Økonomiske udsigter i lyset af krigen i Ukraine

På kort sigt tror både Nationalbanken og Regeringen, i nogle af dets scenarier, på en positiv BNP-vækst i 2022. I Nationalbankens hovedscenarie stiger BNP med 2,1 procent, det er tættest beslægtet med regeringens ’mellem scenarie’, hvor BNP skønnes at vokse med 1,6 procent, imens Regeringen i det mest optimistiske scenarie spår en vækst på 2,2 procent. Det skal ses i relation til regeringens prognose fra før Ukraine-krigen, hvor skønnet lød på 2,8 procents vækst. I værste fald spår Nationalbanken en vækst i BNP på 0,9 procent (i ’risikoscenariet’) imens regeringen mere pessimistisk tror på 0-vækst i deres ’hårde scenarie’.

På lidt længere sigt er det vurderingen, at påvirkningen fra krigen er i en mindre størrelsesorden: I både hoved- og risikoscenariet fra Nationalbanken lyder skønnet for BNP-væksten i 2023 på 2,1 procent og Regeringens skøn på imellem 2,1 og 2,3 pct. alt afhængigt af scenariet. Selvom væksten for 2023 i to af Regeringens scenarier umiddelbart er højere end skønnet før krigen i Ukraine, skal det ses i relation til de lavere vækstskøn for 2022: Den samlede vækst for 2022 og 2023 er på tværs af scenarierne for både Nationalbanken og Regeringen nedskrevet i forhold til december-redegørelsen med imellem -2,9 og -0,6 procentpoint. 

Fremrykket og opjustrede skøn for inflationen

De seneste måneders tegn på øget inflation har fået både Nationalbanken og Regeringen til at opskrive og fremrykke deres skøn for inflationen betragteligt. Fra i december 2021 at have vurderet inflationen i 2022 til 2,2 procent vurderer regeringen nu, at inflationen i 2022 kommer til at ligge imellem 3,9 og 5,5 procent. Nationalbanken går skridtet videre i deres risikoscenarie, og forudser inflationsrater på helt op imod 8,8 procent i 2022, imens hovedscenariet lyder på 4,9 procent.

I 2023 vurderes inflationen at ligge markant lavere, imellem 1,6 og 1,8 procent i Regeringens tre scenarier, og imellem 1 og 1,4 procent i Nationalbankens scenarier. Den lavere inflation i 2023 er dog særligt drevet af den meget høje inflation i 2022, og for alle fem skøn ligger den totale inflation for 2022 og 2023 samlet et stykke over Regeringens bud fra december 2021.

Forskellige vurderinger af bruttoledigheden

Vedrørende bruttoledigheden er der større diskrepans imellem skønnene fra Nationalbanken og Regeringens side. Nationalbankens hovedscenarie på 69.000 bruttoledige i 2022 ligger mærkbart under skønnene i Regeringens tre scenarier på imellem 81.000 og 105.000 bruttoledige (og noget lavere end den aktuelle bruttoledighed på godt 77.000). Nationalbankens risikoscenarie ligger med 83.000 bruttoledige noget tættere på regeringens skøn.  

Virkningskanaler og forudsætninger i prognoserne

Fælles for prognoserne er, at de forsøger at give et billede af, hvordan den økonomiske vækst påvirkes af krigens konsekvenser. Der kigges særligt på forbrugerpriserne (og særligt energi- og fødevarepriser), efterspørgsel på eksportmarkederne, herunder særligt Danmarks største samhandelslande, og reduceret forbrugs- og investeringslyst nationalt og internationalt. 

Nationalbanken tegner to scenarier: Hovedscenariet tager udgangspunkt i de aktuelle sanktioner og implikationer for markederne, men tager ikke højde for yderligere igangsatte finanspolitiske stimuli. Konkret antages krigen at dæmpe eksportmarkedsvæksten med ca. 2 procentpoint (fra 5,8 til 3,8 procent). Opbremsningen, koblet med store forbrugerprisstigninger og dæmpet forbrugs- og investeringslyst svækker den indenlandske efterspørgsel. I risikoscenariet forudsættes store forbrugerprisstigninger, eksempelvis som følge af forsyningsstop af russisk olie og gas, og deraf følgende (større) effekter på efterspørgslen – igen uden højdetagen for en eventuel finanspolitisk lempelse.

Regeringen arbejder med 3 scenarier

• Et hårdt scenarie hvor et stop for gasforsyningen fra Rusland får forbrugerpriserne til at stige kraftigt og eksportmarkedsvæksten svækkes bl.a. grundet store vækstfald i Tyskland, der er stærkt afhængige af russisk gas.
• Et middelscenarie hvor vedtagne sanktioner vedligeholdes, men ikke udbygges med yderligere sanktioner eller deciderede produktionsstop i danske virksomheder som følge af fx manglende olie eller gas fra Rusland.   
• Et mildt scenarie hvor vedtagne sanktioner opretholdes, men energipriserne hurtigere afbøjes, eksempelvis grundet en hurtigere-end-forventning uafhængighed af russisk energiforsyning eller en mindskning af risikoen for russisk gasstop.