11. juni 2019

Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter

I analysen undersøges, hvor meget det finanspolitiske råderum skal udvides, hvis udvalgte serviceområder prioriteres ved at lade forbruget vokse med det fulde demografiske træk. Dernæst præsenteres beregninger på DREAM-modellen med forskellige scenarier for udviklingen i det offentlige forbrug frem mod 2035, når der ses ud over målet om balance på den strukturelle saldo i 2025.

  • PDF

    Prioritering af velfærden frem mod 2025 og derefter.pdf

Analysens hovedkonklusioner

  • Det finanspolitiske råderum er kun 1 mia. kr. større, end hvad der kræves for at opretholde det eksisterende offentlige forbrug per borger på tværs af serviceområder frem mod 2025.
  • Hvis det eksempelvis prioriteres, at sundhedsudgifterne skal vokse med velstandsudviklingen, kræver alene det 4,1 mia. kr. i råderum udover det demografiske træk.
  • Det ér muligt at tilrettelægge en mere langsigtet målsætning for det offentlige forbrug, og der er ikke nogen bydende grund til, at der skal være balance i netop 2025.
  • Uden yderligere finansiering vil vækst i det offentlige forbrug svarende til det fulde demografiske træk give udsigt til meget store underskud på den strukturelle saldo frem mod 2040.
  • På den anden side er en fortsættelse af den relativt begrænsede vækst i det offentlige forbrug, der følger af målet om balance i 2025, unødvendig stram i forhold til at sikre en ansvarlig finanspolitik.

 

Se flere analyser fra KL's analyse- og makroenhed her