08. december 2009

Danskerne vil ikke betale til velhavende pensionister

Behovet og ikke datoen på fødselsattesten skal være styrende for, om man skal modtage offentlige ydelser, mener stort flertal i befolkningen ifølge en ny undersøgelse. De velhavende ældre bør derfor selv betale for rengøringen, mener 67 procent af danskerne, og 4 ud af 10 er også klar til at fratage de velhavende folkepensionen, hvis det kan give bedre hjælp til de svageste ældre. Flere partier er klar til at se på brugerbetaling, mens folkepensionen næppe røres.

Danskerne er klar til at gøre de offentlige ydelser afhængige af formue og på bedste Robin Hood-manér tage fra de rige og give til de fattige. Det er det klare signal fra befolkningen i en ny undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for Momentum. Overordnet mener tre ud af fire, at offentlige ydelser som hovedregel bør gives efter folks behov og ikke efter alder. Velbjærgede ældre skal derfor også selv betale for rengøringen, hvis det stod til 67 procent af de adspurgte i undersøgelsen, som hellere vil bruge pengene på bedre hjælp til de svageste ældre.

Offentlige ydelser bør være mere indkomstafhængige mener danskerne

Mange danskere er endda klar til at gøre op med en af velfærdsstatens grundsten om folkepension til alle. 4 ud af 10 er klar til at sløjfe ordningen for de mest velhavende ældre, hvis det kan sikre, at de svageste får mere hjælp. Lidt færre – 36 procent – vil ikke røre ved folkepensionen, mens den resterende del af danskerne er i tvivl.

Undersøgelsens resultater bør ifølge Erik Fabrin, borgmester i Rudersdal Kommune og formand for KL, sætte skub i reformer af velfærdssystemet. De er efter hans mening nødvendige, hvis samfundet skal komme ud af den økonomiske klemme med voksende udgifter på grund af det stigende antal ældre, samtidig med at der bliver færre erhvervsaktive til at betale gildet:

»Ellers ender det med, at de, der virkelig trænger, ikke får den hjælp, de har brug for. Velfærdsydelser bør i højere grad tildeles efter den enkelte borgers behov og ikke efter alder eller andre kriterier, der ikke har noget med deres økonomiske formåen at gøre.«

Han opfordrer derfor landspolitikerne til at komme i arbejdstøjet:

»Den her undersøgelse viser jo, at befolkningen ikke er bange for at differentiere de offentlige ydelser efter behov.«

Konservativt håndslag på reformer

Det Konservative Folkeparti tager gerne imod Eriks Fabrins opfordring, siger politisk ordfører Henriette Kjær. Og partiet har ingen hellige køer – heller ikke folkepensionen – i reformdebatten:

»Nogle ældre kan jo sagtens klare sig selv og har et godt liv. Og så er det måske bedre at målrette de midler, vi har, til de mennesker, der mangler ressourcer. Jeg tror næsten, at den debat vil dukke op af sig selv, og der vil måske komme et mere lydhørt politisk klima i forhold til at ændre på nogle af de her ting. Men det er stadig for tidligt,« siger Henriette Kjær.

Hun vil derfor heller ikke lægge sig fast på konkrete krav, men kun give vælgerne håndslag på, at der skal ske reformer.

Mens folkepensionen ikke er nogen hellig ko for de konservative, vil hverken regeringspartneren Venstre eller Dansk Folkeparti høre tale om at røre ved folkepensionen. Og heller ikke i oppositionen er der opbakning at hente. Socialdemokraterne mener, at man med velfærdsforliget fra 2006 har lavet de nødvendige ændringer:

»Hvis man gik ind og fjernede hele folkepensionen for nogle, ville det skabe en utrolig usikkerhed i forhold til hele pensionsplanlægningen, og derfor er vi meget skeptiske over for at gå den vej. Samtidig har vi lavet verdens skrappeste regulering af hele folkepensions- og efterlønsområdet. Når vi kan konstatere et års øget levetid, inddrager vi det fulde år i arbejdstiden. Så vi kan ikke drømme om at gå ind og pille ved den igen,« forklarer politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).

Brugerbetaling kan være på vej

Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet, tror heller ikke, at der bliver pillet ved folkepensionen. Men diskussionen om reformer vil helt automatisk blusse op i de kommende år.  Den økonomiske krise har allerede givet et enormt underskud på statsbudgettet, og den demografiske udvikling vil blot gøre debatten endnu mere påtrængende. En række andre aldersbetingede ydelser som rabat på transport og højere boligstøtte til pensionister kan derfor sagtens komme i spil:

»Man kan sige, at de aldersbetingelser var rimelige nok i en fortid, hvor der var en ret tæt sammenhæng mellem alder og det at være fysisk og økonomisk svag. Men når det ikke længere er tilfældet, kan man stille spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle ting bliver udløst pr. automatik, bare fordi man når en bestemt alder,« siger Torben M. Andersen.

Det kan også tænkes, at nogle pensionister fremover selv skal betale for at få gjort rent, vasket tøj og købt ind. Det er i øjeblikket gratis, hvis kommunen vurderer, at man ikke har fysisk mulighed for at gøre det selv.

Men der er ifølge KL-formand Erik Fabrin ingen grund til, at velstillede ældre fortsat skal have gratis hjælp til praktiske gøremål:

»Vi har fået skruet vores velfærdssamfund sådan sammen, at ethvert nyfødt barn hen over livet er en samfundsøkonomisk underskudsforretning. Vi er derfor nødt til at fjerne nogle af de gratisydelser, man har udstyret hver borger med, og det bør blandt andet gælde den ret til gratis, praktisk hjemmehjælp, vi har udstedt til alle ældre – uanset deres indkomst. Så må vi i stedet lave ordninger, der sikrer de allersvageste,« siger han.

De tørre tal viser også, at seniorerne generelt sidder ganske godt i det. I 2007 havde de 60-64-årige danskere en gennemsnitlig disponibel indkomst på 214.457 kroner, hvilket er 16 procent over den gennemsnitlige disponible indkomst for alle danskere over 15 år. Og folkepensionisterne havde en disponibel indkomst på kun 11 procent under den gennemsnitlige, viser tal fra Danmarks Statistik. Dertil kommer, at danskerne generelt har større formuer, jo ældre de er. Og heri er endda ikke medregnet pensionsopsparinger, som mange af de nye pensionister har ganske store beløb indsat på.

For Jørgen Søndergaard, økonom og direktør på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, giver det også god mening at se på, om der er noget af det, som det offentlige leverer i dag, der i virkeligheden lige så godt kunne være folks eget ansvar:

»Hvorfor skal ældre, der har lige så mange penge som erhvervsaktive, have hjælp til rengøringen, når den erhvervsaktive skal betale det hele selv? Brugerbetaling kunne være en vej ud af den økonomiske klemme, men det kræver, at politikerne er klar til at løsne sig lidt fra den ideologisk betingede modvilje mod at diskutere brugerbetaling.«

Den store fordel ved brugerbetaling frem for eksempelvis højere skat er, at det ændrer borgernes adfærd, så de kun efterspørger det, de virkelig har behov for – og ikke bruger unødvendigt meget af en ydelse, fordi den er gratis.

At brugerbetaling i praksis kan lade sig gøre, behøver man blot se over til naboerne på den anden side af Øresund for at få bevis for, mener Jørgen Søndergaard. Her er den praktiske hjælp i hjemmet et privat anliggende, hvilket betyder, at langt færre får offentlige ydelser i Sverige end i Danmark:

»Det betyder jo ikke, at ældre ikke får gjort rent. De kan også godt få det gjort af kommunen, hvis de betaler, men de fleste vælger at finde en anden ordning. Og jeg tror ikke, man kan sige, at de sociale vilkår for de ældre er radikalt ringere i Sverige end i Danmark,« siger Jørgen Søndergaard og tilføjer:

»Danmark er generelt et af de eneste lande i verden, som har offentligt betalt rengøring. Og ingen andre lande har det på samme niveau.«

Politisk åbning for brugerbetaling

Politisk er tanken om at indføre brugerbetaling for hjemmehjælp i et vist omfang heller ikke så fjern. Både Socialdemokraterne og de konservative erklærer sig parate til at se på det. Politisk ordfører for Socialdemokraterne Henrik Sass Larsen forklarer:

»Vi synes, det ville være fint, hvis man havde mulighed for at købe tilkøbsydelser i den offentlige sektor. På den måde ville det også være muligt at differentiere på en lang række faktorer, så nogle kan få mere end andre. Så længe det ikke har en voldsom social slagside, vil vi gerne tage en diskussion af det.«

Politisk ordfører for de konservative Henriette Kjær mener, den nuværende udvikling allerede vil føre til øget brugerbetaling.

»Der er jo mange ældre, der i dag allerede betaler for ekstra rengøring, fordi de synes, de får for lidt fra kommunen og godt vil have en højere standard. Det er derfor også noget af det, vi fortsat kommer til at diskutere. Men igen vil jeg ikke lægge mig fast, for nu synes jeg, vi skal have diskussionen i gang, og så må vi se, hvad vi helt konkret kan ende på i udformningen af reformerne,« siger Henriette Kjær.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • Om undersøgelsen (1)

  • Danskernes holdning til brugerbetaling på rengøring til de mest velhavende ældre

  • Danskernes holdning til folkepension til velhavende ældre

  • Disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper

  • Gennemsnitlig formue fordelt på alder