre arbejdsplads, hvis der er en mangfoldighed blandt de ansatte, både i forhold til etnisk baggrund og køn. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Og vi mener også, at det giver en bedre borgerbetjening, hvis vores medarbejdere så vidt muligt afspejler indbyggerne,« siger Charlotte Wulff.

Lektor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet forsker blandt andet i indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Han peger på to hovedforklaringer på, at det er gået så stærkt i perioden fra september 2007 til september 2008. Dels var det i denne periode, at den såkaldte 300-timers regel blev indført. Den betyder, at ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, skal kunne dokumentere, at de begge har haft ordinær, ustøttet beskæftigelse. Ellers mister de den ene kontanthjælp. Reglen blev blandt andet indført for at få flere indvandrere i job, fordi tre ud af fire, der lever i et ægteskab, hvor begge har været på kontanthjælp i mere end et år, har indvandrerbaggrund. Det kan have presset nogle indvandrere ud på arbejdsmarkedet, og her er den kommunale servicesektor et af de steder, hvor det er nemmest at finde job. Men derudover er højkonjunkturen på det tidspunkt også en del af forklaringen.

»Perioden var kendetegnet af lav ledighed, og at man var ved at nå bunden af arbejdsstyrken. Og de folk, man kunne få fat i, kunne være en meget problematisk arbejdskraft. Her havde arbejdsgiverne nok en fornemmelse af, at de ledige indvandrere gav færre problemer end de ledige danskere, som ofte havde mange andre problemer end ledighed,« siger Christian Albrekt Larsen.

Efterkommere søger nye veje

Der er kommet flere indvandrere og efterkommere inden for alle dele af den kommunale sektor, men de fleste arbejder stadig inden for social- og sundhedsområdet og rengøring, hvor der højest kræves en kort videregående uddannelse. Det er man helt bevidst om i Gladsaxe Kommune, hvor målet er, at andelen af medarbejdere med anden etnisk baggrund ikke blot samlet set, men på alle niveauer skal afspejle andelen blandt indbyggerne i kommunen. Og det er langt fra tilfældet i dag:

»Den store udfordring er at rekruttere medarbejdere med anden etnisk baggrund, som ikke er ufaglærte. Vi har rigtig gode erfaringer med de ufaglærte, men vi har ikke haft meget held med at få indvandrere ind i andre job,« siger personale- og udviklingsdirektør Charlotte Wulff fra Gladsaxe Kommune.

Eksempelvis har blot 3 af kommunens 203 akademikere ikke-vestlig baggrund, mens det gælder over halvdelen af de ufaglærte rengøringsfolk.

Men det bekymrer ikke direktør Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker, at indvandrerne hovedsageligt sidder på de job, der traditionelt ligger lavt i prestigemålinger:

»Det giver under alle omstændigheder en anledning til at ændre organisationskulturen og tage de debatter om religion, højtider og så videre, som der er behov for. Og det skaber langsomt en sikkerhed i organisationen i forhold til at ansætte folk med en anden etnisk baggrund.«

Tallene viser også, at indvandrernes børn søger mod nogle andre typer job end forældregenerationen. Langt færre af de kommunalt ansatte efterkommere har et rengøringsjob end indvandrerne. Til gengæld har 12,9 procent af efterkommerne eksempelvis et kontor- eller it-job mod blot 4,5 procent i forældregenerationen, og betydeligt flere er folkeskolelærere.

De nye tal for antallet af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er fra september 2008, og siden da har finanskrisen for alvor ramt landet og givet markant flere ledige. Antallet af kommunalt ansatte er dog på samme niveau, og der er ingen tegn på, at krisen har reduceret andelen af indvandrere og efterkommere i kommunerne.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Karina Ramsløv

YDERLIGERE MATERIALE

  • Antal kommunalt ansatte

  • Andel kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund

  • KL-notat om de kommunalt ansattes etniske baggrund