Hvad ville det betyde for borgerne, hvis...?
Hvad ville det betyde for den enkelte ældre borger i fremtiden, hvis den samlede kapacitet af hjemmehjælp ikke stiger i takt med den demografiske udvikling? Og hvor store skulle stigningerne i kapaciteten være for, at det nuværende serviceniveau fastholdes, alt andet lige?
Analysens hovedkonklusioner
- Brug af hjemmehjælp er koncentreret blandt de ældste borgere. Hver anden ældre over 85 år modtager hjemmehjælp. Modtagere af personlig pleje får i gennemsnit ca. fem timer om ugen, mens modtagere af praktisk hjælp får ca. en time om ugen.
- Omfanget af hjemmehjælp blandt ældre er faldet markant de seneste 12 år. I 2009 var det næsten hver anden ældre over 80 år, som modtog hjemmehjælp - i 2021 var det kun hver tredje. Samtidig får modtagerne af hjemmehjælp færre timers personlig pleje ugentligt end førhen.
- Antallet af ældre – især ældre over 80 år – vil stige markant i de kommende år. Den årlige stigningstakst (væksten) er også stigende, men efter 2027 vil den igen aftage. Antallet af ældre vil dog fortsætte med at stige mange år fremover.
- Hvis ikke den samlede hjemmehjælpskapacitet til 80+årige stiger fremover, vil andelen af ældre over 80 år, som kan få hjemmehjælp, falde fra hver tredje til hver femte i 2035. Eller også vil antallet af timer, som hver modtager af hjemmehjælp kan få, falde fra tre en halv time om ugen til to timer om ugen i gennemsnit. En reduktion på over 40 pct. Det mest sandsynlige scenarie er en ukendt kombination af de to effekter.
- Hvis man omfordeler kapaciteten, så de ældre over 80 år får en stigende andel af timerne fremover, vil situationen være lidt bedre. Det gennemsnitlige antal timer med hjemmehjælp vil dog stadig falde med en hel time og ugen i 2035 (eller knap 30 pct.)
- Det vil kræve en stigning i kapaciteten på 2-4 pct. årligt, hvis det nuværende serviceniveau skal fastholdes, alt andet lige. Siden 2009 er kapaciteten faldet med et par procent årligt.
