18. august 2009

Flere og flere børn bliver tykke

Antallet af overvægtige børn stiger støt i disse år. Det vurderer et stort flertal af landets kommuner i ny undersøgelse. Eksperter er stærkt bekymrede over udviklingen, der fører til ulykkelige og ensomme børn, som har markant større risiko for at få alvorlige sygdomme som voksne. Næsten 9 ud af 10 kommuner har særlige indsatser i gang for at hjælpe de tykke børn.

Fedmeepidemien rammer i stigende omfang de allermest uskyldige – nemlig børnene. Det vurderer nogle af de fagpersoner, der kommer tættest på børnene gennem hele barndommen, i en rundspørge til alle danske kommuner, som Momentum har gennemført. I 63 procent af kommunerne oplever sundhedsplejersker, kommunallæger og sundhedskonsulenter, at der er blevet flere overvægtige børn i de seneste år. Kun tre procent oplever, at der er blevet færre overvægtige børn i deres kommune.

Dermed kan kommunerne slet ikke genkende de spæde tegn på en stagnation i antallet af overvægtige børn, som enkelte udenlandske undersøgelser og den danske såkaldte skolebørnsundersøgelse fra 2005 har vist.

I Herlev fortæller kommunallæge Søren Krue, at mellem hver tredje og hver fjerde af eleverne i de seneste 9. klasses årgange er overvægtige.

»Der bliver flere og flere overvægtige børn. Og en stigende andel af dem ender i gruppen af decideret fede, som vi er rigtigt bekymrede for,« siger Søren Krue.

Grafik om overvægtige børn

Søren Krue og hans kolleger i Herlev Kommune har i forbindelse med de lovpligtige ind- og udskolingsundersøgelser systematisk registreret udviklingen i højde og vægt for eleverne i 9. klasse og ved derfor, at der er blevet flere overvægtige i den aldersgruppe. I den anden ende af skolespektret har Køge Kommune tal for udviklingen i børnehaveklasserne. Men facit er fuldstændig det samme: Der er blevet mange flere overvægtige børn. I 1998 var 15 procent af de børn, der begyndte i 0. klasse i Køge, overvægtige. Ni år senere, i 2007, var hele 24 procent – eller næsten hver fjerde af de små poder – for tykke.

Ledende sundhedsplejerske Anne Marie Knudsen i Køge Kommune pointerer, at overvægtige børn ofte bliver til hjerteskærende historier om ensomme og ulykkelige børn.

»Vi ser overvægtige 13-årige, der har som mål i livet bare én gang at prøve at have en rigtig ven. Børn mærker meget tidligt de sociale konsekvenser af at være overvægtig, hvis man for eksempel ikke har luft til at løbe, gynge og klatre som de andre på legepladsen,« siger Anne Marie Knudsen.

Og man kan langt fra regne med, at hvalpefedtet blot vil rasle af med alderen. Professor og fedmeekspert Berit L. Heitmann fra Syddansk Universitet og Institut for Sygdomsforebyggelse i København fremhæver, at cirka 40 procent af de børn, der er overvægtige som 7-årige, også bliver overvægtige som voksne. Og det er en alvorlig sag:

»De alvorligste helbredskonsekvenser af overvægt er de følgesygdomme i form af diabetes, hjerteproblemer, blodpropper og så videre, som overvægtige har stærkt forøget risiko for. Men for det enkelte barn er de psykiske konsekvenser typisk de alvorligste. Det værste er, når man bliver mobbet eller holdt udenfor af kammeraterne. Så fylder det jo mindre for barnet, at det kan få en blodprop som voksen,« siger Berit L. Heitmann.

Det er reelt meget begrænset, hvad man ved om udviklingen i børns overvægt. Der er kun gennemført få studier, hvor man har sammenlignet andelen af overvægtige over tid. Derfor ser forskerne også frem til den database med landsdækkende data om børns vægt, højde og helbred, som Sundhedsstyrelsen og KL er ved at opbygge. Men indtil da giver de enkelte kommuners tal og oplevelser fra sundhedsplejersker og lægers arbejde med børnene en af de bedste indikationer af udviklingen. Og meget tyder altså på, at den går i den gale retning.

Kommunerne er tilsyneladende bevidste om de alvorlige konsekvenser, som overvægt kan få for børnene. Hele 86 procent af kommunerne melder til Momentum, at de har iværksat én eller flere særlige indsatser i forhold til overvægtige børn. Og 6 ud af 10 kommuner siger, at de har brugt flere ressourcer på området i de seneste år.

Indsatserne spænder vidt. Nogle steder forsøger man at følge børnene tættere i børnehavealderen og tidligt spotte de børn, som er ved at blive overvægtige. Det gælder eksempelvis i Herlev, hvor alle fireårige fremover vil blive målt og vejet i børnehaven, fortæller kommunallæge Søren Krue:

»Alle resultaterne kommer så ind til mig, og jeg udregner, hvem der er i risikogruppen i forhold til overvægt. De får så besøg af den sundhedsplejerske, som besøgte familien, da barnet var lille. Hvis sundhedsplejersken derefter vurderer, at der er behov for det, tilbydes familien rådgivning og støtte, indtil barnet begynder i skole.«

Unge har ondt i livet

I den anden ende af landet – i nordjyske Hjørring – mærker kommunens sundhedspersonale også tydeligt, at der bliver mange flere overvægtige børn i disse år. Men her koncentrerer kommunen i første omgang indsatsen mod de store folkeskolebørn i 7.-9. klasse, fortæller sundhedsplejerske Connie Faurholt:

»Mange i den aldersgruppe er i dårlig form, overvægtige og kede af det. En undersøgelse på en enkelt skole viste ligefrem, at halvdelen følte, at de havde et decideret dårligt liv.«

Derfor satte Connie Faurholt og hendes kolleger sig for at forbedre de store børns helbred på alle punkter. Det indebærer blandt andet, at der laves sundhedsprofiler for alle børn – og lærere – i de ældste klasser, og at eleverne undervises i, hvad der er sund mad, og hvordan de laver den. Og ikke mindst får alle mere motion – ikke bare i idrætstimerne, men hver eneste dag med små, sjove lege og øvelser i én af de andre timer.

Og i den første skole, hvor forsøget blev rullet ud, var der mærkbare resultater allerede efter tre måneder.

»75 procent havde fået et bedre liv, og 85 procent syntes nu, at de havde et godt liv. Og elevernes fedtprocent var også blevet markant lavere,« fortæller Connie Faurholt.

Forældre på skolebænken

I Køge Kommune kan ledende sundhedsplejerske Anne Marie Knudsen berette om en stribe aktiviteter for at forebygge og reducere overvægten blandt kommunens børn. Blandt andet kurser for overvægtige teenagere, andre kurser for 8-12-årige og deres forældre og et særligt fokus på overvægt og kost, når sundhedsplejersken besøger familier, hvis børn er blevet tre et halvt år.

»Vi skal i dialog med familierne om, hvordan de kan leve deres liv, så deres børn ikke bliver overvægtige. Det handler ikke bare om kost, men også om, hvordan man håndterer konflikter. Vi ved, at en uløst konflikt i familien kan føre til overvægt og spiseforstyrrelser hos børn,« siger Anne Marie Knudsen og slår fast, at:

»Vi må endelig ikke pege børnene ud som anderledes og pådutte dem et ansvar for, at de er overvægtige. Det er udelukkende forældrenes ansvar.«

Tove Larsen, borgmester i Aabenraa Kommune og formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, glæder sig over, at næsten 9 ud af 10 kommuner har særlige indsatser for at få bugt med børnenes overvægt.

»Det er utrolig vigtigt at få tidligt fat i de børn og familier, hvor overvægt er eller kan blive et problem. På den måde kan vi give familierne et bedre liv og spare samfundet for en masse penge, som de overvægtige ellers senere kommer til at koste i sundhedssystemet. Her kan kommunerne udnytte, at vi gennem sundhedsplejersker, kommunallæger og folkeskolen følger børnene og familierne tæt gennem hele barndommen,« siger Tove Larsen.

Flere eksperter glæder sig også over, at kommunerne er meget opmærksomme på at dæmme op for børnenes overvægt. En af dem er Jeppe Matthiessen, forsker på DTU Fødevareinstituttet:

»Det er mit indtryk, at der sker meget i mange kommuner. Men vi ved desværre ikke ret meget om, hvad der virker. Så ville der jo nok være sat en stopper for stigningen i antallet af overvægtige børn. Kommunerne bør blive bedre til at lære af hinanden.«

Jeppe Matthiessen er samtidig lidt nervøs for den fremtidige indsats. Sagen er nemlig den, at der som en del af det årlige satspuljeforlig mellem et bredt flertal i Folketinget i 2004 blev afsat i alt 73 millioner til støtte til kommunale projekter i forhold til overvægtige børn. De sidste af de penge blev imidlertid uddelt i 2008, og i løbet af de næste par år vil projekterne løbe ud.

»Hvad sker der så? Kan kommunerne så selv finde pengene til at videreføre indsatsen? De fleste kan jo hjælpes til at tabe sig, men hvad gør vi for, at de fastholder vægttabet?« spørger Jeppe Matthiessen.

Tove Larsen, formand for KL’s social- og sundhedsudvalg, forsikrer, at kommunerne også i de kommende år vil arbejde hårdt for at knække den opadgående kurve i antallet af overvægtige børn. Men hun tør ikke love, at kommunerne selv kan finde de penge til indsatsen, som staten har tilført fra satspuljen i de seneste år. KL er generelt stærkt skeptisk over for puljefinansierede projekter, hvis Folketinget og regeringen ikke efterfølgende vil betale for, at de gode projekter bliver til permanente løsninger.

»Hvis regeringen virkelig mener al snakken om mere forebyggelse, må den også forstå, at der skal følge penge med. Vi kan jo ikke bare tage pengene fra daginstitutionerne, folkeskolen eller ældreplejen i kommunerne,« siger Tove Larsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE