04. november 2020

Ledigheden er steget mest på Bornholm og i Københavnsområdet

Bruttoledigheden er faldet fire måneder i træk med i alt 21.500 personer. Faldet kommer ovenpå en endnu kraftigere stigning på 54.500 personer under den første del af coronakrisen. De største stigninger i ledigheden på landsdelsniveau er sket på Bornholm og i Københavnsområdet. Ledigheden er generelt vokset mest i landsdelene med det højeste niveau før krisen. På kommuneniveau findes de største relative stigninger i antal ledige omkring hovedstadsområdet og i et bælte fra Århus og ned til Esbjerg og Trekantområdet.

Ledigheden faldet efter kraftig stigning

Bruttoledigheden[1] er faldet fire måneder i træk med i alt 21.500 personer fra maj til september, jf. figur 1. I september faldt den dog med blot 1.400 personer. Faldet over de fire måneder udgør dog kun ca. 40 pct. af den forudgående stigning i starten af coronakrisen. Fra februar til maj steg bruttoledigheden således med 54.500 personer. Der er dermed stadig 33.000 flere ledige i september end i februar, før krisen ramte dansk økonomi. På trods af at bruttoledigheden er mindsket fra toppen af krisen, ligger den stadig på det højeste niveau i over seks år.

Stigningen i AKU-ledigheden[2] fra februar til september er på 35.000 personer og er dermed omtrent den samme som i bruttoledigheden. Ledigheden for 15-24-årige steg med 9.000 personer i perioden og udgjorde dermed omtrent ¼ af stigningen. Det svarer til en ledighedsstigning på 21½ pct. for de 15-24-årige fra februar til september, mens AKU-ledigheden for de 25-74-årige steg med 25½ pct. I starten af krisen steg ledigheden dog relativt mest for de unge. Fra februar til juli var AKU-ledigheden således steget med 33⅓ pct. for de 15-24-årige og 26½ pct. for de 25-74-årige.

Når ledigheden for de unge betragtes, giver AKU-ledigheden et mere dækkende billede, da bruttoledigheden indeholder færre unge. Dette skyldes, at størstedelen af de unge ledige ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, da de fx er studerende. I september indeholdt bruttoledigheden således 8.500 16-24-årige, mens AKU-ledigheden indeholdt 51.000 15-24-årige.

Figur 1. Ledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed og arbejdskraftundersøgelsen fra 30. oktober, seneste observation er september 2020).

AKU-ledigheden viser ikke så kraftig stigning i starten af krisen, jf. figur 1, da en del dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere ikke tæller med. Dette skyldes, at de ikke var jobsøgende og til rådighed under den mest markante del af nedlukningen, hvilket normalt er en betingelse for at indgå i definitionen af at være ledig. Det kan diskuteres, om ikke en opgørelse af ledigheden burde indeholde disse personer, når de uden nedlukningen ville være ledig arbejdskraft. Danmarks Statistik så også bort fra de ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtageres undtagelse fra krav om rådighed og jobsøgning i opgørelse af bruttoledigheden, da denne alternativt ville være reduceret til nul.

Største stigninger på Bornholm og i hovedstadsområdet

Ledigheden[3] er steget mest på Bornholm og i hovedstadsområdet som andel af arbejdsstyrken, jf. figur 2, når ledigheden på landsdele betragtes[4]. På Bornholm udgør bruttoledigheden 5,5 pct. af arbejdsstyrken i september, hvilket er 1,7 procentpoint mere end i februar. I byen København og Københavns omegn lå ledigheden på henholdsvis 6,0 og 5,1 pct. af arbejdsstyrken i september, og dette er 1,6 og 1,4 procentpoint mere end i februar. Udover de højeste stigninger i ledigheden ligger de tre landsdele også i toppen med hensyn til ledighed som andel af arbejdsstyrken. Dog har Fyn og Nordjylland en ledighed i procent af arbejdsstyrken på henholdsvis 5,2 og 5,1 pct., så de ligger henholdsvis lige over og med samme ledighed som Københavns omegn.

Den laveste stigning i ledigheden findes i Vestjylland og Nordsjælland, der også er de to kommuner med den laveste ledighed som andel af arbejdsstyrken i september. Ledigheden udgjorde i de to kommuner 3,7 pct. af arbejdsstyrken i september. For Vestjylland var det en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til februar, mens det var en stigning på 0,9 procentpoint for Nordsjælland.

Figur 2. Stigning i ledigheden i pct. af arbejdsstyrken, feb. - sep. 2020

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. oktober, seneste observation er september 2020) samt egne beregninger.

Ovenfor blev fremhævet, hvordan landsdelene med de henholdsvis højeste og laveste stigninger i ledigheden som andel af arbejdsstyrken, også var landsdelene med den henholdsvis højeste og laveste ledighed i september. Det gælder også generelt, at der har været den laveste ledighedsstigning i de landsdele, der havde det laveste ledighedsniveau før coronakrisen satte ind, jf. figur 3. Der findes dog undtagelser fra det generelle billede. Det gælder især Fyn og Nordjylland, der begge havde den andenhøjeste ledighed i februar og samtidig havde stigning i ledigheden omkring landsgennemsnittet.

Figur 3. Sammenhæng mellem udgangsniveau og stigning i ledigheden

Anm.: Regressionen bag tendenslinjen i figuren har et signifikant estimat for den positive sammenhæng samt R2 på 0,40.

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. oktober, seneste observation er september 2020) samt egne beregninger.

Hvis der ses på de relative stigninger i antallet af ledige, bliver forskellene mellem landsdelene generelt mindre, end når stigningerne i ledigheden i pct. af arbejdsstyrken betragtes som ovenfor, jf. figur 4 ift. figur 2. Det er dog stadig Bornholm, der har den klart største stigning med 45,4 pct. flere fuldtidsledige i september i forhold til februar. I hovedstadsområdet byttes der plads, så Københavns omegn har den næsthøjeste stigning i antal fuldtidsledige på 37,6 pct., mens antallet er steget med 36,9 pct. i byen København. De laveste stigninger findes i Nordjylland og på Fyn med henholdsvis 22,9 og 25,5 pct. Både de højeste og laveste stigninger i antal ledige findes således blandt de fem kommuner med den højeste ledighed i procent af arbejdsstyrken i september, jf. beskrivelsen til figur 2 i starten af afsnittet. De resterende landsdele ligger med stigninger i antal fuldtidsledige på mellem 29 og 34 pct. fra februar til september.

Figur 4. Stigning i fuldtidsledige, feb. - sep. 2020

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. oktober, seneste observation er september 2020) samt egne beregninger.

Ovenfor blev vist, at stigningen i ledigheden fra februar til september generelt har været større i landsdele, hvor ledigheden udgjorde en relativ høj andel af arbejdsstyrken i februar, jf. figur 3. Omvendt findes der ikke en generel sammenhæng mellem den relative stigning i antallet af ledige og udgangsniveauet for ledigheden[5], jf. figur 5. Som beskrevet ovenfor til figur 4 findes både de største og mindste relative stigninger i antal ledige i landsdele med et relativt højt ledighedsniveau.

Figur 5. Sammenhæng mellem udgangsniveau og stigning i ledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. oktober, seneste observation er september 2020) samt egne beregninger.

På kommuneniveau findes de største relative stigninger i antal ledige omkring hovedstadsområdet og i et bælte fra Århus og ned til Esbjerg og Trekantområdet, jf. figur 6. Billund har haft den største stigning med 57,5 pct. flere fuldtidsledige i september i forhold til februar. Derefter følger Dragør, Odder og Tårnby med stigninger på henholdsvis 52,4, 52,2 og 49,6 pct. Det kan bemærkes, at tre ud af fire af disse kommuner ligger i umiddelbar nærhed til lufthavne med international flytrafik, hvilket er en af de hårdest ramte sektorer under coronakrisen. Ø-kommunerne Ærø, Samsø og Læsø har haft de mindste stigninger i ledigheden. Ærø har haft et decideret fald i antal fuldtidsledige på 1,3 pct. fra februar til september, mens Samsø og Læsø har oplevet stigninger på henholdsvis 6,4 og 7,7 pct.

Figur 6. Stigning i fuldtidsledige, feb. - sep. 2020, pct.

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. oktober, seneste observation er september 2020) samt egne beregninger.

 

[1] Bruttoledigheden er den registerbaserede opgørelse af arbejdsløsheden baseret på modtagere af dagpenge og jobparate personer på kontanthjælp mv. inklusive ledige i aktivering.

[2] Ledigheden i arbejdskraftundersøgelsen (AKU-ledigheden) er surveybaseret og giver et mål for samtlige ledige, der erklærer sig til rådighed for beskæftigelse. Bruttoledigheden er mere stabil på kort sigt, mens den kortsigtede udvikling i AKU-ledigheden bør fortolkes med forbehold. Omvendt giver AKU-ledigheden teoretisk et mere fyldestgørende billede af ledigheden, da den indeholder personer udenfor dagpenge- og kontanthjælpssystemet såsom studerende.

[3] Ledigheden, der betragtes i hele dette afsnit, er bruttoledigheden.

[4] Opdelingen i landsdele følger Danmarks Statistiks definition. På følgende side kan ses, hvilke kommuner, der indgår i hvilke landsdele – under koder og kategorier: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/regioner--landsdele-og-kommuner

[5] Der findes også en beskrivelse af dette på kommuneniveau i den tidligere nyhedsbrevsartikel Ledighedsstigningen i coronakrisen rammer meget forskelligt i landets kommuner.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her