18. februar 2020

Justering af budgetloven håndterer hængekøjeudfordringen

Dette notat viser, hvad udformningen af budgetloven henholdsvis et mål om strukturel balance i 2030 betyder for de finanspolitiske muligheder efter 2025, når dansk økonomi bevæger sig ind i de såkaldte ”hængekøjeår”, hvor den demografiske modvind er på sit højeste.

  • PDF

    Saldoforløb efter 2025 og ny budgetlov.pdf

Analysens hovedkonklusioner:

  • De langsigtede prognoser for de offentlige finanser er gradvist blevet bedre siden 2014. Finansministeriets (FM) seneste fremskrivning forudser et maksimalt underskud på 1 pct. af BNP i 2040’erne, mens Konvergensprogram 2014 skønnede ca. 2 pct. i disse år.
  • Forbedringen gør, at hængekøjeudfordringen er blevet håndteret, budgetloven justeres svarende til KL’s forslag om at flytte underskudgrænsen fra 0,5 til 1 pct. I FM’s seneste fremskrivning er underskuddet ikke over 1 pct. i nogen år.
  • Fastholdes den nuværende underskudsgrænse i budgetloven, de årlige offentlige saldo forbedres med ca. 5 mia. kr. inden , og ca. 7,5 mia. inden 2033, til trods for langsigtet overholdbarhed. Forbedringen kan ske via højere skatter, lavere overførselsindkomster, vækst i offentligt forbrug eller reformer.
  • Fastholdes forståelsespapirets mål om strukturel balance i 2030, den årlige saldo forbedres med ca. 13 mia. kr. i 2030. Det vil, at det finanspolitiske råderum kun rækker til at følge det træk i perioden 2026-2030.

 

Se flere analyser fra KL's analyse- og makroenhed her