Ren demografisk fremskrivning af kommunale og regionale sundhedsudgifter, 2019-2050

Analysens hovedkonklusioner

• I kommunerne kostede de ældre over 65 år i alt 36 mia. i sundheds- og om-sorgsudgifter i 2019 (dækker plejehjem, hjemmesygepleje, hjemmehjælp, rehabilitering, genoptræning efter serviceloven og forebyggende hjemme-besøg). I regionerne kostede de ældre samlet set 40 mia. kr. i 2019 (dækker hospitalssektoren og praksissektoren/sygesikringen).
• I kommunalt regi er sundhedsudgifterne til en person på 85 år (ca. 82.000 kr.) i 2019 næsten dobbelt så store årligt, som en person på 80 år (ca. 42.000 kr.). Og fire gange så store som en person på 75 år (ca. 21.000 kr.). Aldersprofilen på de regionale udgifter er langt mere jævn.
• Den meget skæve aldersprofil på de kommunale sundheds- og omsorgs-udgifter gør, at de kommunale udgifter vil stige langt mere fremover (både absolut og relativt), hvis man fremskriver udgifterne med den forventede demografiske udvikling (ren demografisk fremskrivning, der ikke tager høj-de for eventuel sund aldring, rehabilitering og effektivisering).
• Fremskrivningen tilsiger, at de kommunale udgifter vil mere end fordobles frem mod 2050: Fra 36,0 mia. i 2019 til 51,2 mia. i 2030 og 73,8 mia. i 2050 (2019-priser). I regionerne vil de stige fra 40,0 mia. i 2019 til 49,3 i 2030 og til 57,5 mia. i 2050 (samlet stigning på 44 pct.).
• Stigningen i de kommunale udgifter fremover skyldes især stigningen i an-tallet af 80+ årige. I kommunerne udgør sundhedsudgifterne til de 80+ årige ca. 63 pct. af de samlede udgifter til 65+ årige i 2020 stigende til 72 pct. i 2030 og 79 pct. i 2050, mens det i regionerne kun stiger fra 28 pct. i 2020 til 37 pct. i 2030 og 44 pct. i 2050