21. juni 2021

Lønmodtagerbeskæftigelsen april 2021

Lønmodtagerbeskæftigelsen tog et stærkt skridt i genopretningen fra marts til april 2021, hvor den voksede med 16.000 personer. Niveauet er nu blot ca. 14.000 under toppunktet før coronakrisen. Der er dog enkelte brancher, særligt hotel- og restaurationsbranchen, som fortsat er hårdt ramt, mens bygge- og anlægsbranchen er ca. 6 pct. over niveauet før krisen. Geografisk ses en klar til tendens til at beskæftigelsen har haft det svært i nogle af områderne længst fra de store byer, samt i København og en række af dens nærmeste omegnskommuner.

Lønmodtagerbeskæftigelsen voksede 16.000 i april 2021

 

Efter syv år med overvejende fremgang tog lønmodtagerbeskæftigelsen et kraftigt dyk i foråret 2020 i forbindelse med den første opblussen af coronasmitte og nationale nedlukning. Henover sommeren og efteråret gik det dog hurtigt fremad igen. Selvom anden smittebølge, der tog fart i slutningen af 2020, medførte flere smittede og flere dødsfald, var effekten langt mindre på lønmodtagerbeskæftigelsen.

 

Siden januar 2021 er lønmodtagerbeskæftigelsen vokset. De seneste tal viser, at lønmodtagerbeskæftigelsen nåede ca. 2.787.000 i april, en fremgang på 16.000 ift. marts måned, jf. figur 1. Lønmodtagerbeskæftigelsen er dermed vokset knap 64.000 siden bunden i maj måned 2020 heraf 24.000 i løbet af de sidste tre måneder. Det nuværende niveau svarer til niveauet i maj måned 2019.

 

Figur 1. Samlet lønmodtagerbeskæftigelse

Kilde: Statistikbanken LBESK01 og LBESK03

 

Der er nu kun et beskedent stykke vej tilbage til niveauet umiddelbart før coronakrisens indtog, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen rundede 2,8 mio. Lønmodtagerbeskæftigelsen er dermed fortsat ca. 14.000 under toppunktet. Ifølge de seneste prognoser fra både Finansministeriet og Det Økonomiske Råd ventes beskæftigelsen at være tilbage på toppunktets niveau i slutningen af 2021 eller starten af 2022 – den samme genopretning ventes for lønmodtagerbeskæftigelsen. Den kraftige stigning i april indikerer dog, at det kan gå endnu hurtigere, givet den næsten totale genoplukning af dansk økonomi.

 

Når tabet af lønmodtagere blev begrænset til omkring ¾ pct., skyldes det ikke mindst, at den økonomiske politik holdt hånden under beskæftigelsen i form af de omfattende hjælpepakker, der forhindrede beskæftigelsen i at falde kraftigere. Beskæftigede, som er hjemsendt med lønkompensation, tæller fortsat med i beskæftigelsen.

 

Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen afspejler dog meget forskellige udviklinger i de forskellige brancher. Ikke mindst er brancherne i kultur, fritid og anden service hårdt ramt. I denne branchegruppe er mange underbrancher påvirket af turismeaktivitet, fx hotel- og restaurationsbranchen. Som følge af den fortsat lave aktivitet her samt lavere indenlandsk efterspørgsel pga. smittefare, har branchen stadig en beskæftigelse, der ligger langt under niveauet i starten af 2020, jf. figur 2. Branchen er tilmed under niveauet for maj 2020, hvor den samlede beskæftigelse nåede sin bund.

 

Figur 2. Branchefordelt udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen

Kilde: Statistikbanken LBESK01 og LBESK03

 

Omvendt er beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen steget voldsomt – ca. 8 pct. – siden maj 2020 og befinder sig nu ca. 6 pct. over niveauet umiddelbart inden coronakrisens udbrud. Som følge deraf meldes der om stigende mangel på arbejdskraft i byggebranchen, og omfanget er nu på eller lidt over højdepunkterne fra 2017 og 2018. Der er dog fortsat et stykke til den voldsomt udbredte mangel på arbejdskraft i byggebranchen, som man så i 2006.

 

Det største bidrag til stigningen i beskæftigelse siden bunden i maj 2020 kommer fra den store branche sundhed og socialvæsen, hvor beskæftigelsen er steget ca. 3,5 pct. Dette skyldes naturligvis ikke mindst den massive danske testindsats. Det må derfor ventes, at beskæftigelsen her falder eller stagnerer, i takt med at vaccineudrulningen overflødiggør mange af de antigen-test, der foretages.

 

Stor variation i beskæftigelsesudviklingen på tværs af kommunerne

Målt på kvartalsbasis toppede lønmodtagerbeskæftigelsen i første kvartal 2020 på lige under 2,8 mio. I det efterfølgende år, præget af coronakrisen, er beskæftigelsen, målt på kvartaler, faldet ca. 30.000. Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen har været markant forskellig fra kommune til kommune. Som nedenstående tabel 1 viser, har nogle kommuner oplevet en positiv vækst i perioden, mens andre stadig ligger langt under topniveauet fra sidste år.

 

Tabel 1. Top fem og bund fem kommuner

 

Kommune

Antal lønmodtagere

(sæsonkorrigeret)

Fald siden 1. kvt. 2020

(pct.)

1

Læsø

609

-5,4

2

Lolland

14.408

-3,8

3

Albertslund

11.867

-3,8

4

Frederikshavn

24.535

-3,8

5

Tårnby

19.781

-3,7

94

Lejre

13.055

0,7

95

Horsens

43.600

0,9

96

Stevns

10.381

1,1

97

Silkeborg

45.352

1,3

98

Samsø

1.362

2,4

Anm.: Egen sæsonkorrektion

Kilde: Statistikbanken LBESK69

 

Der er begrænset geografisk sammenhæng mellem kommunerne såvel i toppen som i bunden, og de mest voldsomme udsving findes i små-ø-kommuner, . Det er noget lettere at se mønstre i en samlet geografisk fremstilling over udviklingen i de danske kommuner.

 

Kortet i figur 3 viser et klart mønster i udviklingen fra første kvartal 2020 til første kvartal 2021. Generelt ses det største tab af lønmodtagerbeskæftigelse i nogle af de strukturelt udfordrede områder fx Nord- og Vestjylland, Lolland, Falster og ø-kommunerne i de sydfynske ø-hav samt Bornholm. Dertil kommer kommuner på den københavnske vestegn, men også nord og nordvest for København, samt lufthavnskommunerne Tårnby og Dragør. Også Frederiksberg og selve København ligger i den halvdel, som har haft størst fald.  

 

Omvendt har de mindste fald eller deciderede stigninger befundet sig i det østjyske, navnlig i og omkring Aarhus og i hovedparten af Sjælland, foruden de nævnte områder tæt på København. Derudover har Odense og Aalborg samt deres nabokommunerne klaret sig relativt godt gennem krisens første år.

 


 

Figur 3. Lønmodtagerbeskæftigelsen fra 1. kvt. 2020 til 1. kvt. 2021

Note: Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Statistikbanken LBESK69

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Læs flere artikler fra nyhedsbrevet her