21. december 2020

Regeringen nedjusterer forventningen til 2021

Regeringen har nedjusteret dens forventning til væksten i dansk økonomi i 2021. Den fortsatte påvirkning fra pandemien spiller ind på forventningerne til væksten. Beskæftigelsen skønnes at komme sig hurtigere af coronakrisen end i tidligere vurderinger med et mindre fald i år. Regeringen har blandt andet derfor nedjusteret dens skøn for de offentlige underskud. Underskuddene i de kommende år ventes nu at blive mindre end i årene efter finanskrisen.

Lavere vækst end tidligere ventet

Regeringen fremlagde den 18. december dens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse (ØR). Prognosen viser en lavere forventning til væksten i bruttonationalproduktet (BNP) i 2021. BNP-væksten i 2021 skønnes nu til 2,8 pct., mens den i august blev skønnet til 4,2 pct., jf. tabel 1. Omvendt skønnes der nu en mindre nedgang i 2020 på 3,8 pt., mens regeringen i august skønnede et fald på 4,5 pct. Den aktuelle prognose giver dermed et BNP i 2021, der er 1,1 pct. lavere end i 2019, mens det i august-prognosen var kun 0,5 pct. lavere. I 2022 ventes en vækst på 3,1 pct.

Regeringens vurdering er blandt andet baseret på den indgåede aftale om finanslov for 2021 samt øvrige finanspolitiske initiativer. Derudover er der indregnet konsekvenserne af starten af den anden smittebølge. Dog er prognosen udarbejdet før den seneste fase af epidemien i Danmark, hvor regeringen har beordret en mere markant nedlukning af detail- og serviceerhvervene fremfor den større grad af fokus på restriktioner og retningslinjer tidligere. Dette kan isoleret betyde, at BNP-væksten i 2020 vurderes lidt for positivt. Hvis regeringen fortsætter nedlukningen længere ind i 2021, kan det også trække i retning af at dæmpe væksten i 2021.

Prognosen er derudover udarbejdet under forudsætning af, at EU og Storbritannien ikke lykkes med at indgå en handelsaftale inden årsskiftet. Dette vil betyde, at Storbritannien ikke vil være en del af det indre marked i EU, hvilket må forventes at have negativ effekt på samhandelen og dermed også på væksten herhjemme. Skulle det lykkes at indgå en handelsaftale vil det dermed isoleret set kunne bidrage til lidt bedre økonomiske udsigter end i regeringens prognose. Regeringen fremhæver også en generel stor usikkerhed om prognosen som følge af usikkerhed knyttet til fremtidige smittebølger, samt hvor hurtigt vacciner kan udrulles og stopper stigninger i smitte og indlæggelser.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-3,8

2,8

3,1

Regeringen, ØR, aug. 2020

-4,5

4,2

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-5,3

4,0

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

1,5

1,4

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

-3,6

3,8

 

DØR, okt. 2020, pessimistisk

-4,2

1,5

 

DØR, juni 2020, hovedscenarie

-4,4

5,5

 

DØR, juni 2020, pessimistisk

-7,5

2,8

 

 Med den lavere forventning til væksten i 2021 ligger regeringen nu også lavere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab (DØR). DØR forventede således en fremgang i 2021 på 3,8 pct. i deres seneste rapport fra oktober, jf. tabel 1. DØR fremlagde dog også et mere pessimistisk scenarie, hvor væksten var helt nede på 1,5 pct. i 2021.

Mere positivt billede af lavkonjunkturen

Regeringen vurderer, at beskæftigelsen i både 2020 og 2021 ligger blot 0,2 pct. lavere end det strukturelle niveau, som beskæftigelsen ville ligge på i en stabil og neutral konjunktursituation. I august lå regeringens vurdering af dette beskæftigelsesgab på -1,1 pct. i 2020 og -1,0 i 2021, og i maj skønnede regeringen et endnu større gab, jf. tabel 2. Således er lavkonjunkturen mere mild end tidligere vurderet, når beskæftigelsen betragtes.

Det lave beskæftigelsesgab skal dog også ses i lyset af lønkompensationsordningen, der har begrænset faldet i beskæftigelsen. Samt den kortvarige kraftige nedgang i økonomien under coronakrisen som følge af nedlukninger mv., hvor virksomhederne ikke har haft samme behov for at tilpasse medarbejderstaben, da situationen hurtigt kunne blive bedret.

Det ses ved det såkaldte outputgab, at nedgangen i BNP viser et mere negativt billede af konjunkturen end beskæftigelsesgabet. Regeringen vurderer således, at BNP i 2020 ligger 2,0 pct. lavere end i en neutral konjunktursituation. I 2021 skønnes, at dette outputgab falder til -0,6 pct. Selvom outputgabet er større end beskæftigelsesgabet, er det også mindsket betydeligt i forhold til de seneste skøn fra regeringen samt DØR, jf. tabel 3.

Økonomien forventes af regeringen at være ude af lavkonjunkturen i 2022 med både beskæftigelse og BNP som i en neutral konjunktursituation.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-0,2

-0,2

0,0

Regeringen, ØR, aug.t 2020

-1,1

-1,0

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-1,9

-1,5

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

0,6

0,3

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

-1,5

-1,4

 

DØR, juni 2020, hovedscenarie

-1,5

-1,3

 

Anm.: DØR har ikke offentliggjort beskæftigelsesgab i procent for det pessimistiske scenarie i oktober 2020.

Tabel 3. Outputgab, pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-2,0

-0,6

0,0

Regeringen, ØR, aug. 2020

-3,1

-1,1

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-3,8

-1,7

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

0,7

0,5

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

-2,9

-1,8

 

DØR, okt. 2020, pessimistisk

-3,1

-3,7

 

Anm.: DØR offentliggjorde ikke outputgab for deres prognose i juni 2020.

Merudgifter til epidemien øger det offentlige forbrug

Regeringen har opjusteret dens skøn for væksten i det offentlig forbrug i 2020 og især i 2021, jf. tabel 4. Den højere forbrugsvækst skal for begge år primært ses i lyset af større forventede merudgifter til håndtering af COVID-19. Det drejer sig blandt andet om køb af vacciner og smitteopsporing. I 2020 ventes således en offentlig forbrugsvækst på 2,5 pct. og for 2021 ventes en vækst på 1,4 pct. Det er en opjustering på henholdsvis 0,3 og 0,8 procentpoint for de to år.

Regeringen har et skøn for væksten i det offentlige forbrug i 2022 på -0,3 pct. Regeringen fremhæver, at der er tale om et beregningsteknisk skøn, og at finanspolitikken for 2022 vil blive fastlagt i løbet af 2021 i forbindelse med økonomiaftalerne med kommuner og regioner samt finansloven. Det skønnede fald i forbruget i 2022 skal også ses i sammenhæng med de ekstraordinære merudgifter vedrørende COVID-19 i 2021. Forbrugsvæksten i 2022 ville være 0,9 pct., hvis der ses bort fra disse merudgifter i 2021.

Tabel 4. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

2,5

1,4

-0,3

Regeringen, ØR, aug. 2020

2,2

0,6

 

Regeringen, ØR, maj 2020

1,8

0,1

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

1,3

0,4

 

DØR, okt. 2020

2,1

2,0

 

DØR, juni 2020

1,6

0,3

 

De offentlige investeringer i bygninger og anlæg ventes at stige med 8,7 pct. i 2020 og 6,1 pct. i 2021. I august lå regeringens forventninger for de to år på henholdsvis 13,3 og 3,8 pct. Nedjusteringen for 2020 og den deraf følgende opjustering for 2021 skyldes især, at foreløbige offentlige regnskabsoplysninger viser en mindre vækst end tidligere forudsat. De pæne stigninger skal ses i lyset af, at de kommunale og regionale anlægslofter for 2020 blev suspenderet under coronakrisen for at give et bidrag til at holde hånden under økonomien.

Mindre offentlige underskud ventes

Regeringen har igen nedjusteret forventningen til årets underskud på den offentlige saldo. Nu ventes et offentligt underskud i 2020 på 3,5 pct. af BNP, mens forventningerne i henholdsvis maj og august lå på 7,2 og 3,9 pct. af BNP. I 2021 ventes også et mindre underskud end tidligere med et skøn på 1,3 pct. af BNP, hvilket tidligere lå på henholdsvis 1,8 og 2,4 pct. af BNP i maj og august. Regeringens aktuelle forventninger til den offentlige saldo er også mere positive end i vurderingen fra DØR i oktober, jf. tabel 5.

Grænsen for det offentlige underskud på pct. i Stabilitets- og Vækstpagten i EU blev dermed overskredet i 2020. Dette er dog uden konsekvens, da EU’s stats- og regeringschefer i marts besluttede at suspendere budgetreglerne i 2020 med begrundelse i en ekstraordinær lavkonjunktur som følge af coronakrisen. Dette muliggøres af en undtagelsesklausul i pagten. Denne suspendering inkluderer også henstillinger fra EU ved brud på nationale mål for den strukturelle saldo, som for Danmark findes i budgetloven.

De aktuelle skøn peger nu på en offentlig saldo i 2020 på omtrent samme niveau som i årene efter finanskrisen, mens underskuddene i 2021 og 2022 står til at blive mindre.

De opjusterede skøn for den offentlige saldo kan især henføres til højere skøn for indtægterne fra skatter og afgifter samt lavere skøn for udgifter til indkomstoverførsler. Dette skal blandt andet ses i lyset af en forventning om flere beskæftigede og færre ledige end i de tidligere vurderinger, jf. tabel 7 og 8. Derudover vil muligheden for udbetaling af de resterende indefrosne feriepenge give flere skatteindtægter i 2021.

Tabel 5. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-3,5

-1,3

-1,5

Regeringen, ØR, aug. 2020

-3,9

-2,4

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-7,2

-1,8

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

-0,2

-0,2

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

-4,1

-2,2

 

DØR, okt. 2020, pessimistisk

-4,4

-3,9

 

DØR, juni 2020, hovedscenarie

-8,0

-1,7

 

DØR, juni 2020, pessimistisk

-10,1

-4,9

 

Underskuddene på den strukturelle saldo er også nedjusteret siden august. Regeringen skønner nu et strukturelt underskud på 0,2 pct. i 2020 og 0,4 pct. i 2021, jf. tabel 6. Dette er en nedjustering på henholdsvis 0,2 og 0,1 procentpoint for 2020 og 2021 siden regeringens vurdering i august. Regeringens skøn ligger dermed inden for grænsen i budgetloven på 0,5 pct. af BNP. Dette er dog for 2020 uden konsekvens, da budgetloven indeholder en undtagelse for exceptionelle omstændigheder, hvilket regeringen har vurderet, at der er tale om i år. Med de aktuelle skøn for BNP-vækst og output- og beskæftigelsesgab i 2021 vurderer regeringen ikke, at der er tale om exceptionelle omstændigheder. Derfor har regeringen planlagt finanspolitikken for 2021 med udgangspunkt i budgetloven.

I regeringens skøn for den strukturelle saldo har den ekskluderet ekstraordinære udgifter relateret til COVID-19, som den vurderer har karakter af engangsforhold. Regeringen oplyser, at dens skøn for den strukturelle saldo inklusive disse udgifter ville være henholdsvis -2,3 og -0,9 pct. af BNP i 2020 og 2021. DØR har dog i deres opgørelse ikke ekskluderet disse særlige udgifter, da de følger EU-kommissionens fremgangsmåde, som inkluderer udgifterne. DØR oplyser dog også skøn for saldoen korrigeret for hjælpepakkerne under coronakrisen. Både skøn inklusive og eksklusive hjælpepakkerne fra DØR stemmer pænt overens med regeringens skøn for 2020.

Tabel 6. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-0,2

-0,4

-0,3

Regeringen, ØR, aug. 2020

-0,4

-0,5

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-0,1

0,4

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

-0,1

0,3

 

DØR, okt. 2020, inkl. hjælpepakker

-2,3

-0,7

 

DØR, okt. 2020, korr. hjælpepakker1

-0,3

-0,7

 

DØR, juni 2020, inkl. hjælpepakker

-4,3

0,3

 

DØR, juni 2020, korr. hjælpepakker1

0,0

0,3

 

Anm.: DØR har kun opgjort den strukturelle saldo for hovedscenarierne.

1) Korrektion for hjælpepakkerne efter Finansministeriets metode i Økonomisk Redegørelse.

Skøn for beskæftigelsesfald næsten halveret

Regeringen venter nu, at beskæftigelsen samlet vil være faldet med 23.000 personer i 2020 målt i forhold til året, jf. tabel 7. Dette er næsten en halvering siden august, hvor regeringen skønnede et beskæftigelsesfald på 50.000 personer. I maj forventede regeringen et fald på 68.000 personer i år, så siden maj er regeringens skøn dermed reduceret til omtrent ⅓. De forbedrede skøn for beskæftigelsen i år skal ses sammenhæng med, at tal for arbejdsmarkedet har vist en hurtigere og stærkere genopretning end tidligere forventet.

Der skønnes af regeringen en fremgang i beskæftigelsen i 2021 og 2022 på henholdsvis 15.000 og 26.000 personer. Således ventes beskæftigelsen i 2022 at være steget til et højere niveau end i 2019. Som nævnt ovenfor vurderes beskæftigelsen også at komme op på det strukturelle niveau i 2022, så beskæftigelsesgabet ligger på 0,0 pct., jf. tabel 2.

Tabel 7. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

-23 (2)

15 (2)

26 (2)

Regeringen, ØR, aug. 2020

-50 (6)

17 (2)

 

Regeringen, ØR, maj 2020

-68 (6)

20 (-1)

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

19 (5)

7 (0)

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

-49 (3)

16 (8)

 

DØR, juni 2020, hovedscenarie

-44 (15)

20 (-17)

 

DØR, juni 2020, pessimistisk

-135 (15)

-50 (-17)

 

Anm.: DØR har ikke offentliggjort beskæftigelsestal for det pessimistiske scenarie i oktober 2020.

Regeringen venter et gennemsnitligt niveau for nettoledigheden på 120.000 personer i 2020, mens bruttoledigheden ventes at ligge på 133.000 personer. Nettoledigheden er steget med 34.000 personer i forhold til 2019, mens bruttoledigheden er steget med 29.000 personer. Aktiverede ledige er inkluderet i bruttoledigheden og ekskluderet i nettoledigheden.

Nettoledigheden ventes af regeringen at falde med 15.000 personer i 2021, mens bruttoledigheden ventes at falde med 7.000 personer. Der ventes dermed mindre udsving i bruttoledigheden, der også indeholder aktiverede, end i nettoledigheden under coronakrisen. Dette skal ses i lyset af, at forårets nedlukning også betød en nedlukning af aktiveringsindsats, hvilket isoleret set gav en stigning i nettoledigheden.

Tabel 8. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

 

2020

2021

2022

Regeringen, ØR, dec. 2020

120

105

101

Regeringen, ØR, aug. 2020

123

115

 

Regeringen, ØR, maj 2020

126

119

 

Regeringen, ØR, dec. 2019

88

90

 

DØR, okt. 2020, hovedscenarie

124

121

 

DØR, okt. 2020, pessimistisk

132

166

 

DØR, juni 2020, hovedscenarie

133

133

 

DØR, juni 2020, pessimistisk

194

238

 

Regeringen har for både 2020 og 2021 en mere positiv vurdering af ledigheden end DØR, jf. tabel 8. Især for 2021 hvor regeringens skøn for nettoledigheden er på 16.000 færre personer end skønnet fra DØR, da DØR kun forventer et fald i ledigheden på 3.000 personer.

Regeringen venter en fortsat bedring af arbejdsmarkedet i 2022, hvor nettoledigheden og bruttoledigheden ventes at falde med henholdsvis 7.000 og 4.000 personer.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her