25. januar 2021

Genopretningen på arbejdsmarkedet gik langsommere henover efteråret

Der ses en fortsat forbedring på arbejdsmarkedet frem til november med stigning i beskæftigelsen og fald i ledigheden. Fremgangen er dog fortsat afdæmpet i forhold til den pænere udvikling over sommeren. Coronakrisens særlige natur gør, at de kraftige bevægelser i beskæftigelsen primært kan henføres til seks brancher. Antallet af beskæftigede lønmodtagere var i november 21.000 lavere end i februar, mens bruttoledigheden var 24.000 personer større. Den højere ledighed ses kun blandt dagpengemodtagere, mens der er færre ledige på kontanthjælp end før krisen.

Fortsat fremgang i beskæftigelsen

Antallet af beskæftigede lønmodtagere steg fortsat i november. Der var samlet 3.100 flere lønmodtagere i beskæftigelse i november, mens der er i oktober var en stigning på 2.800 personer, jf. figur 1. Dette er dog en mindre månedlig stigning end i de forudgående fire måneder, hvor beskæftigelsen for lønmodtagere steg med mellem 14.900 og 9.100 personer per måned. Afdæmpningen af beskæftigelsesvæksten kan ventes at være aftaget yderligere i december og januar som følge af nedlukning i visse brancher samt skærpede restriktioner og anbefalinger.

Antallet af beskæftigede lønmodtagere ligger stadig 21.000 personer lavere i november end før coronakrisens udbrud i februar, svarende til -0,7 pct., jf. tabel 1. Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt med 77.400 personer fra februar til maj og efterfølgende steget med 56.400 personer fra maj til november. Dette svarer til et fald på 2,8 pct. og en stigning på 2,1 pct.

Figur 1. Beskæftigede lønmodtagere, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik (Beskæftigelse for lønmodtagere fra 21. januar, seneste observation er november 2020).

Især seks brancher bidrog til det store fald i beskæftigelsen i starten af coronakrisen fra februar til maj, jf. tabel 1. Fem af disse brancher står også for størstedelen af det fortsatte efterslæb i beskæftigelsen, når november sammenlignes med februar. Herfra er undtaget handel, som næsten var tilbage på beskæftigelsesniveauet fra før krisen i november. Efterfølgende er handelen dog blevet hårdt ramt af nedlukningen af en stor del af detailhandelen i december og januar. Restauranter bærer den klart største andel af det samlede beskæftigelsesfald, både når det ses på faldet i foråret samt faldet over hele krisen. Samtidig er restauranterne nu også ramt igen af nedlukningen.

Det ses, at det hårdest ramte brancher bidrager med mere end 100 pct. til beskæftigelsesfaldet fra februar til november. Dette lader sig gøre, da beskæftigelsen i nogen brancher er gået frem og dermed bidrager negativt til beskæftigelsesfaldet. Det drejer sig primært om offentlig administration samt sundhed og socialvæsen jf. tabel 1. I disse to brancher er antal beskæftigede lønmodtagere steget med henholdsvis 4.400 og 10.300. Disse stigninger skal formentligt ses i lyset af nye ansættelser for at håndtere coronakrisen i sundheds- og socialvæsenet og i forbindelse med smitteopsporing mv.

Tabel 1. Branchers andel af beskæftigelsesvækst i 2020, pct.

 

Feb. - maj

maj. - nov.

Feb. - nov.

Vækst i alt

-2,8

2,1

-0,7

 

--- Branchers andele af væksten ---

Hoteller og restauranter

37

22

79

Transport

7

-2

30

Industri

6

-1

25

Kultur og fritid

15

13

19

Operationel service

11

10

15

Handel

9

12

2

Offentlig administration mv.

-1

7

-21

Sundhed og socialvæsen

-3

14

-49

Øvrige

18

25

-1

I alt

100

100

100

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik (Beskæftigelse for lønmodtagere fra 21. januar).

Færre ledige på kontanthjælp end før coronakrisen

Ledigheden fortsatte sit fald i november måned, hvor bruttoledigheden faldt med 3.200 personer. Bruttoledigheden er dermed faldet seks måneder i træk, men faldet i ledigheden har dog været mindre i de seneste tre måneder end i de forudgående måneder. Der var samlet 127.700 fuldtidsledige personer i november, hvoraf 108.100 var dagpengemodtagere, og 19.600 modtog kontanthjælp, jf. figur 2. Før coronakrisen i februar lå bruttoledigheden på 103.600 personer. Her var 83.500 på dagpenge og 20.100 på kontanthjælp. Dermed var der i november 500 færre ledige kontanthjælpsmodtagere end før coronakrisen, mens der var 24.600 flere ledige på dagpenge.

Figur 2. Bruttoledigheden, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 8. januar, seneste observation er november 2020) samt egne beregninger.

Bruttoledigheden udgjorde 4,5 pct. af arbejdsstyrken i november. Dette er 0,9 procentpoint mere end i februar, hvor den lå på 3,6 pct., jf. figur 3. Bruttoledigheden var sit højeste under coronakrisen i maj med 5,5 pct.

Det gælder for alle regioner, at ledigheden steg indtil maj og derefter er faldet. De største stigninger skete i regionerne med de højeste ledighedsniveauer før krisen. I Nordjylland var der den højeste ledighed før krisen på 4,1 pct. i februar og efterfølgende den største stigning på 2,2 procentpoint frem til maj. Hovedstaden og Syddanmark fulgte efter med stigninger på 2,0 procentpoint og ledighedsniveauer i februar omtrent på landsgennemsnittet.

Fra toppen i maj og frem til november er ledigheden faldet mest i Nordjylland og Syddanmark, mens den er faldet mindre i Hovedstaden. Ledigheden i Hovedstaden ligger derfor i november på niveau med den i Nordjylland. Disse to regioner ligger som de eneste over landsgennemsnittet med en ledighed på 4,9 pct. i november. Når ses over hele perioden fra februar til november er ledigheden steget mest i Hovedstaden med 1,2 procentpoint. De øvrige regioner har stigninger i ledigheden på mellem 0,6 og 0,8 procentpoint, hvilket er mindre end for hele landet, hvor den er steget med 0,9 procentpoint.

Figur 3. Bruttoledigheden på regioner, sæsonkorrigeret

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 8. januar, seneste observation er november 2020).

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet Nyt om dansk økonomi her

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her