10. november 2009

»Heldigvis er brugerne helt anderledes positive«

Kommunernes førstemand, KL-formand Erik Fabrin, er særdeles tilfreds med, hvordan kommunalreformen har fungeret. Han tager borgernes skepsis alvorligt, men mener, den skyldes helt andre ting end kommunalreformen.

Hvordan mener du, at kommunalreformen generelt har fungeret?
»Vi opstillede en målsætning, der hed sikker drift fra dag ét. Og jeg mener, det er fuldstændig ubestridt, at den er opfyldt. Det er en fantastisk præstation. Det er naturligvis ikke gået lydefrit, at man har smeltet kommuner sammen, som havde deres eget liv og opbygget deres egne kulturer i mange år. Men det er gået rigtig fint. Og præstationen bliver endnu flottere af, at reformen er gennemført i en situation, hvor regeringen har holdt os i meget kort snor økonomisk.«

Hvorfor er der så flere borgere, som er utilfredse end tilfredse med reformen?
»Kommunalreformen har fået skylden for en række ting, som reelt intet har med reformen at gøre. De få svigt, der har været i kommunerne, har typisk haft forbindelse til, at vi har været i en periode, hvor manglen på arbejdskraft pressede mange kommuner hårdt. Samtidig skabte den buldrende højkonjunktur i samfundet nogle urimelige forventninger til den kommunale service. Efterhånden som der kom mere og mere bulder på privatøkonomien, kørte kommunerne og det øvrige samfund i hver sin bil. Kommunerne fik måske nok mulighed for at gå en enkelt bilklasse op, men det battede ikke meget, når man mange andre steder skiftede til Bentley og Mercedes. Og Folketinget var med hele debatten om kvalitetsreformen også stærkt medvirkende til at give folk en opfattelse af, at den kommunale service ikke var god nok.«

Men hvordan kan du være tilfreds, når borgerne ikke er det?
»Vi skal også tage borgernes skepsis meget alvorligt, men heldigvis er brugerne helt anderledes positive. Det viser de brugerundersøgelser, som mange kommuner gennemfører på en række områder. Og jeg føler mig fuldstændig overbevist om, at sandheden om kommunalreformen og den kommunale service ligger meget tættere på brugernes opfattelse. Ellers ville der jo være oprør foran hvert eneste rådhus i landet.«

Er der slet ikke nogen områder, hvor kommunerne bør gøre det bedre?
»Jo, selvfølgelig. Jeg kan nævne to områder, som vi overtog i forbindelse med kommunalreformen, og hvor der stadig er store udfordringer. Det første er forebyggelse. Det var slet ikke prioriteret i de gamle amter og er et område, som vi er i fuld gang med at udvikle. Det er desværre også et område, hvor vi oplever, at der fra centralt hold er meget begrænset vilje til at bakke op med faste bevillinger. De mange puljer gør, at det er svært for alvor at få sat gang i udviklingen. Det andet er det specialiserede sociale område. Når vi kigger institutionerne efter i sømmene, er der et meget stort investeringsbehov.«

Kommunalforsker Ulrik Kjær mener, at kommunalpolitikerne selv har en del af skylden for kommunalreformens dårlige image, fordi nogle af dem har været tilbøjelige til at give kommunalreformen skylden for upopulære beslutninger, selv om de reelt intet havde med reformen at gøre. Er du enig?
»Fuldstændig. Vi bliver nødt til at lære af australierne og boomerangen. Hvis du tilstrækkelig mange gange skyder ansvaret fra dig eller skyder skylden på nogle andre for noget, du dybest set selv har en stor del af ansvaret for, kommer det tilbage og rammer dig lige i knolden på et tidspunkt. Og det er det billede, vi ser nu. Derfor skal vi som kommunalpolitikere også forholde os ordentligt og reelt til den kritik, der er.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk