13. oktober 2009

Forebyggelsen skal i højere gear

Siden april har vi ventet i spænding. Her kom Forebyggelseskommissionen med sit bud på, hvordan forebyggelsen kan styrkes markant. Og regeringen bebudede i kølvandet på rapporten, at den ”efter sommerferien” ville offentliggøre en handlingsplan for bedre forebyggelse. Det blev dog næsten efterårsferie, inden planen endelig kom i fredags, pakket ind i en større sundhedspakke.

Ventetiden er desværre ikke blevet brugt til at planlægge det ene ambitiøse og konkrete forebyggelsestiltag efter det andet. Samlet set er det mest positive ved handlingsplanen, at den nu endelig er kommet. Men planen mangler i den grad forpligtende mål og konkrete veje til, hvordan de fine ord skal blive til virkelighed.

Det er for eksempel ærgerligt, at regeringen ikke har opstillet et klart mål for, hvor meget danskernes rygning bør nedbringes. Og det er trist, at man i forhold til rygning på forhånd har afskrevet et af de midler, som vi ved, der har stor effekt: Markante prisstigninger på tobak. Internationale undersøgelser viser, at prisstigninger får mange til at droppe smøgerne. Og i Momentums debutnummer i august viste en undersøgelse blandt danske rygere, at mange er klar til at stoppe eller skære ned på forbruget, hvis en pakke cigaretter kommer til at koste 50 kroner, som Forebyggelseskommissionen foreslår.

Der er bestemt også positive takter i handlingsplanen. Eksempelvis er det en god idé, at man nu vil gøre en mere håndfast indsats for at begrænse de unge danskeres alkoholforbrug ved at forbyde unge under 18 år at købe stærk alkohol. Men der er altså brug for mere af den slags, hvis vi for alvor skal lykkes med at give danskerne flere leveår med et godt helbred.

Kommunerne står klar til at gøre deres del af indsatsen med den konkrete forebyggelse over for borgerne. Det er en udfordring, som mange er meget optaget af. Men den kommunale indsats er af gode grunde afhængig af, at staten er parat til at gå foran og skabe de rette betingelser for kommunerne. Dels med lovgivning og dels ved at sikre kommunerne tilstrækkelig finansiering til indsatsen.

Her er det ikke godt nok med midler fra diverse puljer, som Christiansborg-politikerne sværger til, fordi de tror, at det er den bedste vej til bedre målopfyldelse og resultater. Men puljemidler har den åbenlyse ulempe, at de løber ud efter nogle år, og hvad skal der så ske? Det hurtige svar er omprioritering, men uden puljemidlerne. Skal kommunerne afskedige de medarbejdere, som står for rygestopkurserne eller lærer de overvægtige familier om sund levevis? Eller skal der skæres på de kommunale kerneydelser som folkeskolen eller ældreplejen?

Og hvor meget forebyggelse kommer der ud af det? Der er i stedet brug for flere permanente økonomiske midler til forebyggelse. Gerne, hvor finansieringskilden bliver de effektiviseringer og besparelser, som forebyggelsen kaster af sig i det behandlende sundhedsvæsen – på sygehuset, ved lægen og så videre. Og KL går også meget gerne ind i en  drøftelse af, hvordan man kan styrke kommunernes økonomiske incitament til at forebygge.

Af Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL