20. november 2019

Markante opjusteringer af dansk BNP-vækst

Væksten i BNP har generelt været betragtet som hovedindikatoren for udviklingen i dansk økonomi. Der bliver dog sat spørgsmålstegn ved indikatorens brugbarhed efter tre år med ekstraordinært store opjusteringer ift. Danmarks Statistiks foreløbige opgørelser. For de seneste syv år har BNP-væksten ændret sig med over 1 pct.point i gennemsnit mellem den laveste og den højeste opgørelse af væksten.

Væksten revideret fra svag til pæn

De aktuelle tal viser en pæn vækst i dansk økonomi de seneste fire år, hvor BNP er steget med gennemsnitligt 2,5 pct. om året. Det er markant mere end de først offentliggjorte væksttal fra Danmarks Statistik for de fire år, hvor den gennemsnitlige årsvækst blot var 1,4 pct. og dermed 1,1 pct.point lavere end de seneste tal[1], jf. figur 1. Væksten er revideret op for alle år siden 2012 med mellem 0,5 og 2,1 pct.point – bortset en lille nedjustering i 2017 på 0,1 pct.point. Den gennemsnitlige revision for 2012-2018 er på 0,9 pct.point fra første til seneste offentliggørelse. Der er således en klar tendens til, at væksten opjusteres ganske markant.

Figur 1. Første og seneste offentliggjorte BNP-vækst

Kilde: Danmarks Statistik

De store revisioner kan gøre det vanskeligt at danne sig et billede af udviklingen i dansk økonomi, når man ser på de foreløbige tal. I foråret 2017 gav de aktuelle BNP-tal fx et svagt billede med en vækst i 2016 på 1,1 pct., der kom i kølvandet på moderate vækstrater i 2014 og 2015 på hhv. 1,7 og 1,6 pct. Når der ses på de seneste BNP-tal, findes derimod en stærk vækst i 2016 på 3,2 pct. og en pæn vækst i 2015 på 2,3 pct., mens væksten i 2014 er næsten uændret på 1,6 pct.

Da BNP-tallene revideres løbende, har der endda været større variationer i det offentliggjorte vækstbillede end ændringerne fra første til seneste version viser. Hvis man fx så på tallene i slutningen af 2014, havde dansk økonomi været i recession i både 2012 og 2013 med tilbagegang i BNP på hhv. 0,7 og 0,5 pct. Hvis man ser på de seneste væksttal for årene, er der afdæmpet BNP-vækst i de to år på hhv. 0,2 og 0,9 pct. Den offentliggjorte BNP-vækst har gennemsnitligt varieret med 1,1 pct.point over årene 2012-2018, jf. figur 2.

Figur 2. Laveste og højeste offentliggjorte BNP-vækst

Kilde: Danmarks Statistik

Fire år med markante revisioner

De seneste fire års opjusteringer af BNP er primært sket ved offentliggørelserne af nationalregnskabet i november 2016, 2018 og 2019. I november offentliggøres hvert år revisioner for de seneste tre år, hvor det tidligste år offentliggøres i den mest gennemarbejdede og detaljerede udgave. Det kan i sig selv medføre en del revisioner af BNP at gå fra mindre til mere detaljerede opgørelser, men i de ovenstående tre ud af de seneste fire år har revisionerne af væksten været mere markante og ensidigt positive.

I 2016 blev der revideret flere år tilbage i tiden end normalt, da der blev rettet op i mangler fra den metodisk mere omfattende hovedrevision i 2014. I hovedrevisionen fra 2014 blev der indført en ændret behandling af virksomhedernes globale ageren. Dette omhandlede bl.a. produktion og handel udenfor landets grænser. Indarbejdelse af korrekte data for dette i 2016 hævede væksten markant især indenfor industrien, som følge af markant vækst i den globale aktivitet for store danske virksomheder. Derudover blev væksten i det offentlige forbrug også hævet markant, som følge af rettelser af metodeproblemer ved en ny opgørelse af væksten i sundhedsvæsenet.

Tal for virksomhedernes globale aktivitet har også efterfølgende medført løbende større revisioner, da Danmarks Statistik har problemer med at få det fulde billede fra virksomhederne til de første offentliggørelser. Derudover har andre særlige problemer også bidraget til de markante opjusteringer. I november 2018 blev der igen revideret markant op på væksten, og en fejlrettelse for offentligt ejede virksomheders investeringer bidrog især til dette. Ved seneste offentliggørelse i november 2019 blev væksten så opjusteret markant for 2016 og 2018, hvor et stort bidrag til revision af eksporten kom fra opjustering af bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet.

Beskæftigelsen er mere robust i foreløbige tal

Beskæftigelsen fremstår i sammenligning med BNP som en mere robust indikator for udviklingen i dansk økonomi i de seneste år. Beskæftigelsen har således i de første offentliggørelser vist en pæn fremgang, og billedet er kun ændret i mindre omfang i de senest offentliggjorte tal, jf. figur 3. Opmærksomheden har derfor i stigende grad rettet sig mod udviklingen i beskæftigelsen i den seneste fremgangsperiode, når det kommer til at betragte den overordnede og branchevise udvikling i økonomien.

Revisionerne af beskæftigelsen har medført en gennemsnitlig 0,3 pct.point forskel mellem højeste og laveste offentliggjorte vækst for årene 2012-2018. Der er samtidig ingen tendens til hverken under- eller overvurdering af beskæftigelsesvæksten, da den gennemsnitlige forskel på første og seneste offentliggjorte vækst er lig nul. Således er revisionerne i beskæftigelsen markant mindre end i BNP, og der er ikke nogen systematik, som der umiddelbart er i BNP med systematisk undervurdering af væksten i de første tal.

Figur 3. Første og seneste offentliggjorte beskæftigelsesvækst

Kilde: Danmarks Statistik

Pæn dansk vækst i det seneste år

Baseret på BNP-indikatoren fra Danmarks Statistik offentliggjort 14. november, var der i 3. kvt. en afdæmpet vækst i dansk økonomi på 0,3 pct. Der er dog en pæn årlig BNP-vækst på 2,3 pct. fra 3. kvt. 2018 til 3. kvt. i år. Dette er også en høj vækst i international sammenligning, jf. figur 4 med tal for udvalgte EU-lande samt Norge og USA. Af vores nabolande ligger især Tyskland og Norge med en svag vækst på hhv. 0,5 og 0,6 pct. Begge lande har også haft et kvartal med fald i BNP i løbet af 2019.

Den foreløbige BNP-indikator fra Danmarks Statistik er det tidligste skøn for væksten. Den har erfaringsmæssigt ligget tæt på de senere tal for den kvartalsvise vækst i BNP, men den vil også være påvirket af de senere potentielt større revisioner af de årlige BNP-tal.

Figur 4. Årlig BNP-vækst for udvalgte lande, 3. kvt. 2019

Anm.: Tal for Sverige og Grækenland er årsvæksten for 2. kvt. 2019.

Kilde: Eurostat

Danmarks Statistik har også offentliggjort en indikator for beskæftigelsesudviklingen i 3. kvt. Denne giver en årlig vækst i beskæftigelsen på 1,0 pct., hvilket i kombination med BNP indikerer en fornuftig udvikling i produktiviteten målt som BNP pr. beskæftiget. Dermed ser væksten i BNP og beskæftigelse ud til at stemme overens i de foreløbige for 2019. Da den danske BNP-vækst også ser pæn ud i international sammenligning, er der ikke umiddelbart grundlag for at forvente samme opjusteringer af BNP-væksten som i tidligere år.

 

[1] Denne og øvrige størrelser er beregnet ved BNP-vækstrater med ét decimal, da kun disse er offentligt tilgængelige for samtlige tidligere offentliggørelser fra Danmarks Statistik.

 

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her