08. januar 2019

Borgere med psykiatriske diagnoser

Formålet med dette analysenotat er at undersøge forekomsten af psykiatriske diagnoser blandt den danske befolkning i hhv. 2013 og 2018. Der opgøres separat for hhv. børn og unge (0-17 år) og voksne (18+ år). Analysen omfatter udelukkende diagnoser stillet i hospitalspsykiatrien.

  • PDF

    Borgere med psykiatriske (hospitals)diagnoser (2013 og 2018).pdf

Analysens hovedkonklusioner

  • Ca. 45.000 børn og unge (0-17 år) havde i 2018 en psykiatrisk diagnose. Dette svarer til en stigning på 27 pct. siden 2013. Blandt den voksne befolkning (18+ år) havde ca. 250.000 personer en diagnose i 2018, svarende til en stigning på 22 pct. siden 2013.
  • I 2013 var der kun én kommune, hvor mere end 5 pct. af kommunens børn og unge havde en psykiatrisk diagnose. I 2018 var dette steget til at gælde for 16 kommuner. For hvad angår de voksne borgere, er der sket en stigning fra 15 til 51 kommuner siden 2013. Således var det i 2018 over halvdelen af landets kommuner, hvor mere end 5 pct. af kommunens voksne borgere havde en psykiatrisk diagnose.
  • De tre hyppigst forekommende diagnoser blandt børn og unge er hhv. adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser (inkl. ADHD), psykiske udviklingsforstyrrelser (inkl. autisme) samt angst og belastningsreaktioner. Blandt de voksne borgere er det hhv. angst og belastningsreaktioner, affektive sindslidelser samt adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser (inkl. ADHD), der er hyppigst forekommende.
  • Over en tredjedel (43 pct., 2018) af borgerne med en psykiatrisk diagnose har mere en én diagnose. Mens denne andel ikke har ændret sig fra 2013 til 2018 blandt de voksne borgere, da er andelen steget med 7 procentpoint blandt børn og unge siden 2013.