18. august 2009

Grønne nærområder kan få sveden frem hos danskerne

4 ud af 10 voksne danskere mener, at de ville dyrke mere motion, hvis der var flere grønne områder og cykelstier tæt på, hvor de bor. Forsker opfordrer til at tænke muligheden for motion og bevægelse langt mere ind, når der bygges nyt.

Det går væsentligt nemmere med at få snøret løbeskoene eller spændt cykelhjelmen, hvis der er grønne områder eller gode cykelstier lige i nærheden. Det mener 37 procent af de voksne danskere i en undersøgelse, som YouGov Zapera har gennemført for Momentum. Specielt de yngste tror, at de ville dyrke mere motion med bedre fysiske rammer i nærområdet.

Henrik Harder, lektor i arkitektur og design på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i bevægemønstre. Og han er ikke i tvivl om, at danskerne generelt ville dyrke mere motion, hvis omgivelserne var bedre indrettet til det.

»Undersøgelser fra blandt andet Sverige viser, at folk dyrker mere motion, hvis der er rene og pæne grønne områder, hvor de bor. Hvis der ikke er noget attraktivt at komme ud til, er folk mere tilbøjelige til at blive indenfor,« siger Henrik Harder.

Han bor selv midt i Aalborg og undrer sig tit over, at der ikke er flere løbere i bybilledet:

»Men det handler formentlig om, at de, der kommer ud at løbe, i stedet tager bilen ud til grønne områder uden for byen.«

Henrik Harder opfordrer derfor kommunerne til at tænke mulighederne for motion og bevægelse mere ind i byplanlægningen. Og han ser meget gerne mere utraditionelle løsninger end i dag.

»Kommunerne er egentlig meget gode til at anlægge grønne områder. Men man ser desværre mange parker, som bruges alt for lidt. Og jeg tror, det handler om, at man ikke har fat i folks livsstil. Man laver stadig fodbold- og basketballbaner, selv om tendensen klart er, at folk bliver mere og mere individualistiske, når de dyrker motion,« siger Henrik Harder.

Motion-grafik

Forebyggelseskommissionen foreslog også i sit udspil i april, at kommunerne tænker mere på muligheden for fysisk aktivitet, når de udarbejder kommune- og lokalplaner, for eksempel i form af cykelstier, rekreative områder og idrætslegepladser. I regeringspartiet Venstre er sundhedsordfører Birgitte Josefsen også varm tilhænger af, at det sunde valg bliver nemmere for borgerne. Og hun henviser til flere vellykkede udenlandske erfaringer:

»I Spanien gør man for eksempel meget ud at tænke fysisk aktivitet ind i byplanlægningen. Man laver eksempelvis ikke bare en legeplads for børnene. Når man er i gang med at bygge, laver man også en legeplads til de voksne, så de ikke bare sidder og kigger, mens børnene leger. Og de voksne bruger dem faktisk,« siger Birgitte Josefsen.

Kommunerne støtter gennem deres fælles forening KL også idéen om at gøre det nemmere og mere attraktivt for borgerne at gå, cykle og dyrke idræt. Dog med det forbehold, at det vil kræve flere penge fra statens side. Det tør Birgitte Josefsen ikke love:

»Hvis du tænker ind i planlægningsfasen, at det skal være lettere at komme til at dyrke motion, behøver det jo ikke blive dyrere. Men jeg vil ikke udelukke, at der skal nogle midler med i en opstartsfase.«

Mette Wier, formand for Forebyggelseskommissionen og direktør for Anvendt KommunalForskning, tolker tallene sådan, at folk har brug for meget opbakning, hvis de skal ændre vaner. Så kan både flere grønne områder, cykelstier og en række andre ting være en del af løsningen.

»Jeg plejer at bruge sundhedsminister Jakob Axel Nielsen som eksempel, for han har jo tabt 12 kilo. Det er rigtig flot, men han har også meget opbakning. Han træner med Chris McDonald (sundhedsekspert kendt fra tv, red.) en gang om ugen, og han har en psykolog, der coacher ham til at fastholde motivationen en gang om ugen. De almindelige danskere har jo brug for lige så meget hjælp. Og mindre ressourcestærke og mere udsatte borgere har brug for meget mere hjælp og støtte,« siger Mette Wier.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk, og Jens Jørgensen, jjr@kl.dk