08. marts 2016

Udviklingen i det geografiske udbud af uddannelser

Analyse af dels udviklingen i antallet af igangsatte uddannelser og deres geografiske placering, og dels udviklingen i det geografiske udbud af uddannelser med det formål, at identificere om og i hvilket omfang uddannelsessystemet centraliseres.

  • PDF

    Den geografiske placering af uddannelsesudbuddet.pdf

Analysens hovedkonklusioner

  • Antallet af kommuner, der udbyder EUD har været nogenlunde konstant. Der er dog sket et fald i antallet af landkommuner med udbud.
  • Antallet af EUD-uddannelsesretninger er faldet i de fleste kommuner i Vest- og Sydsjælland (inkl. øer) samt i Vestjylland.
  • Antallet af kommuner, der udbyder KVU steg i starten af 1990’erne, men er herefter faldet. Det er særligt i yder-, land- og mellemkommuner, at denne udvikling har fundet sted.
  • Flere steder i landet ser det ud til, at KVU-udbuddet samles i lokale centre. Det ses i Sønderjylland, Vestjylland, på Sjælland og Fyn samt uden for Hovedstadsområdet.
  • Nordvestsjælland udgør et relativt stort område uden KVU-udbud.
  • På landsplan er antallet af kommuner, der udbyder MVU, faldet støt fra 1980 til 2014 – fra 56 kommuner til 38 kommuner. Faldet har været kraftigst i København by og omegn og i bykommunerne.
  • Nordvestsjælland udgør, et relativt stort område uden MVU-udbud, tilsvarende gælder ift. nogle af de midtjyske kommuner.
  • Geografisk er antallet af forløb på EUD, KVU og MVU over de senere år øget i København by og omegn, Aarhus, Aalborg, Odense, samt i by- og mellemkommuner. Derimod er antallet af forløb faldet i yderkommuner og været nogenlunde konstant i landkommuner.
×

Log ind