15. september 2009

Den folkelige opbakning til velfærdsstaten er på spil

I denne tid kæmper politikere og embedsmænd i alle kommuner for at få 2010-budgettet til at hænge sammen. De største problemer på udgiftssiden er over hele landet forbundet med de specialiserede opgaver – blandt andet udgifter til specialundervisning, handicappede og udsatte børn og unge.

Det siger sig selv, at hvis nogle udgifter stiger stærkt, så skal andre udgifter – under et skattestop – holde for. De eneste områder, der batter noget, er udgifterne på store ”normalområder” som folkeskolen, daginstitutionerne og ældreplejen. Her er det ikke et særsyn med mindre realudgift pr. bruger end for år tilbage.

Nu er udgiftsniveau ikke automatisk lig serviceniveau, men for flere af de tunge serviceopgaver gælder det, at kvaliteten er tæt forbundet med  personaleforbrug. Kvaliteten består netop i, at der er hænder nok til stede. Det betyder, at mange borgere oplever flere nullermænd, færre pædagoger, kortere åbningstid, fuldt udnyttede klassekvotienter eller tyndere vikardækning. Borgernes samlede oplevelse af servicen står ikke mål med den politiske retorik om de mange penge, vi bruger til velfærd.

Det er aftalt med regeringen, at udgiftsudviklingen på det specialiserede område skal under kontrol. Der skal økonomisk tænkning ind i prioriteringen og visitationen – også på dette område. Det vil med garanti ikke udløse ros ret mange steder. Alle vil tage afsæt i udgiftsudviklingen i forhold til de foregående år. Og sænkes stigningstakten, råber mange, at vi sparer på de, der har det allersværest. Men prioriteres skal der, for ellers løber økonomien både kommuner og samfund af hænde.

Effektivisering er dagligdag i kommunerne. Ingen ønsker at sætte skatterne op – og slet ikke i et valgår. Men kvalitet og borgernes positive oplevelser af servicen vejer tungt i en kommunes servicetilbud. Hvis effektivisering skygger for hensynet til kvalitet, kan der opstå problemer, hvis alle – og navnlig offentlige debattører på stor afstand af brugerne – bliver ved med at gentage, at kommunerne bare kan effektivisere sig til at opfylde alle ønsker.

Prioriteringen mellem det normale og det specielle til fordel for det specielle kan på sigt være med til at underminere den brede folkelige opbakning til velfærdssamfundet. Hvis det indtryk breder sig i befolkningen, at intet fungerer, som det skal i velfærdens Danmark, får vi problemer. Selv om det er et standpunkt, som objektivt set ligger langt fra virkeligheden.

Derfor gør kommunerne deres yderste for at få bedre styr på udgifterne på det specialiserede sociale område i overensstemmelse med den seneste økonomiaftale. Og derfor har regeringen lovet at hjælpe, blandt andet med nødvendige regelændringer

I mellemtiden må Christiansborg-politikerne påtage sig et ansvar for at dæmpe forventningerne i befolkningen – både på det specielle og det normale område. Det er vigtigt med fortsat opbakning til velfærdssamfundet.

 

Peter Gorm Hansen

administrerende direktør i KL