13. februar 2015

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Analysen er lavet i et samarbejde mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og KL. Formålet er at belyse kontakt med psykiatrien og forekomst af udvalgte kroniske og psykiske sygdomme på tværs af befolkningsgrupper efter deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

  • PDF

    Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknyttet.pdf

  • PDF

    Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknyttet - bilag.pdf

Analysens hovedkonklusioner 

  • Forbruget af det psykiatriske sygehusvæsen varierer betydeligt med tilknytningen til arbejdsmarkedet. En langt større andel af de personer, som står uden for det ordinære arbejdsmarked (fx ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere), er i kontakt med psykiatrien end blandt beskæftigede. Og omvendt er psykiatriske patienter i langt mindre grad tilknyttet arbejdsmarkedet end personer, som ikke er i kontakt med psykiatrien. Blot tre ud af ti psykiatriske patienter er tilknyttet det ordinære arbejdsmarked mod otte ud af ti af befolkningen samlet set (18-64-årige).
  • Personer på ledighedsydelse (visiteret til fleksjob) har et betydeligt større forbrug i sygehuspsykiatrien end personer, som er i fleksjob. Det kan antyde, at personer, som er i kontakt med psykiatrien, har sværere ved at få eller fastholde et fleksjob end øvrige.
  • Størstedelen af psykiatriske patienter bor i eller tæt på de største byer i Danmark. Psykiatriske skadestuebesøg er især udbredt blandt borgere bosat i de største byer, mens ambulant psykiatrisk behandling er mest udbredt blandt borgere bosat i byområder længere væk fra de største byer.
  • Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere med psykiatrisk indlæggelse er størst i kommunerne i Region Hovedstaden.
  • Forbruget af medicin til psykiske lidelser er markant større blandt personer uden for det ordinære arbejdsmarked end blandt personer på det ordinære arbejdsmarked. 40 til 45 pct. af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og personer på ledighedsydelse er i medicinsk behandling for en af de udvalgte psykiske lidelser, mens alene ca. 7 pct. af de beskæftigede er i behandling.
  • Der er en forskel i hvilken type medicin de enkelte arbejdsmarkedsgrupper typisk anvender. Brug af antipsykotisk medicin og medicin mod angst er mest udbredt blandt førtidspensionister, brug af antidepressiv medicin er mest udbredt blandt sygedagpengemodtagere, og brug af ADHD-medicin er mest udbredt blandt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.
  • Forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme er også mere udbredt blandt personer midlertidigt eller varigt uden for det ordinære arbejdsmarked end blandt beskæftigede og ledige. Omkring otte ud af ti af de 18-64 årige er i beskæftigelse, mens det kun gælder for hver anden, der har type 2-diabetes og leddegigt, 40 pct. af personer med KOL og knogleskørhed og kun under hver tiende med skizofreni.