14. oktober 2015

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til kommunale sundhedstilbud foretaget af almen praktiserende læger i 2014 med brug af data over elektroniske henvisninger fra MedCom. Variationen i antallet af henvisninger lægerne imellem belyses samt geografiske forskelle i henvisningspraksis.

  • PDF

    Henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale tilbud.pdf

Analysen er foretaget blandt læger i 69 kommuner, som teknisk havde implementeret systemet til at modtage henvisninger med MedComs elektroniske henvisningsstandard fra almen praktiserende læger til kommunale sundhedstilbud.

Analysens hovedkonklusioner 

  • Der er stor variation i antallet af henvisninger til kommunale tilbud pr. læge. Hver læge med ydernummer har henvist mellem 0 og 212 patienter i 2014. Variationen ses også geografiske med store forskelle i henvisningspraksis blandt læger i forskellige kommuner (mellem 0, 3 promille og 1,7 procent af borgerne henvises på tværs f kommuner).
  • I gennemsnit henviste lægerne ca. en patient om måneden (13 patienter om året). Det svarer til, at lægerne i gennemsnit henviser under ½ pct. af borgerne til kommunale tilbud om året.
  • En fjerdedel af lægerne (26 pct.) henviste ingen patienter til kommunale tilbud i 2014. Halvdelen af lægerne står for 94 pct. af alle henvisningerne.
  • Blandt de læger, som henviste patienter, blev der i gennemsnit henvist 18 patienter i løbet af året, ca. svarende til en patient hver 3. uge. Den tiendedel af lægerne, som henviser færrest patienter, henviser i gennemsnit 1 patient om året, mens den tiendedel, der henviser flest patienter, i gennemsnit henviser 66 patienter om året, svarende til mere end én patient om ugen eller 5-6 patienter om måneden.
  • Da antallet af henvisninger er opgjort pr. ydernummer, og der kan være flere læger tilknyttet et ydernummer, er antallet af henvisninger pr. læge reelt lavere end denne analyse viser. Omvendt vil noget af variationen kunne forklares af varierende antal læger pr. ydernummer.
  • Variationen i lægernes henvisningspraksis kan dog ikke alene forklares ud fra forskelle i lægernes organisering og patientgrundlag, og det lave antal patienter, som størstedelen af lægerne henviser, må betragtes som et udtryk for en mangelfuld henvisningspraksis, der udgør en barriere for brugen af de kommunale sundhedstilbud.