20. november 2019

Nye tal for offentlige finanser

De nyeste tal bekræfter overskuddet på den offentlige saldo i 2018, som var på 0,5 pct. af BNP. Den offentlige saldo er blevet forbedret de senere år, og der har nu været to år med overskud. Det offentlige forbrug har i samme periode udgjort en faldende andel af BNP i takt med, at der har været pæn fremgang i økonomien. Det kommunale forbrugs andel af økonomien har oplevet den største reduktion, ligesom de kommunale investeringer også har udviklet sig svagest som andel af BNP.

Overskud på den offentlige saldo

Der var et overskud på 10,7 mia. kr. på den offentlige saldo i 2018 svarende til 0,5 pct. af BNP, jf. figur 1 med seneste offentliggjorte tal for offentlige finanser fra 4. november[1]. I 2017 var overskuddet på 33,1 mia. kr. svarende til 1,5 pct. af BNP. Overskuddene på den offentlige saldo skyldes bl.a. den gode konjunktursituation samt markante indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten). Når der korrigeres for disse og andre midlertidige forhold har der været overskud på 0,2-0,6 pct. af BNP i de seneste fire år, jf. den strukturelle saldo opgjort af Finansministeriet[2].

Den offentlige saldo er blevet forbedret ift. årene efter finanskrisen, hvor der var underskud på 2-3 pct. af BNP. Forbedringen i årene 2013-2015 kan dog forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen, der gav ekstraordinære skatteindtægter. Omvendt er saldoen i 2012 negativt påvirket af tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Hvis der korrigeres for disse effekter, var der også underskud på 2-3 pct. af BNP i 2012-2015.

Figur 1. Offentlig saldo

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Faldende andel kommunale investeringer

Kommunernes investeringer i bygninger og anlæg m.m. var 23,4 mia. kr. i 2018 svarende til 1,0 pct. af BNP, jf. figur 2. Kommunernes investeringer i bygninger og anlæg har udgjort en faldende andel af BNP siden 2011, hvor den er faldet med godt 0,1 pct.point frem til 2018. Målt i 2018-niveau svarer 0,1 pct. af BNP til 2¼ mia. kr. Regionernes investeringer i bygninger og anlæg var 9,5 mia. kr. i 2018 svarende til 0,4 pct. af BNP. Regionernes investeringer udgør også en mindre andel af BNP, end da de lå højest i 2012. Regionernes andel ligger dog 0,1 pct.point højere end i 2009, hvor kommunernes andel ligger lidt lavere nu. De statslige investeringer i bygninger og anlæg har udgjort en mindre stabil andel af BNP. De lå på 23,4 mia. kr. i 2018 svarende til 1,0 pct. af BNP. I 2009 udgjorde de statslige investeringer 0,8 pct. af BNP, mens de udgjorde den højeste andel af BNP i 2016 med 1,3 pct. af BNP.

Figur 2. Offentlige investeringer i bygninger og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Når der ses på fordelingen af de samlede offentlige investeringer i bygninger og anlæg på tværs af de offentlige sektorer, findes en generelt modgående udvikling for stat og kommuner, jf. figur 3. I 2009 og 2011 havde kommunerne de største andele med 48½ pct., mens statens andel lå på gennemsnitligt 35½ pct. i de to år. Frem til 2016 steg statens andel markant til 46½ pct., mens kommunernes andel faldt med det omtrent tilsvarende til knap 38 pct. I 2017 faldt statens andel så igen, mens kommunernes steg. Det modsatte skete så i 2018, hvor staten og kommunerne nu har samme andel af de offentlige investeringer i bygninger og anlæg med 41½ pct. til hver. Regionernes andel af de offentlige investeringer har  i perioden ligget mellem ca. 14 og 18 pct.

Figur 3. Off. investeringer i bygninger og anlæg på sektorer

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Nedgang i offentligt forbrugs andel af økonomien

Det offentlige forbrug har udgjort en faldende andel af dansk økonomi over de seneste ti år, jf. figur 4. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at andelen steg i kølvandet på finanskrisen, hvor BNP var faldet markant. Den største tilbagegang i andelen er sket for kommunerne, hvor der var et forbrug på 269 mia. kr. i 2018 svarende til 12,0 pct. af BNP. Dette er 1,8 pct.point mindre end i 2009, hvor andelen var højest. Statens forbrug udgjorde 6,5 pct. af BNP i 2018, og det er faldet med 1,2 pct.point siden 2009. Forbruget i regionerne lå på 5,7 pct. af BNP i 2018. Det har ligget mere stabilt som andel af BNP med et fald på 0,5 pct.point siden 2009. Det samlede offentlige forbrug er faldet med 3,6 pct.point af BNP fra 2009 til 2018, hvilket svarer til godt 80 mia. kr. målt i 2018-niveau.

Figur 4. Offentligt forbrug

Kilde: Danmarks Statistik

 

[1] Tallene for BNP er fra seneste offentliggørelse af nationalregnskabet fra 7. november.

[2] Jf. opdateret 2025-forløb, oktober 2019: https://www.fm.dk/publikationer/2019/opdateret-2025-forloeb-okt-2019

 

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her