26. maj 2021

Regeringen tror på hurtig genopretning af dansk økonomi

Dansk økonomi ser ud til at have klaret sig stærkt igennem vinterens opblussen i smitte og den anden nedlukning. Det giver ifølge regeringen grobund for optimisme omkring den økonomiske genopretning, og den skønner i den nye økonomiske redegørelse en vækst på 2,4 pct. og 3,6 pct. hhv. i år og i 2022. I givet fald vil økonomien være tilbage en smule over sit strukturelle niveau i 2022.

Økonomien overraskede i 2020 – og holder takten i 2021-2022

Regeringen fremlagde den 25. maj den seneste vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse (ØR). I rapporten fremlægges et vækstskøn, som er noget lavere for 2021, end det var tilfældet ved seneste økonomiske redegørelse i december, men samtidig er højere for 2022. Skønnene lægger sig mellem regeringens vurdering fra seneste ØR i december 2020 og Konvergensprogram 2021 (KP21) fra april 2021, jf. tabel 1.

 

Når væksten i 2021 skønnes lavere i maj og april, end det var tilfældet i december 2020, skal det ses i lyset af opjusteringen af vurderingen af den økonomiske vækst i 2020 – det skønnede fald i BNP vurderes nu til -2,7 pct., mod -3,8 pct. i december. Økonomien vurderes altså samlet set at være i en bedre forfatning i denne prognose, end i december-prognosen.

 

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

-2,7

2,4

3,6

Regeringen, KP21, april 2021

-2,7

2,1

3,8

Regeringen, ØR, december 2020

-3,8

2,8

3,1

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

-3,3

1,4

4,5

DØR, efterår 2020

-3,6

3,8

-

 

Regeringen er mere optimistisk end Nationalbankens seneste skøn fra marts 2021, på 1,4 pct., ift. hvor hurtig genopretningen af dansk økonomi vil være i 2021. Men ses 2021 og 2022 under ét, er de to prognoser omtrent enige om den samlede vækst. Nationalbanken har blot en større del af væksten i 2022, med et skøn på hele 4,5 pct. Den seneste prognose fra DØR er fra oktober 2020, dvs. før vinterens smitteopblusning og den anden nedlukning, og den dengang optimistiske tilgang til 2021 skal ses i dette lys.

 

De høje vækstrater vil medføre, at gabet mellem det faktiske BNP og det strukturelle produktionsniveau hurtigt vil blive lukket, jf. figur 1. Allerede i 2021 vil forskellen være snævret kraftigt ind, og i 2022 ventes et lille, positivt outputgab der indikerer at produktionen er lige over det strukturelle niveau.

 

Figur 1. BNP og strukturelt BNP              

 

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Konvergensprogram 2021 og Økonomisk Redegørelse maj 2021

 

Mere afdæmpet reaktion på anden nedlukning

Når økonomien ventes at komme så forholdsvist hurtig tilbage til normalen, skal det ses i lyset af den hurtige reaktion som kom på afslutningen af den første smittebølge og nedlukning: Forbruget steg hurtigt, beskæftigelsen steg og ledigheden faldt, jf. figur 2. Det var alt sammen med til at sikre, at faldet i BNP endte på -2,7 pct. og ikke som frygtet i Økonomisk redegørelse maj 2020, på over 5 pct.  

 

Figur 2. Udvikling i tilmeldte ledige (sæsonkorrigeret)   

 

Kilde: Økonomisk Redegørelse maj 2021

 

Når udsigterne samtidig kan forblive forholdsvist positive for 2021 trods den meget langvarige nedlukning af en række erhverv og generelle coronarestriktioner, så skyldes det ikke mindst at reaktionen i anden omgang var langt mindre kraftig. Som figur 2 viser, så steg antallet af tilmeldte ledige blot med i omegnen af 10.000 personer, mod næsten 60.000 ved første nedlukning. Samtidig er ledigheden faldet mærkbart siden vinteren, og er nu klart under niveauet fra sommeren/efteråret 2020. Lignende positive udviklinger er set i andre økonomiske nøgletal og indikatorer for den økonomiske vækst.

 

Lavere skøn for offentligt forbrugsvækst i 2022

Med prognosen i ØR maj 2021, sænker regeringen forventningen til væksten i det offentlige forbrug i 2022 med ca. 1 pct. point, ift. seneste vurdering ved KP21, jf. tabel 2. En stor del af nedjusteringen er relateret til vurderingen af de midlertidige udgifter til håndtering af covid-19. Renses ændringen for dette, er nedjusteringen på 0,3 pct. point.

 

Ifølge ØR skyldes den resterende del lavere pris- og lønforudsætninger for det offentlige forbrug. Der er da heller ikke sket en nedjustering i det ventede antal af offentligt ansatte, som ventes at vokse med 4.000 personer i både 2021 og 2022, hvilket er 2.000 mere end skønnet i KP21.

 

Tabel 2. Offentligt forbrug, realvækst i pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

0,6

3,8 (3,5)

-0,9 (0,6)

Regeringen, KP21, april 2021

0,6

3,2 (3,6)

0,1 (0,9)

Regeringen, ØR, december 2020

2,5 (1,2)

1,4 (1,4)

-0,3 (0,9)

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

-0,1

1,4

0,8

DØR, efterår 2020

2,1

2,0

-

Note: Tal i parentes angiver væksten efter korrektion for midlertidige forhold relateret til covid-19.

 

Ifølge redegørelsen ventes de offentlige investeringer at vokse med 2,4 og 3,3 pct. i 2021 hhv. 2022. Det er for 2021 en klar nedjustering ift. seneste økonomiske redegørelse fra december, hvor man skønnede væksten til 6,4 hhv. 3,6 pct. Dette skal dog ses i lyset af langt højere realiseret vækst i 2020, som endte på 8,3 pct., hvor man tidligere forventede 4,5 pct. Målt i årets priser er ØR maj prognosens niveau for investeringer i 2021 og 2022 omtrent det samme som tidligere ventet.

 

Stort underskud ventes i 2021 trods overraskende godt 2020

Den offentlige saldo leverede i 2020 en gedigen overraskelse. I december 2020 skønnede Finansministeriet, at underskuddet på ville blive på -3,5 pct. af BNP. I den seneste redegørelse er saldoen opgjort til -1,1 pct., jf. tabel 3. En overraskelse fra PAL-skatten, som følge af udviklingen i rente og aktiemarkedet i 2020, forklarer omtrent halvdelen af opjusteringen.

 

Til gengæld er vurderingen af saldoen i 2021 blevet sænket markant siden seneste ØR, så de nyeste skøn er, at underskuddet vil overstige EU’s 3 pct. grænse. En evt. overskridelse vil dog ikke være problematisk, da EU i lyset af coronaepidemien har suspenderet dette konvergenskrav i 2020 og 2021.

 

Af hovedforklaringer på nedjusteringen skal ses en markant vækst i forventningen af Coronarelaterede udgifter og andre særlige budgetposter. Derudover kommer det største enkeltbidrag fra et lavere skøn for PAL-skatten. Ændringer i konjunktursituationen forklarer ikke nedjusteringen.

 

Tabel 3. Offentlig saldo i pct. af BNP

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

-1,1

-3,1

-0,6

Regeringen, KP21, april 2021

-1,1

-3,3

-0,9

Regeringen, ØR, december 2020

-3,5

-1,3

-1,5

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

-1,6

-4,0

-1,3

DØR, efterår 2020

-4,1

-2,2

 

 

Den faktiske saldo har store udsving og stor usikkerhed i skøn, som vist ovenfor. Den økonomiske politik føres bl.a. derfor først og fremmest efter den strukturelle saldo. Også den strukturelle saldo for 2020 er opjusteret ift. hvad man skønnede i december 2020, jf. tabel 4.

 

Når strukturel saldo er opjusteret i 2020, skal det ikke mindst ses i lyset af det mindre end ventede vækst i det offentlige forbrug, jf. tabel 2. Men da væksten i 2021 er tilsvarende stærkt opjusteret, giver det ikke anledning til en mere positiv vurdering af strukturel saldo i 2021. Der er dertil et ikke nærmere specificeret residual på 0,4 pct. point – svarende til ca. 9 mia. kr. – i svækkelsen af strukturel saldo fra 2020 til 2021. 

 

Tabel 4. Strukturel saldo i pct. af BNP

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

0,4

-0,5

-0,3

Regeringen, KP21, april 2021

0,3

-0,5

-0,3

Regeringen, ØR, december 2020

-0,2

-0,4

-0,3

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

-

-

-

DØR, efterår 2020 (korrigeret for covid-19)

-0,3

-0,7

-

 

Finansministeriet vurderer, at man lige netop holder sig indenfor budgetlovens underskudsgrænse på -0,5 pct., selvom grænsen ikke er bindende da Covid-19 situationen repræsenterer tilpas exceptionelle omstændigheder, til at grænsen kan overskrides midlertidigt jf. budgetlovens bestemmelser herom. 

 

Beskæftigelsen tilbage på 2019 niveau i løbet af 2021

Coronaepidemien ramte det danske arbejdsmarked hårdt i foråret 2020. Ledigheden blev på kort tid sendt tilbage til niveauer, som ikke var set siden den seneste højkonjunkturs start i 2013. Også beskæftigelsen tog et kraftigt dyk, om end niveauet hurtigt rettede sig, og for året som helhed var faldet ”blot” på 22.000 personer, jf. tabel 5. I efteråret 2020 skønnede DØR, at beskæftigelsen ville falde hele 49.000 i 2020, hvilket understreger den gunstige udvikling i sidste del af 2020, der overraskede prognosemagerne.

 

Det ventes, at beskæftigelsen vil vokse med 18.000 i 2021, og selvom årsniveauet dermed ikke helt når tilbage på 2019-niveauet, så ventes beskæftigelsen i løbet af året at nå tilbage til niveauet over 3 mio., som blev nået i 2019.

 

Væksten i beskæftigelsen i den offentlige sektor er opjusteret en smule, så regeringen nu venter, at den øges med 4.000 personer hvert af årene 2020-2022, mod tidligere ventet 2.000 årligt.

 

Tabel 5. Ændring i beskæftigelse ift. året før

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

-22 (4)

18 (4)

28 (4)

Regeringen, KP21, april 2021

-22

7

37

Regeringen, ØR, december 2020

-24 (2)

16 (2)

26 (2)

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

-22

19

14

DØR, efterår 2020

-49 (3)

16 (8)

 

Note: Tal i parentes angiver væksten i beskæftigede i den offentlige sektor.  

 

Faldet i beskæftigelsen i 2020 var mindre end stigningen i bruttoledigheden, som voksede fra 104.000 i 2019 til 133.000 i 2020, jf. tabel 6. Det skyldes, at der var en stigning i arbejdsstyrken, blandt andet som følge af forhøjelsen af pensionsalderen, der trådte i kraft 1. juli. Det ventes, at beskæftigelsesgabet er 0 i 2021, hvilket indikerer, at arbejdsmarkedet er i langsigtet balance, med det antal beskæftigede der vurderes at være det strukturelle niveau.

 

Ledigheden ventes at falde i 2021 og 2022 i takt med genopretningen. Den skønnede ledighedsudvikling er mere optimistisk, end hvad vurderingen var ved ØR december 2020, og er samtidig også mere optimistisk end Nationalbankens seneste skøn fra marts 2021. Når faldet i ledighed ikke er større, skal det ses i lyset af, at ledigheden er opgjort på årsniveauer, og at den høje ledighed i 2020 var kortvarig, samt at ledigheden i 2019 blev vurderet at være en smule under sit strukturelle niveau, hvilket betyder den aktuelle ledighed ikke er så langt over det strukturelle niveau. Faldene på 11.000 hhv. 7.000 personer i 2021 og 2022 repræsenterer således en tilbagevending til en ledighed omtrent det strukturelle niveau.

 

Tabel 6. Antallet af bruttoledige (nettoledige), 1.000 personer

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, maj 2021

133 (120)

122 (103)

115 (98)

Regeringen, KP21, april 2021

133

124

118

Regeringen, ØR, december 2020

133 (120)

126 (105)

119 (101)

 

 

 

 

Nationalbanken, marts 2021

132

126

121

DØR, efterår 2020

(124)

(121)

 

Note: Tal i parentes angiver antallet af nettoledige for sammenlignelighed med DØR.   

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Læs flere artikler fra nyhedsbrevet her