18. december 2019

Fortsat plads til vækst i industrien

I industrien er manglen på efterspørgsel steget det seneste år, mens der er færre virksomheder, som melder mangel på arbejdskraft. Fra måned til måned er der dog store udsving i industriproduktionen, primært som følge af store udsving i medicinproduktionen, som fylder 20 pct. af den samlede industriproduktion. På trods af stagnation i EU har der været pæn vækst i industriproduktionen i Danmark, hovedsagelig på grund af høj vækst i medicinalbranchen.

Stigende mangel på efterspørgsel i industrien

Mangel på efterspørgsel i industrien er steget det seneste år og lå i 4. kvartal 5 procentpoint højere end samme periode for et år siden. Dette fremgår af figur 1, på baggrund af de seneste offentliggjorte konjunkturbarometre for industrien fra 30. oktober. Over de seneste to år har mangel på efterspørgsel i højere grad begrænset virksomhedernes produktion, således var 15 pct. af virksomhederne begrænset som følge heraf i 1. kvartal 2018, og 26 pct. ved udgangen af 2019.

Omvendt er manglen på arbejdskraft i industrien faldet det seneste år. I 4. kvartal begrænsede mangel på arbejdskraft produktionen hos 6 pct. af virksomhederne i forhold til 13 pct. i samme periode året før.

Andelen af virksomheder i industrien med en ikke tilstrækkelig ordrebeholdning er steget det seneste år, og var i 4. kvartal 33 pct. i forhold til 24 pct. i samme periode året før. Ved indgangen af 2018 begrænsede utilstrækkelig ordrebeholdning produktionen hos 15 pct. af virksomhederne, således er andelen mere end fordoblet over de seneste to år.

Figur 1. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i industrien

Kilde: Danmarks Statistik

Mangel på arbejdskraft faldet i industrien i alle regioner

I alle regioner er manglen på arbejdskraft i industrien mindre i 4. kvartal sammenlignet med samme periode året før. Dette fremgår af figur 2. Det største fald findes i Nordjylland, hvor mangel på arbejdskraft begrænsede produktionen hos 6 pct. af virksomhederne sammenlignet med 20 pct. i 4. kvartal 2018. I Hovedstaden og Midtjylland ses et næsten tilsvarende fald, hvor også 6 pct. af virksomhederne oplevede mangel på arbejdskraft i 4. kvartal 2019 i forhold til hhv. 15 og 12 pct. i 2018.

I Region Sjælland findes den største mangel på arbejdskraft, hvor produktionen hos 13 pct. af virksomhederne begrænses som følge heraf. I Sjælland findes også den mindste forskel mellem 4. kvartal i 2018 og 2019, hvor hhv. 15 og 13 pct. af virksomhederne oplevede mangel på arbejdskraft.

 Figur 2. Mangel på arbejdskraft i industrien fordelt på regioner

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Industriens produktion påvirkes af enkelte brancher

Industriens produktionsindeks er en sammenvejning af industriens 12 brancher, således vil udsving i produktionen i enkelte store brancher medføre udsving i produktionsindekset. I produktionsindekset vægter medicinalindustrien 20 pct., som er branchens andel af værditilvæksten i industrien i 2015, andre større brancher er f.eks. maskinindustrien og møbelproduktion og anden industri mv., som vægter hhv. 14 og 13 pct. af produktionsindekset. Udsving i produktionen i disse brancher vil derfor have en betydelig effekt på industriproduktionen. I den anden ende findes produktion af elektronik og transportindustrien, som stod for hhv. 3 og 1,5 pct. af værditilvæksten i industrien i 2015. Disse brancher har derfor negligerbar effekt på industriens produktionsindeks.[1]

Produktionen i medicinalindustrien er generelt præget af høj volatilitet, og det, kombineret med branchens høje vægt i produktionsindekset, medfører store månedlige udsving i den samlede industriproduktion. Dette fremgår af figur 3. Især det seneste år har der været store udsving i medicinalproduktionen, hvilket har afspejlet sig i industriproduktionsindekset, som har fulgt den samme udvikling. Betragtes industriproduktionen ekskl. medicinalindustrien er de månedlige udsving langt mindre, især siden årsskiftet 2019, hvor udviklingen har været mere stabil.

Produktion af vindmøller, motorer og pumper udgør tilsammen ca. 6 pct. af industriproduktionen, og den lave vægt afspejles i, at udsving heri ikke påvirker industriproduktionen nævneværdigt, jf. figur 3.

Figur 3. Udvikling i industriens produktion

Kilde: Danmarks Statistik

Europæisk stagnation ikke nået til Danmark

De seneste to år har den kvartalsvise vækst i BNP i gennemsnit været markant højere i Danmark end i de lande vi normalt sammenligner os med, herunder Tyskland, Sverige og Storbritannien.[2] Den positive udvikling i Danmark har været trukket af høj vækst i industriproduktionen, mens denne er stagneret på tværs i flere lande af EU.

I industriproduktionen er det især medicinalbranchen, som er vokset hurtigt. Således er medicinalproduktionen i Danmark vokset 40 pct. siden årsskiftet 2018, og 15 pct. i EU, hvor medicinalbranchen i Danmark udgør 20 pct. af industrien, mens den i EU samlet udgør 5 pct. Dette fremgår af tabel 1 og figur 4. På den anden side er produktionen i transportbranchen stagneret, jf. figur 5, som i Danmark kun udgør 1,5 pct. af industriproduktionen, mens den med 15 pct. af industriproduktionen i EU udgør en forholdsvis stor andel.[3] En del af den positive udvikling i Danmark i forhold til EU skyldes således høj vækst i de brancher, som udgør en stor del af industrien.

Tabel 1. Branchers andel af produktionsindekset, pct.

 

Medicinalindustri

Transportindustri

Danmark

20

1,5

EU

5

14

Kilde: Klumme fra Danmarks Statistik

Figur 4. Udvikling i produktion i medicinalindustrien

Kilde: Eurostat

Figur 5. Udvikling i produktion i transportindustrien

Kilde: Eurostat

 

[1] Kilde: Nyt om industrien, Danmarks Statistik.

[2] Kilde: Eurostat.

[3] Se Klumme af rigsstatistikeren for en grundigere gennemgang af årsagerne til forskellen mellem vækstraterne i Danmark og EU.

 

Se flere artikler fra nyhedsbrevet her