05. maj 2020

Historisk nedgang i erhvervstilliden

Corona-krisen har medført en kraftig tilbagegang i erhvervstilliden med det største månedlige fald og til det laveste niveau i hele den periode, som statistikken dækker. Dette historiske fald kommer på baggrund af meldinger fra virksomhederne i den sidste uge af marts og de første uger af april. I bygge- og anlægsbranchen har nedgangen medført, at mangel på efterspørgsel og ordrer nu er en langt større begrænsning for virksomhederne end mangel på arbejdskraft. I brancher som VVS og el-installation, hvor der tidligere var mere mangel på arbejdskraft end efterspørgsel, er tingene nu vendt på hovedet. På tværs af landet i alle regioner ses det samme billede med udbredt mangel på ordrer og efterspørgsel blandt bygge- og anlægsvirksomhederne.

Historisk lavt niveau for tillidsindikatorerne

Effekterne af corona-krisen ses nu i det officielle konjunkturbarometer fra Danmarks Statistik ved en kraftig tilbagegang den samlede erhvervstillidsindikator, jf. figur 1. Dette indeks ligger på 50,5 for april 2020, hvilket er det laveste niveau i den opgjorte periode fra 1990 frem til nu. Det samme gælder for den samlede tillidsindikator på 51,3 for april, hvor også forbrugerforventningerne er vægtet ind i indekset. Begge tillidsindikatorer ligger dermed også lavere end under finanskrisen. I marts lå erhvervstilliden på 95,5 og dermed kun lidt under middel for perioden 1990-2018, ligesom den samlede tillidsindikator med en værdi på 94,1 i marts.

Erhvervstilliden er en sammenvægtning af de sammensatte konjunkturindikatorer for serviceerhverv, detailhandel, industri samt bygge og anlæg, hvor tallene for serviceerhverv og detailhandel ikke forefindes før 2011. Det er dog de aktuelt meget kraftige dyk for serviceerhverv og detailhandel, der trækker tillidsindeksene ned til de historiske dybder, da primært disse brancher er ramt af nedlukningstiltag. Forbrugertilliden og konjunkturindikatorerne for industri samt for bygge og anlæg lå derimod lavere under finanskrisen end i april 2020. Konjunkturbarometre for april 2020 er baseret på besvarelser fra virksomheder i perioden 26. marts til 24. april, hvor hovedparten af besvarelserne er fra de første to uger før påsken.

Figur 1. Tillidsindikatorer

Anm.: Afvigelser i indekset fra 100 kan ikke betragtes som procentuelle afvigelser som følge af teknikken bag konstruktionen af tillidsindikatorerne.

Kilde: Danmarks Statistik (offentliggjort 29. april, seneste observation april 2020).

Faldet i april var det største månedlige fald i de sammensatte konjunkturindikatorer for både industri samt bygge og anlæg, der kan observeres siden 1998, hvorfra de månedlige data er tilgængelige. Selvom det var de klart største abrupte fald i konjunkturindikatorerne, ligger de som nævnt stadig højere end omkring finanskrisen, hvor der var en længere periode med tilbagegang, jf. figur 2. Således faldt den sammensatte konjunkturindikator for industrien til -22 i april 2020, mens den var nede på -33 i februar og april 2009. For bygge og anlæg faldt konjunkturindikatoren til -36 i april 2020, mens den efter finanskrisen nåede et bundniveau på -49 i september 2009. Aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen er meget konjunkturfølsom, hvilket blandt andet ses ved de større udsving i konjunkturindikatoren både før og efter finanskrisen samt ved den aktuelle tilbagegang.

Figur 2. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for industri samt bygge og anlæg fra 29. april, seneste observation april 2020).

Markant behov for flere ordrer i bygge og anlæg

I bygge- og anlægsbranchen har situationen ændret sig markant. Den sammensatte konjunkturindikator for branchen er som sagt ikke helt nede på niveauet efter finanskrisen, men man skal ni år tilbage for at finde et lavere niveau, jf. figur 2. Nedgangen ses også ved, at mangel på efterspørgsel nu er markant mere udbredt i branchen, mens mangel på arbejdskraft er blevet et meget begrænset problem, jf. figur 3. Således meldte knap 13 pct. af bygge- og anlægsvirksomhederne om mangel på arbejdskraft i april, mens tallet var knap 23 pct. for marts, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Omvendt melder 28 pct. af virksomhederne nu om mangel på efterspørgsel, mens det var 18½ pct. i marts med korrektion for sæson. Tilsvarende er andelen af virksomhederne med en utilstrækkelig ordrebeholdning nu sæsonkorrigeret over 34 pct. i april fra at have ligget på ca. 22 pct. i marts.

Figur 3. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. april, seneste observation april 2020).

Håndværkerbrancher mangler efterspørgsel og ikke arbejdskraft

Den mest udbredte mangel på efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen findes indenfor VVS og blikkenslager, anlægsentreprenører samt el-installation, jf. figur 4. I disse tre brancher angav henholdsvis 40, 35 og 34 pct. af virksomhederne mangel på efterspørgsel som begrænsende for produktionen i april. En tilmed større andel angav også, at ordrebeholdningen var utilstrækkelig. Dette gjaldt henholdsvis 55, 44 og 38 pct. af virksomhederne i de tre brancher. Det gælder dog nu for alle brancher indenfor bygge og anlæg, at mangel på efterspørgsel er et større problem end mangel på arbejdskraft. Disse tal er ikke sæsonkorrigerede og afviger derfor fra tallene i ovenstående afsnit. Det er ikke muligt at identificere sæsonbevægelserne statistisk i de branchefordelte tal. De kan dog stadig være påvirkede af sæsonmønstre, herunder forskellig sæson mellem brancherne.

Det mindste omfang af mangel på arbejdskraft findes indenfor VVS og blikkenslager, tømrervirksomhed, el-installation samt murere, hvor mellem 6 og 8 pct. angiver denne begrænsning. I de forudgående måneder har el-installation samt VVS og blikkenslager tværtimod ligget med det største omfang af mangel på arbejdskraft sammen med anlægsentreprenører. For anlægsentreprenører er der dog ikke et ligeså stort fald i mangel på arbejdskraft, da fortsat 20 pct. af virksomhederne angiver denne begrænsning her. Det tyder på relativt store forskelle indenfor anlægsentreprenørvirksomhederne, når denne branche både ligger blandt de højeste for mangel på efterspørgsel samt mangel på arbejdskraft.

Figur 4. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. april, seneste observation april 2020).

Manglen på ordrer og efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen ses overalt på tværs af landet i alle regioner, jf. figur 5. I Hovedstaden melder flest bygge- og anlægsvirksomheder om en utilstrækkelig ordrebeholdning eller mangel på efterspørgsel med andele på henholdsvis 51 og 38 pct. af virksomhederne. Samtidig er manglen på arbejdskraft også den laveste i landet med en andel på 5 pct. Den kraftige nedgang ser umiddelbart ud til at have slået hårdest igennem i Hovedstaden på kort sigt, da det tidligere var en af regionerne med mest mangel på arbejdskraft. Det gælder dog for alle regioner, at mangel på efterspørgsel er steget til et højt niveau, mens mangel på arbejdskraft er blevet en begrænset udfordring. I alle regioner mangler mere end hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed efterspørgsel, mens mere end 30 pct. af virksomhederne har en utilstrækkelig ordrebeholdning.

Figur 5. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik (konjunkturbarometer for bygge og anlæg fra 29. april, seneste observation april 2020).

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her